Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Her & Nu

Louisiana Museum of Modern Art
Pipilotti Rist - Åbn min lysning
1. mar. 2019 - 23. jun. 2019

Brandts
L.A. Ring & H.A. Brendekilde - KUNSTNERBRØDRE
12. apr. 2019 - 25. aug. 2019

Louisiana Museum of Modern Art
Liu Xiaodong - UUMMANNAQ
21. mar. 2019 - 10. jun. 2019

Museum Jorn, Silkeborg
Jens Birkemose - Jeg er ikke færdig endnu...
23. feb. 2019 - 26. maj. 2019

Kunsthal Charlottenborg
Gruppeudstilling - Europa Endlos
22. mar. 2019 - 11. aug. 2019

Van Gogh Museum
Vincent van Gogh, David Hockney - Hockney - Van Gogh
1. mar. 2019 - 26. maj. 2019

Rijksmuseum
Rembrandt van Rijn - 2019: The Year of Rembrandt
15. feb. 2019 - 10. jun. 2019

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Patricia Piccinini - En kærlig verden
9. feb. 2019 - 8. sep. 2019

MoMA | Museum of Modern Art
Joan Miró - Birth of the World
24. feb. 2019 - 15. jun. 2019

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Gruppeudstilling - Nordisk modernisme - Inventing the Future
27. jan. 2019 - 2. jun. 2019

The Metropolitan Museum of Art
Siah Armajani - Follow This Line
20. feb. 2019 - 2. jun. 2019

Nivaagaards Malerisamling
William Morris - AL MAGT TIL SKØNHEDEN!
3. feb. 2019 - 16. jun. 2019

Fondation Beyeler
Pablo Picasso - Der junge PICASSO - Blaue und Rosa Periode
3. feb. 2019 - 26. jun. 2019

Tate Modern
Dorothea Tanning - Retrospective
27. feb. 2019 - 9. jun. 2019

Tate Britain
Vincent van Gogh - Van Gogh and Britain
27. mar. 2019 - 11. aug. 2019

Tate Britain
Women artists working in Britain from 1960 to present - Sixty Years
22. apr. 2019 - 22. apr. 2020

Venedig Biennalen
Larissa Sansour - Den danske pavillon 2019
11. maj. 2019 - 24. nov. 2019

 Nyhedsbrev
Bliv opdateret om nyheder fra KunstOnline.dk
Navn:
E-mail:


Nyheder

Larissa Sansour til Venedig Biennalen
Den dansk-palæstinensiske billedkunstner Larissa Sansour repræsenterer Danmark på årets Venedig Biennale.

Venedig Biennalen er ikke kun den ældste, men også en af de vigtigste og mest prestigefulde begivenheder indenfor billedkunst. Mere end 80 lande deltager med nationale pavilloner, og i den danske pavillon vil publikum fra hele verden kunne opleve Larissa Sansours udstilling. Venedig Biennalen vises fra den 11. maj og frem til 24. november 2019.

Larissa Sansour siger om sin udstilling:
"Udstillingen i den danske pavillon undersøger den slørede grænse mellem sandhed og fiktion, der er med til at forme national identitet. I en post-apokalyptisk ramme stiller udstillingen spørgsmålstegn til nationens rolle; til erindring og til identitet. Hvor stor en del af vores sprog forældes i mødet med udslettelsen? Har erindring om fortiden fortsat betydning i tomrummet efter en total tilintetgørelse af alt, vi kender? Eller er vi nødt til at formulere et nyt sprog, som vi kan overleve igennem?"

Læs mere



Ib Geertsen - 100
I år ville maleren, billedhuggeren og grafikeren Ib Geertsen (1919-2009) være fyldt 100 år. Galleri Tom Christoffersen præsenterer udstillingen 100 i samarbejde med Ib og Birthe Geertsens Fond, som for første gang har givet fuld adgang til kunstnerens værker. Udstillingen rummer således værker fra hele kunstnerens virke. Fra Selvportræt (1940), der var Geertsens debutarbejde på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1940 til Feminin Skikkelse(1945). Og fra Komposition (1949), der blev vist på Linien II's udstilling på Den Frie i 1949 og den retrospektive udstilling Linien II 47-50 på Statens Museum for Kunst i 1988, til Mobile uden titel, der viser den måske mest klassiske side af Geertsen; en svævende, gul mobile.

