KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1300-1600

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Tizian
Født 1487 Pieve di Cadore, Italien; død 1576 Venedig

Tizian (Tiziano Vecellio) oplevede ikke alene den venetianske renæssances fødsel, men også dens afslutning og tragedie da Karl V invaderede byen. Han blev meget gammel, måske 99 år, men der er stor usikkerhed om det nøjagtige fødselsår.

Tizian var den betydeligste maler i den venetianske renæssance og hans revolutionerende stil med det teatralske lys, foregreb barokkens kunstnere i Rom. Tizian var som ung under indflydelse af sin mester Giovanni Bellini og senere af Giorgione, som han assisterede ved freskoudsmykningen af Fondaco dei Tedeschi i 1506-08. I sine unge år udførte han mesterværket Bacchanal, 1518, Museo del Prado, Madrid, der med en dramatisk figurkomposition og uendelige og klangfulde farvetoner udgør et af Tizians absolutte hovedværker. Senere udførte han storslåede portrætter af paver og italienske fyrster, videnskabsmænd og fornemme damer, samt portrætter for hofferne i Spanien og England.

Tizians stil ændredes med årene. I den tidlige periode eksperimenterede han dristigt med kompositionen og kontrasterende farver. Senere blev han mere behersket og mindre dristig, og som ældre kom han under indflydelse af manierismen.