Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Mary Cassatt – på papir
Mary Cassatt. Fransk-amerikansk impressionist pĂĄ papir
8. februar – 9. juni 2013
Tirsdag-fredag 13-17, onsdag 13-19, lørdag-søndag 11-17, mandag lukket

Ordrupgaard
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
http://www.ordrupgaard.dk/


Af Flemming Jespersen


Mary Cassatt, Lampen, 1890-97. Koldnålsradering, blødgrundsradering og akvatinte, 42,6 x 31,5 cm.
Mary Cassatt
Lampen, 1890-97
Koldnålsradering, blødgrundsradering og akvatinte, 42,6 x 31,5 cm.


Ordrupgaards udstilling ”Mary Cassatt. Fransk-amerikansk impressionist på papir” er den første udstilling om kunstneren i Danmark. Mary Cassatt blev en del af inderkredsen af den impressionistiske gruppe i 1870erne og 1880erne, og hun er kendt som en af Amerikas største kvindelige kunstnere.

Mary Cassatts vigtigste bidrag til den impressionistiske gruppe var hendes grafiske blade, derfor er grafikken også emnet for Ordrupgaards udstilling. Den viser et stort udvalg af hendes bedste grafiske værker og pasteller fra de første forsøg i samarbejde med Edgar Degas til de senere værker. Ligesom Degas, var hun først og fremmest interesseret i figurkompositioner. I slutningen af 1870erne og begyndelsen af 1880erne var temaet hendes familie - især hendes søster Lydia -, samt teater og opera. Senere blev mor og barn hendes yndlingstema, et motiv som hun behandlede med varme og naturlighed, og som viser hendes evne til hurtigt at indfange et barns urolige væsen uden den sædvanlige sentimentalitet, som motiver af børn ofte kan få.

Malerkunsten er dominerende i Cassatts værk, både af omfang og betydning. Men hendes mest personlige og originale indsats er centreret omkring hendes grafiske værk, der udgør hendes vigtigste bidrag til den nybrydende udvikling af kunsten, som tog form med impressionismen. Det var i kampen med kobberplader, syre og graveringsredskaber, at hun skulle sprænge alle rammer og bane vejen for en moderne opfattelse af, hvad billedkunsten kan.


Mary Cassatt, Badet, 1890-91. Koldnålsradering, blødgrundsradering og akvatinte, 37,1 x 27,6 cm.
Mary Cassatt
Badet, 1890-91
Koldnålsradering, blødgrundsradering og akvatinte, 37,1 x 27,6 cm.


Mary Cassatt (1844-1926) er født i Allegheny City, ved Pittsburgh i Pennsylvania, men hun tilbragte dele af sin barndom med sin familie i Frankrig og Tyskland, hvor hun lærte begge sprog flydende. Fra 1860 til 1862 fulgte hun sine første kunststudier på Pennsylvania Academy of Fine Arts. Men i 1866 fik hun familiens tilladelse til på egen hånd at prøve lykken i Paris, hvor hun tog privatundervisning hos to førende akademiske malere, Jean-Léon Gérôme og Thomas Couture. Hun kopierede endvidere værker af de gamle mestre på Louvre. Tre år efter, i 1868, debuterede Cassatt på Salonen i Paris med maleriet Mandolinspilleren.

I forbindelse med Den fransk-preussiske Krigs udbrud i juli 1870 returnerede Cassatt til USA for en kort periode, inden hun i 1871 vendte tilbage til Europa. I 1872 studerede hun italiensk renæssancekunst i Parma, især malerier af Correggio og Parmigianino. Hun modtog endvidere grafikundervisning på kunstakademiet i Parma. I 1873 fortsatte hun sine studier på museer i Spanien, Belgien og Holland, hvor hun kopierede værker af de store mestre, Velázquez, Rubens, og Frans Hals. Fra juni 1874 bosatte hun sig fast i Paris, og i 1877 fik hun følgeskab af sine forældre og søster i Paris.

Samme år opfordrede Edgar Degas hende til at slutte sig til den impressionistiske gruppe. Hun kom under stor indflydelse af især Degas og Manet, og lærte af deres teknik og brug af farver og lys. Cassatt deltog i fire af de i alt otte impressionistudstillinger i 1879, 1880, 1881 og 1886. Efter at have set Degas’ fornemme pasteller i 1877, fik hun selv lyst til at arbejde med pasteller; hun begyndte ligeledes at udforske grafiske teknikker.

Efter impressionistgruppens opløsning i 1886 faldt hendes interesse for impressionismens dynamiske stil. Hun eksperimenterede nu i stedet frit med forskellige teknikker og søgte mod en mere harmonisk og klassisk kunst.

Cassatt opretholdt dog kontakten til flere af impressionistgruppens medlemmer som Monet, Renoir og Pissarro.


Mary Cassatt, Under hestekastanjen, 1896-97. KoldnĂĄlsradering og akvatinte, 50 x 39 cm.
Mary Cassatt
Under hestekastanjen, 1896-97
KoldnĂĄlsradering og akvatinte, 50 x 39 cm.


En stor udstilling af japanske ukiyo-e træsnit i foråret 1890 i Paris skærpede yderligere hendes store interesse for den grafiske kunst. Udstillingen omfattede mere end 700 tryk og albummer samt mere end 350 illustrerede bøger. Blandt de kendteste navne var Hokusai og Hiroshige. Udstillingen blev en åbenbaring for Cassatt og de øvrige franske impressionister. Cassatts betoning af fladen, stiliserede liniespil og brug af klare farver, er da også tydeligt inspireret af japanske træsnit.

I 1890-91 skabte Cassatt en serie på 10 farvetryk fra en kobberplade, som teknisk aldrig er overgået, og som mere end noget andet skabte hendes berømmelse. Motiverne er fra en kvindes dagligdag. Et barn, der bades, en tur i bus med barn og nurse, en mors kys og omfavnelse, et teselskab, og en kjoleprøvning hos syersken. Mary Cassatt har selv forklaret, at serien blev skabt med den hensigt at forsøge en imitation af japanske metoder.

1890erne blev hendes mest produktive og fornyende periode. Hun modtog bl.a. en stor udsmykningsopgave til Verdensudstillingen i Chicago i 1893. En fresko til Kvindernes Bygning med temaet Moderne kvinder. Det blev hendes første og sidste monumentale værk.


Mary Cassatt, Det barfodede barn, 1896-97. KoldnĂĄlsradering og akvatinte, 35,0 x 43,2 cm.
Mary Cassatt
Det barfodede barn, 1896-97
KoldnĂĄlsradering og akvatinte, 35,0 x 43,2 cm.


Mary Cassatt sendte igennem alle årene impressionistiske værker hjem til USA, og via museer og indflydelsesrige venner medvirkede hun således til at udbrede interessen for impressionismen i USA. Et svigtende syn ramte hendes kunstneriske arbejde efter år 1900, og hun stoppede helt med at arbejde i 1915. Cassatt tilbragte krigsårene 1914-18 i Grasse og døde i 1926 på sit landsted Château de Beaufresne, nær Paris.