Galleri Tom Christoffersen



Nu skal Sonja Ferlov Mancoba til Paris
Udstillingen med Sonja Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst har siden den åbnede i februar trukket over 70.000 gæster til museet. Nu skal et udvalg af udstillingen videre til et af Frankrigs største museer. Og i Paris glæder man sig.

Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) boede det meste af sit liv i Paris sammen med ægtefællen Ernest Mancoba og deres søn Wonga. Sonja Ferlov Mancoba var i sin kunst og i sit liv meget optaget af global kultur, og hun var en stærk fortaler for solidariteten mellem mennesker på tværs af kulturer og nødvendigheden af at have et globalt udsyn. I sin levetid opnåede hun stor anerkendelse i kunstnerkredse, men hun blev aldrig særlig kendt i den brede befolkning.

Nu kommer en del af de skulpturer, der stod tilbage i Rue du Château i Paris ved Sonja Ferlov Mancobas død, igen til Paris i en udstilling på Centre Pompidou, Musée National d'Art Moderne. Skulpturerne, der første gang blev vist offentligt på SMK, vil sammen med et udvalg af bronzeskulpturer og tegninger udgøre udstillingen på Pompidou-centret fra 26. juni til 23. september 2019. Pompidou-centret er et af Frankrigs største museer for moderne kunst og bliver hvert år besøgt af flere millioner gæster.

SMK



KUNSTNERBRØDRE - L.A. Ring & H.A. Brendekilde
Brandts
12. april - 25. august 2019

Hvad er det, der gør at én kunstner bliver husket og hyldet i kunsthistorien, mens en anden falder helt udenfor? Oplev historien om et venskab og parløb mellem to kunstnerbrødre - men også om vejene, hvor de skiltes. Udstillingen belyser deres valg af motiver og temaer, fra politisk opgør til blomstrende sommeridyl.

Laurits Andersen og Hans Andersen mødes i 1877 på Kunstakademiet i København. Begge kom fra fattige kår og delte i perioder både værelse og atelier i København. De arbejder tæt sammen og maler mange af de samme motiver. De er inspireret af landarbejdernes kamp for tilværelsen. For ikke at blive forvekslede vælger de at tage navne efter de landsbyer, de er vokset op i - landsbyen Ring på Vestsjælland og Brændekilde på Fyn. Hermed opstår L.A. Ring (1854?1933) og H.A. Brendekilde (1857?1933).

H.A. Brendekilde bliver i de første år efter sin debut rost af kritikerne. L.A. Ring får kritik, både for farvevalg og for at være teknisk dårligere end Brendekilde. Samfundet ændrer sig, og det samme gør kunstkritikernes holdning til deres malerier.

Udstillingen, som byder på et rigt udvalg af de to mestres bedste malerier samt værker i keramik, fortæller historien om to venner med det samme kunstneriske udgangspunkt, men som med årene går i to helt forskellige retninger.

Brandts



SMK Thy åbner sæsonen på Doverodde Købmandsgård
Statens Museum for Kunst (SMK) er i fuld gang med at rejse penge til og planlægge ombygningen af det gamle pakhus, der skal blive til en filial af SMK i Thy. Men allerede nu åbner museet dørene for de første aktiviteter på Doverodde Købmandsgård. SMK har lagt sidste hånd på sit program i Thy i 2019.

I hele sæsonen præsenterer SMK en rumlig installation under navnet Landskabninger, der er udviklet af den danske kunstner Nana Francisca Schottländer.

Fakta om SMK
Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hele landets kunstmuseum. SMK arbejder på at gøre museets store samling af kunst tilgængelig for langt flere danskere. Derfor ønsker SMK at bringe kunstsamlingen ud til flere dele af den danske befolkning - og derfor drømmer SMK om at åbne en filial på Doverodde Købmandsgård i Thy.

