Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Kunsthistorie 1905-1940

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


<
Kunstnerindeks
Kazimir Malevich
Født 1878 Kiev, Ukraine; død 1935 Leningrad, Sovjetunionen

Kazimir Malevich var en radikal og enormt indflydelsesrig figur i moderne kunst i en af de mest turbulente perioder i det tyvende århundredes historie. Sammen med andre revolutionære russiske kunstnere ønskede han at skabe en ny kunst til et nyt samfund. Men Malevich mente i modsætning til Tatlin og hans gruppe, at kunsten skulle være fri og helt uden sociale og politiske forpligtelser.

Kazimir Malevich blev født i Kiev i 1878. I 1904 flyttede han til Moskva, hvor han blev optaget på Skolen for Malerkunst, Skulptur og Arkitektur. Her lærte han de meget talentfulde kolleger, Natalia Goncharova og Mikhail Larionov at kende. Det blev starten på et langvarigt venskab og udstillingssamarbejde.

Malevich stiftede første gang bekendtskab med moderne fransk kunst hos to velhavende russiske kunstsamlere, Sergei Shchukin og Ivan Morozov. I deres paladser så han vigtige værker af Monet, Gauguin, Cézanne, Matisse og Picasso. Det fik afgørende betydning for hans kunstneriske udvikling.

Hans tidlige primitivistiske billeder med bønder, soldater og arbejdere var påvirket af russisk folkekunst. Men i 1913 sker der et holdningsskift for Malevich. Han indleder et samarbejde med tre digtere og malere, Aleksei Kruchenykh, Velimir Khlebnikov og Yelena Guro. De var mere interesseret i en filosofisk og teoretisk tilgang til kunsten. Malevich skabte samme år omslaget til deres bog "Troye" (De tre). Han udviklede samtidig sine første abstrakte billeder, der stilmæssigt var en sammensmeltning af den syntetiske kubisme og futurisme.

I december 1913 fik han et afgørende gennembrud i sin karriere, da han skabte futuristiske kulisser og kostumer til den legendariske opera "Sejr over Solen", der stilmæssigt var en forløber for suprematismen. I 1914-15 udviklede Malevich den nye revolutionære stil, suprematisme. Malevich betragtede suprematisme som en ren udforskning af det visuelle sprog. Han ønskede at befri kunsten for den genstandsmæssige ballast. Samme år skabte han det ikoniske og meget berømte værk "Sort Firkant". Værket regnes i dag blandt de betydeligste værker i det tyvende århundredes kunst og blev et vendepunkt i udviklingen af den russiske avantgarde.

"Sort Firkant" blev første gang vist på den futuristiske udstilling "0,10" i 1915 i Petrograd og blev symbolet og det helt grundlæggende element i suprematismen. I forbindelse med "0.10" dannede Malevich suprematist-gruppen, "Supremus" med Ivan Puni, Mikhail Menkov, Ivan Klyun, Kseniya Boguslavskaya og Olga Rozanova. Malevich skabte i de følgende år flere varianter af værket "Sort Firkant", han skabte desuden "Rød Firkant" og de banebrydende "Hvidt på Hvidt" i 1918.

Malevich faldt i unåde i 1930erne og 40erne. Stalin satte en endelig stopper for den kunstneriske frihed, og al moderne kunst blev stemplet som degenereret og blev konfiskeret. Kunsten skulle fremover følge bestemte retningslinier, fastsat af kommunistpartiet i propagandaens tjeneste. Socialistisk realisme blev kommunismens officielle stil. Malevich fik i tide bragt flere af sine værker ud af Sovjetunionen i 1927, hvor de samme år blev udstillet i Warszawa og Berlin. I forbindelse med Hitlers magtovertagelse i Tyskland blev et større antal værker smuglet til USA. Malevich selv blev ramt af cancer og døde i Leningrad i 1935, 56 år gammel.

Malevich forsvinder helt fra den internationale kunstscene i 1930erne og 40erne, og han bliver mere eller mindre glemt som kunstner. Men i midten af 1950´erne genopdager en række unge kunstnere Malevich på ny. Han bliver nu for alvor trukket frem i lyset og kommer til at præge sidste halvdel af det 20. århundredes kunst. Malevich fik især indflydelse på en række fremtrædende amerikanske kunstnere, som Ad Reinhardt, Barnett Newman, Mark Rothko, David Smith, Ellsworth Kelly, Agnes Martin, Robert Ryman, Donald Judd, Carl Andre og Richard Serra.