Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Karel Appel – Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum


Karel Appel
20. maj - 26. september 2004
tirs – søn kl. 10-17
Juli mĂĄned alle dage kl. 10-17
Omvisning kl. 14 på søndage i ulige uger
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Birk Centerpark 1
7400 Herning

www.chpeamuseum.dk

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum præsenterer sommeren over en udstilling med den hollandsk fødte kunstner Karel Appel. Udstillingen er den første større separatudstilling med Appel i Danmark i 40 år, og spænder tidsmæssigt over 5 årtiers produktion.
Udstillingen vises fra den 20. maj - 26. september 2004.

Blomster og dyr, 1951. Olie på lærred. Henie Onstad Kunstsenter
Blomster og dyr, 1951. Olie på lærred. Henie Onstad Kunstsenter

Udstillingen er sammensat af Cobra-eksperten Per Hovdenakk og omfatter maleri, grafik, skulptur og assemblage og viser tilsammen Karel Appel som en eksperimenterende kunstner i stadig udvikling. Museet er garanteret udlån fra danske og udenlandske museer samt private samlere. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er første gang i museets historie, at større udenlandske museer har indvilliget i at udlåne værker.

Det er et ansigt, en nat, et dyr, 1958. Olie på lærred. Privateje
Det er et ansigt, en nat, et dyr, 1958. Olie på lærred. Privateje

Museet har længe ønsket at præsentere Appel i Herning, fordi han, i lighed med Carl-Henning Pedersen, har sine rødder i det spontane abstrakte maleri. De er begge at finde blandt Cobra-bevægelsens stiftere og pionere, og har i dag en lang, alsidig og omfattende produktion bag sig. En helt konkret forbindelse eksisterer yderligere mellem de to, da Carl-Henning Pedersen i dag bor i Château de Molesmes, som han erhvervede af Karel Appel i 1970'erne.

Bonde med hund, 1972. Trærelief. Galerie Moderne
Bonde med hund, 1972. Trærelief. Galerie Moderne

I 1998 åbnede museet for første gang dørene for kunstnere "udefra" med Shinkichi Tajiri og i 2002 præsenteredes 5 danske Cobra-kunstnere.
Med Karel Appel udstillingen i 2004 fortsættes traditionen, hvor Cobra-bevægelsens kunstnere på skift præsenteres og sættes i relation til museets egen fornemme samling. Der vil i tilknytning til Karel Appel udstillingen derfor også være mulighed for at se en nyophængning med museets egne kunstnere, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt.

Der udgives et rigt illustreret katalog til Karel Appel udstillingen med tekst af bl.a. Per Hovdenakk.