I installationen, der strækker sig gennem flere rum, har kunstneren fokus på nogle af Thys særlige kendetegn som vand, vind og jord. Kunstneren undersøger ved brug af egen krop, hvordan mennesker formes af landskaberne omkring os, og hvordan vi former dem tilbage generation efter generation.

På Købmandsgården præsenterer SMK også museets historie og fortællingen om landets nationalgalleri. Præsentationen diskuterer emner som national selvforståelse, og hvad der er med til at skabe den. Hvordan kommer den nationale selvforståelse til udtryk i kunsten? Og hvilken rolle spiller geografisk tilhørsforhold, etnicitet og køn for vores forestillinger om (dansk) identitet?

Flere aktiviteter resten af året
Landskabninger og præsentationen om Statens Museum for Kunst løber fra den 13. april til og med efterårsferien i oktober. I løbet af året vil der komme flere aktiviteter - blandt andet med et stort åbent arrangement under overskriften SMK Fridays den 7 - 8. juni, hvor der er fokus på kunst og natur. I september åbner SMK for en uges aktiviteter om Dansk Guldalder.

Fakta om SMK
Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hele landets kunstmuseum. SMK arbejder på at gøre museets store samling af kunst tilgængelig for langt flere danskere. Derfor ønsker SMK at bringe kunstsamlingen ud til flere dele af den danske befolkning - og derfor drømmer SMK om at åbne en filial på Doverodde Købmandsgård i Thy.



Ernst Ludwig Kirchner - Das Soldatenbad
Et af tysk ekspressionismes hovedværker vises det kommende år på Statens Museum for Kunst (SMK). Maleriet af Ernst Ludwig Kirchner blev i 1938 uretmæssigt købt af et medlem af det tyske nazistparti og har siden haft en omtumlet historie, inden det i 2018 blev leveret tilbage til efterkommerne af den oprindelige jødiske ejer.

Den tyske maler Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) var godt i gang med sin kunstneriske karriere, da 1. verdenskrig brød ud. Han meldte sig frivilligt til militæret, men blev der kun kortvarigt, for få måneder inde i sin militærtjeneste fik han et nervøst sammenbrud og blev sendt på sygeorlov. Soldaterbadet er malet kort tid efter dette sammenbrud og anses som et af hans hovedværker.

Billedet tager udgangspunkt i Kirchners oplevelser som soldat og skildrer en gruppe nøgne soldater stuvet sammen i et fællesbad, mens de overvåges af en officer. Soldaternes er frataget al individualitet og fremstår som én stor masse af kroppe. De maskelignende ansigter har sorte, tomme øjne, og kroppene er skildret i sygelige, gule farver.

"Ernst Ludwig Kirchner har kun meget sjældent været vist på danske museer. Og det er en fantastisk mulighed for SMK at kunne vise Soldaterbadet, som er et af hans vigtigste billeder. Billedets omtumlede historie kan fortælle os meget om værdikampe, undertrykkelse og magtudøvelse under nazismen i 1930'erne," siger Mikkel Bogh, direktør på SMK.

Et uretmæssigt salg
Maleriet blev i 1919 erhvervet af den jødiske kunsthandler Alfred Flechtheim. Da nazistpartiet kom til magten i Tyskland, flygtede Flechtheim til London, hvor han døde i 1937, og billedet blev uretmæssigt købt af Kurt Feldhäusser, et medlem af nazistpartiet.

Ved Feldhäussers død i 1945 overgik ejerskabet af Feldhäussers samling til hans mor, der bragte værket til USA. Det kom siden gennem donation til The Museum of Modern Art og derefter The Solomon R. Guggenheim Museum i New York. Efter omfattende proveniensundersøgelser blev billedet i 2018 leveret tilbage til Flechtheims efterkommere. Og i efteråret 2018 kom billedet på auktion, hvor det blev solgt til den norske fond Sparebankstiftelsen DNB for et trecifret millionbeløb.

