Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Danske museer og kunsthaller

<
Danske kunstmuseer & kunsthaller
Danske gallerier
Danske kunstnersammenslutninger
Danske kunstforeninger
Ordbog
ARoS Aarhus Kunstmuseum
ARoS byder på næsten 7.000 kvadratmeter udstillingsareal. Tre gallerier på hver 1.060 kvadratmeter rummer værker fra den permanente samling, dvs. kunst fra 1770 til i dag. Her vises både de mange nyindkøb af dansk og international kunst samt en større præsentation af museets øvrige samling på i alt næsten 9.000 værker.
ARoS råder blandt andet over landets fineste samling af danske modernister fra starten af 1900-tallet og over verdens største Per Kirkeby-samling foruden værker af en række fremtrædende, internationale nutidskunstnere som Bill Viola, Olafur Eliasson, Ron Mueck, Tony Oursler, James Turrell, Miwa Yanagi, Carsten Höller og Gilbert & George.
De 9 rum er et særligt udstillingsafsnit i museets underetage, reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst. De 9 rum er et galleri in progress, dvs. at der de kommende år vil blive indrettet 1-2 nye rum med nyindkøbte kunstværker hvert år.
ARoS byder årligt på tre store, internationalt orienterede udstillinger i det store særudstillingsgalleri samt en række mindre særudstillinger i Vestgalleriet.

Adresse:
Aros Allé 2
8000 Århus C
Danmark
Tlf: +45 87 30 66 00
Fax: +45 87 30 66 01
info@aros.dk
Åbningstider:
Åbningstider på museets website