Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Ordbog

<
Abstraction-Création
Abstrakt ekspressionisme
Action Painting
Aeropittura
Aesthetic Movement
Affiches lacérées
Akademi
Aktionskunst
Akvarel
Akvatinte
All-over painting
Allianz
American Abstract Artists
American Scene
Analytisk maleri
Anti-Form
Anti-Kunst
Antikken
Arkitekturmaleri
Arme og Ben
Ars accurata
Art Brut
Art Deco
Art Nouveau
Arte Povera
Arts and Crafts Movement
Ashcan School
Assemblage
Automatisme
Baghuset
Bamboccianti
Barbizon-skolen
Barokken
Bauhaus
Biedermeier
Blødgrundsætsning
Body Art
Bornholmerskolen
Caravaggisterne
Carborundum-dybtrykket
chiaroscuro
clair obscur
Cloisonnisme
Cobra
Collage
Color Field
Combine Painting
Conceptual Art
Corner
Dadaisme
De Stijl
De Unge Vilde
Decembristerne
Den frie Udstilling
Den Fynske Forårsudstilling
Den Gyldne
Der Blaue Reiter
Det ideale landskab
Die Blaue Vier
Die Brücke
Documenta
Eks-skolen
Ekspressionisme
Empire
Environment Art
Fauvisme
Feministisk kunst
Field Painting
Fladbidning
Fluxus
Futurisme
Fynboerne
Gobelins
Grafik
Grønningen
Happening
Hard Edge
Helhesten
Heliogravure
Illusionisme
Impressionisme
Informel kunst
Installation
International gotik
Japonisme
Jylland
Kammeraterne
Karl Johan-stil
Kinetisk kunst
Klassicisme
Klingen
Kobberstik
Koloristerne
Konkret Kunst
Konstruktivisme
Kubisme
Kvindelige Kunstneres Samfund
Land Art
Les Vingt
Linien
Linien II
Linoleumssnit
Litografi
Lydkunst
Maleri
Mezzotinte
Minimal Art
Moderne dansk design
Monotypi
Mørkemalerne
Naivistisk kunst
Neo Pop
Neue Wilden
New Image Painting
New York Skolen
Nueva Figuracion
Ny Abstraktion
Ny-ekspressionisme
Nyklassicisme
Offset
Op Art
Orfisme-kubisme
P.R.B. The Pre-Raphaelite Brotherhood
Pariser Skolen
Performance Art
Polymerplade-dybtryk
Pop Art
Post-impressionisme
Post-Minimalisme
Post-Painterly Abstraction
PRO
Purisme
Quadratura
Realisme
Renæssance
Rokoko
Romantik
Salonen
Serigrafi
Seven Up
sfumato
Situationisme
Skagensmalerne
Skønvirke
Spazialismo
Stregætsning
Superrealisme
Suprematisme
Surrealisme
Syntetisme
Systemkunst
Tachisme
Transavantgarde
Trompe l'oeil
Træsnit
Vedute
Violet Sol
Værkstedet Værst
Winckelmann, J.J.
Xylografi
Young British Artists (YBA)
Zebra
Zinkografi
Futurisme
De italienske futurister forkastede enhver form for tradition og ville gøre op med fortidens kunst. Marinetti erklærede i manifestet ”Verdens herlighed er blevet beriget med en ny skønhed. En brølende automobil, som lyder som et maskingevær, er smukkere end Nike fra Samothrake”. (Græsk skulptur fra ca. 200 f.Kr.). Futuristerne udtrykte stor aggressivitet, og de ville rive den europæiske samfundsorden ned. De ville ødelægge museer, biblioteker, akademier og bekæmpe moralisme og feminisme. De var fascineret af den moderne teknologiske verden med maskiner, masseproduktion, fart, støj, røg, biler og flyvemaskiner og ville udtrykke det moderne bymenneskes sanseindtryk og følelser. Marinetti forherligede krig og militarisme. Han befandt sig rent politisk på den yderste højrefløj og blev ven med Mussolini og endte som fascist.