"Erhvervelser af tyske ekspressionister til Nasjonalmuseet i Oslo har gennem flere år været blandt de største kunstsatsninger for Sparebankstiftelsen DNB. Kirchners Das Soldatenbad er prikken over i'et i denne samling. Vi er stolte af og glade for, at billedet kan blive vist på Statens Museum for Kunst indtil Nasjonalmuseet genåbner i nye bygninger næste år," siger André Støylen, administrerende direktør i Sparebankstiftelsen DNB.

"Das Soldatenbad" kan ses på SMK fra lørdag 30. marts 2019.
Deponeringen af Soldaterbadet er optakt til en kommende hovedudstilling om Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner, der skal vises på SMK i foråret 2021. Udstillingen vil stille skarpt på de to kunstneres interesse for ikke-vestlige kulturer og diskutere den i lyset af den historiske og politiske situation i deres tid.

Ernst Ludwig Kirchner - Das Soldatenbad



Træd ind i et drømmende helle i en kaotisk verden
Sophia Kalkau - Stoffet og ægget
28. marts - 11. august 2019

Kunsten præsenterer en stor anlagt soloudstilling med Sophia Kalkau (f. 1960), der siden begyndelsen af 1990erne har markeret sig som én af Danmarks førende samtidskunstnere. Udstillingen vil under titlen "Stoffet og ægget" præsentere et bredt udvalg af Sophia Kalkaus væsentligste værker fra de sidste 20 år. Du vil blive omsluttet i et smukt komponeret udstillingsunivers, som er skabt specifikt med udgangspunkt i Alvar Aaltos unikke museumsbygning.

Hårdt mod blødt
Oplev poetisk hvide, matsorte og sølvfarvede skulpturer og fotografier, hvor krop og skulptur forenes i finurlige, foruroligende og forunderlige udtryk. Kalkaus skulpturer er kendetegnet ved deres geometrisk enkle, lette og rene udtryk. Skulpturerne optræder ofte som rekvisitter i hendes fotografier, så de geometriske grundformer - cirklen, ovalen, kuglen og kuben - indgår sammen med kunstnerens egen krop i en form for underfundige hybrider. Fotografierne forholder sig undersøgende over for relationen mellem den organiske krop og den abstrakte geometri; mellem menneske og ting.

Drøm og virkelighed
Sophia Kalkaus værker er skabt med umiskendelig håndværksmæssig perfektion. De folder sig ud i krydsfeltet mellem fotografi, poesi, skulptur og performance. De opererer i spændingsfeltet mellem alvor og humor, hverdag og surrealisme, kølig abstraktion og drømmende sanselighed.

I udstillingen vil både nye og ældre værker blive sat sammen, så de er i en ustandselig indbyrdes dialog, og så de spiller smukt sammen med bygningen og betragteren. Du vil blive suget ind i en verden, der bevæger sig mellem drøm og virkelighed.

KUNSTEN



Kunsthal Charlottenborg viser udstillingen Europa Endlos
21. marts - 11. august 2019

Stjernespækket udstilling åbner som en del af stort tema om Europa i samarbejde med CPH:DOX.

I gruppeudstillingen Europa Endlos beskæftiger en række af tidens toneangivende internationale kunstnere som Monica Bonvicini, Jeremy Deller, Jimmie Durham, Olafur Eliasson, Fischli Weiss, Daniil Galkin, Sara Jordenö, Bouchra Khalili og Wolfgang Tillmans sig med temaer som identitet, grænser, fællesskab og migration ? nogle med en aktivistisk tilgang, andre på mere dokumentarisk vis. Udstillingen løber over et forår markeret af to afgørende begivenheder i europæisk politik: Storbritanniens annoncerede udmeldelse af EU-fællesskabet i marts og Europa-Parlamentsvalget i maj. Begge dele sætter demokratiet på prøve og berører EUs mange millioner indbyggere, der med det kommende valg får mulighed for at få indflydelse på Europa og forholdet til resten af verden. Værkerne er fordelt over kunsthallens nordfløj i en markant udstillingsarkitektur, og i løbet af udstillingsperioden kan de besøgende desuden opleve en række debatter, talks og filmvisninger i samarbejde med CPH:DOX. Udstillingen er kurateret af Henriette Bretton-Meyer.

