Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Georges Seurat ¬Ė Figur im Raum

4. februar ¬Ė 9. maj 2010

Schirn Kunsthalle Frankfurt
Römerberg
60311 Frankfurt
www.schirn.de



GEORGES SEURAT
PORTRÆT GEORGES SEURAT
Foto
Fotograf og datering er ubekendt


Georges Seurat (1859-1891) er en af de st√łrste mestre i 1800-tallets kunst og den vigtigste eksponent for pointillismen, en malestil han selv udviklede. Udstillingen i Schirn Kunsthalle Frankfurt er den f√łrste store retrospektive udstilling af den franske neoimpressionist i 30 √•r i Tyskland. Udstillingen sker i et samarbejde med Kunsthaus Z√ľrich og omfatter omkring 60 malerier, olieskitser og tegninger fra offentlige og private samlinger i bl.a. London, Paris, Z√ľrich, New York og San Francisco. Udstillingen fokuserer p√• et afg√łrende tema i Seurats oeuvre: figuren i rummet. Et tema, som han helligede sig gennem hele sin karriere.


GEORGES SEURAT
√ČTUDE COMPL√ąTE POUR "UNE BAIGNADE, ASNI√ąRES", 1883
Olie på træ, 15,8 x 25,1 cm
The Art Institute of Chicago. Gift of the Adele R. Levy Fund, Inc.


Hans figurative temaer er mangfoldige: Det travle storbyliv i Paris, livet i forst√¶derne og den arbejdende befolkning, samt scener med sejlsport, lystfiskere, eller s√łndagsudflugtsscener. Hans sene v√¶rk omfatter bl.a. scener fra cirkus og cabareter. I "Le Cirque" 1890-91, malede Seurat en kvindelig hesteakrobat i manegen i en af kunstnerens f√• store v√¶rker. Hans oeuvre omfatter talrige sm√• malerier, men kun syv store v√¶rker.

Hans hovedv√¶rk er det monumentale billede "En s√łndag eftermiddag p√• √łen La Grande Jatte", 1884-86. V√¶rket blev f√łrste gang vist p√• den ottende og sidste impressionistudstilling i 1886. Kunstkritikeren Felix Fen√©on brugte betegnelsen pointillisme om den s√¶rlige teknik med prikker side om side, men Seurat foretrak betegnelsen divisionisme.

Seurat blev endvidere en af kunsthistoriens fineste tegnere. Han anvendte en cont√© blyant p√• et groft stykke papir og mestrede en sublim teknik. Med et t√¶t net af rytmiske streger p√• kryds og tv√¶rs opn√•ede han den karakteristiske lys-m√łrke kontrast og tegningerne fik tillige en s√¶rlig fl√łjlsbl√łd karakter. Seurats mange tegninger t√¶ller s√•vel selvst√¶ndige kunstv√¶rker som skitsearbejder.


GEORGES SEURAT
L¬īHOMME COUCH√Č: √ČTUDE POUR "UNE BAIGNADE, ASNI√ąRES", 1883/84
Conté blyant på papir, 24,5 x 31,5 cm
Fondation Beyeler, Riehen/Basel
Fotografie: Peter Schibli, Basel



GEORGES SEURAT
CLOWN ET TROIS PERSONNAGES: √ČTUDE POUR "LA PARADE DE CIRQUE", 1886/87
Conté blyant på papir, 23,3 x 30,8 cm
© und courtesy Fine Arts Museums of San Francisco.
Museum purchase, William H. Noble Bequest Fund


Seurat var s√łn af velhavende for√¶ldre og beh√łvede ikke at bekymre sig om √łkonomien, men kunne udelukkende koncentrere sig om sine kunstneriske studier og eksperimenter. Han kom ind p√• √Čcole des Beaux-Arts, Paris i 1878, hvor han kopierede malerier og tegninger af de gamle mestre Rafael, Michelangelo, Tizian, Holbein, Poussin og Ingres, og studerede chromatiske og divisionistiske farveteorier af Michel Eug√®ne Chevreul, Charles Blanc, Ogden N. Rood og David Sutter. Efter kun et √•r forlod han skolen, sandsynligvis efter at have set de unge fremstormende impressionister p√• den fjerde impressionistudstilling i 1879 i Paris. Efter et √•rs milit√¶rtjeneste i Bretagne fortsatte han studierne i Paris i 1880, hvor han lagde hovedv√¶gten p√• tegnekunsten.

I 1884 var han medstifter af Soci√©t√© des Artistes Ind√©pendants, der var en sammenslutning af kunstnere som var i opposition til Salonen. Samme √•r m√łdte han Pissarro og blev inspireret til en mere videnskabelig udgave af impressionismen. Han eksperimenterede sammen med Paul Signac med rene farver, is√¶r prim√¶rfarver, som klatter eller prikker side om side. Den optiske farveblanding skulle give en mere vibrerende og levende effekt, end hvis farverne var blandet fysisk med hinanden. Seurat var en analytisk maler, der interesserede sig for formale v√¶rdier og som anvendte en teknik, der var baseret p√• videnskabelige studier af naturen. I mods√¶tning til impressionisterne var han ikke interesseret i det flygtige √łjebliksbillede, men snarere i et godt gennemarbejdet maleri med sine egne love. Seurats kunst indg√•r i den store klassiske tradition med Rafael, Poussin og Ingres, som han havde studeret i sin ungdom.


GEORGES SEURAT
LE CIRQUE , 1890/91
Olie på lærred, 185,5 x 152,5 cm
Mus√©e d¬īOrsay, Paris. Legs de John Quinn, 1927
© bpk/RMN/Patrice Schmidt


Seurats karriere blev kort, han d√łde af lungebet√¶ndelse eller meningitis, kun 31 √•r gammel i 1891. Han eksperimenterede til det sidste med nye ideer og teorier. I de seneste v√¶rker, inspireret af matematiker og videnskabsmand Charles Henry, var han optaget af liniens betydning for den rent f√łlelsesm√¶ssige oplevelse af billedet. Han mente, at horisontale linier skabte ro, mens vertikale linier skabte gl√¶de og tristhed, n√•r de henholdsvis peger op eller ned. Efter Seurats d√łd fortsatte Paul Signac med at male i en pointillistisk stil, men han besad ikke Seurats store analytiske interesse og format.

Seurats teorier fik stor indflydelse på det tyvende århundredes kunst, især på retninger som fauvisme og futurisme og på abstrakte malere som Wassily Kandinsky og Piet Mondrian. Han har endvidere påvirket den britiske maler Bridget Riley, der var en af pionererne indenfor Op Art i 1960’erne og den canadisk-amerikanske kunstner Agnes Martin, der skabte minimalistiske malerier, bestående af tynde blyantsstreger.