Futurismen startede som en litterær bevægelse, men spredte sig hurtigt til andre kunstarter. Den 11. februar 1910 blev Manifesto dei pittori futuristi, det første manifest for futuristiske malere udsendt. Manifestet støttede originalitet og dristighed og afviste den klassiske tradition. Den 11. april 1910 blev det fulgt op af et teknisk manifest for malere La pittura futurista. Manifesto tecnico, som forsøgte at definere, hvordan standpunkterne skulle realiseres i deres arbejder. De to manifester var undertegnet af malerne Umberto Boccioni, Carlo Carrà, Gino Severini, Giacomo Balla og komponisten og maleren Luigi Russolo.

Futuristerne fik i starten store problemer med at realisere deres revolutionerende idéer i kunsten, og den første futuristiske udstilling, der fandt sted i Milano i 1911, blev heller ingen succes. Kritikkerne mente, at de udstillede værker var alt for traditionelle og forsigtige og var på ingen måde det brud med fortidens kunst, som de havde proklameret i deres manifester.

I 1911, efter udstillingen i Milano, rejste Severini til Paris for at hente ny inspiration. Her mødte han Picasso og Braque og sendte straks besked videre til sine kammerater Boccioni, Carrà og Russolo om at komme til Paris. Mødet med Picasso og Braque, og kubismen blev det afgørende vendepunkt for futuristernes videre udvikling. De kombinerede kubismens geometriske former med bevægelse i billedet. Den nye stil skulle afspejle farten og dynamikken i samtidens moderne byliv. For at nå frem til et overbevisende udtryk for bevægelse i billedet studerede de bl.a. den amerikanske fotograf Eadweard Muybridges studier af menneskers og dyrs bevægelser. Muybridge optog systematisk sekvensoptagelser af dyr og mennesker i bevægelse, som blev udgivet i bogform første gang i 1887.

Gruppens internationale gennembrud kom allerede året efter i forbindelse med deres store udstilling i Paris i februar 1912. Udstillingen blev senere vist i England, Tyskland, Belgien, Østrig, Ungarn og Schweiz. Samme år publicerede Umberto Boccioni sit Futuristiske Manifest for Skulpturen, hvor han gik ind for brug af utraditionelle materialer og forkastelse af faste linier og lukkede former. Figuren skulle åbnes som et vindue og integreres i det omgivende miljø.

Efter Første Verdenskrigs udbrud i 1914 mistede bevægelsen hurtigt sin kreative og dynamiske kraft, og da en af futurismens vigtigste skikkelser Umberto Boccioni mistede livet under militærtjeneste i 1916, gik den italienske futurisme i opløsning.

Selv om futurismen fik en kort levetid, nåede den i løbet af få år at sprede sig til arkitektur, design, boligindretning, mode, film, fotokunst og musik. Futurismen stod i stor gæld til divisionisme/neoimpressionisme og kubisme, men blev også en af de mest indflydelsesrige retninger i begyndelsen af det 20. århundrede. Den russiske futurisme spredte sig over flere retninger, som rayonisme, kubofuturisme, suprematisme og konstruktivisme anført af kunstnere som Natalya Goncharova, Mikhail Larionov, Liubov Popova og Kasimir Malevitj. I England blev vorticismen grundlagt af Wyndham Lewis, retningen var ligeledes en syntese af kubisme og futurisme. I Frankrig blev især orfisten Robert Delaunay og dadaisten Marcel Duchamp optaget af de futuristiske idéer om bevægelse i billedet, derimod tog Picasso og Braque ikke synderlig notits af de unge italienske kunstnere. Den amerikanske maler Joseph Stella, som blev ven med Gino Severini under sit ophold i Paris, introducerede den futuristiske kunst i USA. I Danmark kom futurismen ikke til at spille den helt store rolle, men kunstnere som Jais Nielsen og William Scharff var ikke upåvirket af futurismens dynamiske udtryk.

Se også: Collage, Kubisme