Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Roy Lichtenstein - A Retrospective
21. februar – 27. maj 2013
Tate Modern
Bankside, UK - London
www.tate.org.uk


Af Flemming Jespersen


Roy Lichtenstein, Whaam!, 1963. Tate. © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012
Roy Lichtenstein
Whaam!, 1963
Tate. © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012


Tate Modern præsenterer den mest omfattende udstilling nogensinde af den amerikanske popkunstner Roy Lichtenstein. Det er samtidig den første større retrospektive udstilling af Lichtensteins værker i tyve år. Tate Modern viser mere end 125 af de vigtigste værker af kunstneren, herunder Look Mickey 1961 (National Gallery of Art, Washington), Whaam! 1963 (Tate) og Drowning Girl 1963 (Museum of Modern Art, New York). Foruden malerier på lærred kan man opleve en bred vifte af forskellige værktyper; skulpturer i keramik og messing og et udvalg af tegninger, gouacher og collager.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med The Art Institute of Chicago, der indledte udstillingsrækken i sommeren 2012, og udstillingen fortsatte til The National Gallery of Art, Washington i efteråret 2012, og den vil efter Tate Modern fortsætte til Centre Pompidou, Paris.


Roy Lichtenstein, Masterpiece,  1962. Private Collection © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012
Roy Lichtensteint
Masterpiece, 1962
Collection © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012


Roy Lichtenstein (1923-1997) er en af de helt centrale skikkelser i amerikansk popkunst. Han fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1960erne med en banebrydende ny malestil. Han er kendt for et billedsprog, der bygger på tegneserier og reklamer. Ved at gentage det masseproducerede billede med en håndlavet, malerisk proces, ændrer han vores forståelse af, hvordan et maleri kan gøres, hvordan det skal se ud, og hvordan vi definerer kunstneren i vores samfund.

Roy Lichtenstein voksede op i New York, hvor han tidligt blev interesseret i kunst, design og jazzmusik. Som ung, i 1950erne, tog han forskellige job inden for reklamebranchen, som tegner og dekoratør. Han arbejdede sideløbende med maleriet i fritiden, hvor de tidlige malerier svinger mellem kubisme og abstrakt ekspressionisme.

I 1960 sker der et afgørende vendepunkt for Lichtenstein; han begynder at undervise på Rutgers University. Her møder han happening-kunstneren Allan Kaprow, der også var lærer på universitetet. Mødet med Kaprow og andre happening-kunstnere som Claes Oldenburg og Jim Dine fik stor betydning for Lichtensteins udvikling som kunstner. Kaprow, Oldenburg og Dine var pionerer inden for happeningkunsten i begyndelsen af 1960erne. Lichtenstein fulgte interesseret med i disse happenings, men deltog ikke selv aktivt som happeningkunstner.


Roy Lichtenstein, Oh, Jeff... I Love You, Too.. But..., 1964. Collection Simonyi © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 2012
Roy Lichtenstein
Oh, Jeff... I Love You, Too.. But..., 1964
Collection Simonyi © Estate of Roy Lichtenstein/DACS 201


I 1961 maler Lichtenstein sine første rigtige personlige værker - tegneseriebilleder blæst op i kæmpeformater - og samme år kontakter han den navnkundige gallerist Leo Castelli og får allerede året efter sin første separatudstilling i Leo Castelli Gallery. Udstillingen blev en kæmpe succes, alt blev solgt, og vejen for en stor international karriere var banet. Leo Castelli stod fra starten bag førende unge amerikanske kunstnere som Jasper Johns, Robert Rauschenberg, Roy Lichtenstein og Frank Stella, og snart tog han også Andy Warhol ind i galleriet.

Lichtensteins kunst handler om populærkulturen, kunst og kunsthistoriens billeder. Han er mest berømt for sine tidlige mesterværker fra begyndelsen af 1960erne, der udelukkende bygger på tegneserier. Men senere blev bl.a. parafraser over den moderne kunsts mestre – Cézanne, Monet, Matisse, Picasso, Leger, Mondrian, Magritte, de Kooning, samt tysk ekspressionisme og Art Deco - hans foretrukne tema. Lichtenstein kunne vælge og vrage, som han ville, i kunsthistoriens store skattekammer. Samtidig raffinerede han sin teknik til det yderste.

Da Lichtenstein gik fra populærkulturens tegneserier til reproduktioner af kunsthistoriens billeder, fastholdt han sin mekaniske stil med brug af grafiske rastepunkter, som vi kender fra kommercielle reproduktionstryk. Ved at puste små banale billeder op i stor størrelse på et lærred, får de en næsten monumental og allegorisk karakter. Lichtensteins værker kan også opleves med en ironisk og humoristisk distance til deres forlæg; han citerer ikke alene fra andre værker, men stykker flere citater fra forskellige værker sammen i det enkelte værk.

I de sidste år af sit liv, skabte Lichtenstein bl.a. en serie billeder med nøgne kvinder og sublime kinesiske landskaber.