Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Danske Kunstnersammenslutninger

<
Den frie Udstilling
Grønningen
Decembristerne
Corner
Koloristerne
Den Fynske Forårsudstilling
M59
PRO
Den Gyldne
Transit
Jylland
Grønningen

Hjemmeside: http://www.gronningen.dk/

Grønningen blev stiftet i 1915 og fremstod fra starten som det nye fristed for radikal og eksperimenterende kunst. Det var udbrydere af Den frie Udstilling, der dannede Grønningen. Deres første udstilling blev afholdt på Grønningen i København, i den såkaldte Indianerhytte, deraf navnet. Derefter førte Grønningen en omflakkende tilværelse et par år, hvorefter sammenslutningen har haft sin årlige udstilling på Charlottenborg i København.

Grønningens hovedkræfter fra starten og op igennem 20'erne var folk som Harald Giersing, Sigurd Swane, Olaf Rude, William Scharff og de ældre Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen. Senere kommer Vilhelm Lundstrøm, Svend Johansen, Axel Salto, Jens Søndergaard, Niels Lergaard, Erik Hoppe, Christine Swane, Astrid Noack og Gottfred Eickhoff. Desuden blev en række tegnere tilsluttet som Hans Bendix, Robert Storm-Petersen, Arne Ungermann og Sikker Hansen. Senere Erik Werner, Eiler Krag, Ib Spang Olsen, Lars Bo og Bo Bojesen. I 1940'erne blev den abstrakte kunst inddraget med Richard Mortensen og Egill Jacobsen.

Grønningen er i dag Danmarks største kunstnersammenslutning. Den har i de senere år navnlig gjort sig bemærket med nogle interessante internationale gæster som Tony Cragg, Jörg Immendorf, Georg Baselitz, Rainer Fetting og Anish Kapoor.