Læs mere om udstillingen her.



Louisiana præsenterer kinesisk samtidskunstner
LIU XIAODONG
UUMMANNAQ
21. marts - 10. juni 2019

Den kinesiske maler Liu Xiaodong (født 1963) skildrer med stor malerisk nerve og umiddelbarhed det moderne menneskes liv, historier og landskaber. Motiverne finder han på steder rundt om i verden, hvor han slår sig ned og tilbringer tid blandt dem, han vil portrættere. I 2017 tog Liu Xiaodong til Uummannaq i Grønland, hvor han mødte de lokale beboere og ikke mindst børnene fra et børnehjem - verdens nordligste. De store malerier, der blev resultatet af denne ekspedition, samt en række studier og portrætter i småformat er derved meget konkret forankret til stedet og viser det sociale liv i den storslåede natur.
Kunstneren drog afsted med forestillingen om et hjem for børn i det umådelige landskab ved verdens nordlige pol, eller "verdens ende", som kunstneren selv beskriver det - en poetisk og billedlig forestilling uden forkundskaber om stedet eller om skildringer af Grønland i kunsten. Som så mange andre før ham, herunder også en del af de store arktiske ekspeditioner, tog han afsted med et billede i hovedet og ankom i den utvetydige nutid til et samfund, hvor livet også er moderne, selvom gamle kundskaber holdes i hævd.
Af værkerne fremgår det, at Liu Xiaodong tilbragte meget tid sammen med børnehjemmets børn, fulgte dem i deres hverdagsaktiviteter med nære observationer af mennesker som første prioritet frem for optagethed af den blændende natur. Samtlige malerier fra Uummannaq i 2017 er således skabt i direkte kontakt med motiverne, ganske som i traditionen fra det sene 1800-tals landskabsmaleri i den vesterlandske tradition - altså mellem isbjerge, olietønder, asfalterede veje og dagens vejrlig.

Maleren Liu Xiaodong er skolet i såvel klassisk kinesisk tradition som i den officielle kinesiske variant af den sovjetrussiske socialrealisme. Hans evner med maleriet er bemærkelsesværdige, men det er hans anvendelse af dem i skildringer af mennesker helt tæt på og i nutidens ofte lidt trøstesløse verden, der giver hans værker dybde og rækkevidde. Samtidig er det vigtigt at konstatere, at han som det meste anden kunst også bevæger sig parallelt til virkeligheden, som eksempelvis i værket Nuka and His Brothers and Sisters, hvor flere billedkonventioner er indlejret i det samme værk: Heroisk figuration, noget der mest ligner en græsk tragedie på en bådekaj samt moderne blikudvekslinger med beskueren.
Atter hjemvendt til Beijing maler Liu Xiaodong et år senere to store, følelsesladede billeder som reaktion på en sørgelig besked: at Gert, et af børnene fra børnehjemmet, "ikke er iblandt os længere". De to billeder, Gert Is Gone og Melting Iceberg skiller sig ud. Melankolien her er tankevækkende, og værkerne er symbolske på et andet niveau end i de værker, der blev til i kunstnerens direkte møde med motivet.

Udstillingen UUMMANNAQ, som er ophængt i museets Søjlesal, viser omkring 12 malerier, 18 tuschtegninger og enkelte dagbogsblade. Den lægger sig naturligt i forlængelse af museets interesse for samtidig malerkunst og for tidens kulturelle og politiske strømninger.

Louisiana Channel
I forbindelse med udstillingen udsender Louisiana Channel en film om Liu Xiaodong.

Louisiana Channel - Liu Xiaodong.



JENS BIRKEMOSE Jeg er ikke færdig endnu...
Museum Jorn
23. februar - 26. maj 2019

Jens Birkemose (f. 1943) tæller blandt Danmarks mest alsidige og provokerende kunstnere. Igennem mere end 50 år har han udfordret det danske og internationale publikum med opsigtsvækkende værker, der er rige på poesi og sensualitet og med motiver fra populærkulturen. I sin stræben efter at overskride kunstens grænser forbinder Jens Birkemose grafiske teknikker, fotografi, maleri, litteratur og det skulpturelle. Hans æstetiske værker er kendetegnet ved en skabertrang, der er næret af en grundig refleksion over det underbevidste. Birkemoses kunst opererer i et spændingsfelt mellem menneskelige instinkter og moralæstetiske konventioner. Hans impulsive og til tider voyeuristiske billedverden låser op for undertrykte emotioner og tanker - både kunstnerens og beskuerens.

Selvom Birkemose igennem årtier har præget den danske kunstscene med banebrydende soloudstillinger og publikationer af høj kunstnerisk kvalitet, er han i de seneste 25 år aldrig blevet hyldet med en stor retrospektiv udstilling. Den omfattende præsentation af Jens Birkemose på Museum Jorn er derfor et væsentlig bidrag til at færdigskrive et af den nyere danske kunsthistories vigtigste kapitler.

Museum Jorn



Louisiana præsenterer Pipilotti Rist
Åbn min lysning
1. marts - 23. juni 2019

Den schweiziske kunstner Pipilotti Rist (f. 1962) har i de seneste tredive år været en markant og toneangivende figur på samtidskunstscenen med sine sansemættede, farverige og normkritiske lyd- og videouniverser. Rists svimlende intime blik på den ydre og den indre verden forplanter sig ofte i både krop og psyke som en sanselig tilstand. Kunstnerens navn er en hilsen til den svenske forfatter Astrid Lindgrens oprørske, fritænkende og farvestrålende Pippi Langstrømpe.

Louisianas udstilling "Pipilotti Rist - Åbn min lysning" er den første store præsentation af kunstneren i Danmark og udfolder spændvidden i Rists værk. Formaterne spænder fra enkelt-kanals videoer til store rumlige video- og lydinstallationer, og udstillingen samler også en række videoskulpturer, der er en central kategori i kunstnerens værk fra starten og frem til i dag. Desuden præsenterer den tapet- og tekstilværker, både som selvstændige værker og som vigtige elementer i Rists installatoriske greb.

Pipilotti Rist er internationalt anerkendt for sin udforskning af det levende billede og vores sansning og indretning af verden. Siden midten af 1980erne har hun arbejdet henover en bred palet af video-teknologier, hvis regler, kutymer og begrænsninger hun undersøger og sprænger i en både malerisk og skulpturel tilgang til videomediet.

Mange formater og temaer væves sammen i kunstnerens værk, der på samme tid er højteknologisk og sanseligt, farvestrålende og kritisk, vægtløst og kropsbundet. Kameraet er både øje og følesans, og ydre og indre billeder smelter sammen i de ofte psykedeliske, symbolladede rum, der spænder fra det sensuelt legende, humoristiske og frie, til dyk ind i mere knugende, eksistentielle dybder.

Udstillingen er skabt til Louisiana i tæt samarbejde med kunstneren og har karakter af en stedsspecifik totalinstallation i museets Sydfløj og ud i Louisianas skulpturpark.

Louisiana Museum of Modern Art



WILLIAM MORRIS. AL MAGT TIL SKØNHEDEN!
Nivaagaards Malerisamling
Indtil 16. juni 2019

Udstillingen er den første store udstilling i Danmark om den indflydelsesrige, engelske kunstner William Morris (1834-1896). Morris revolutionerede britisk design, og mange danskere kender hans naturinspirerede, mønstrede tekstiler og farverige tapeter, der stadig er populære verden over.

Færre ved, at Morris også var forfatter og digter, kunsthåndværker, bogtrykker, naturelsker og indædt modstander af Viktoriatidens industrialisering. Som en af hovedkræfterne bag Arts & Craft bevægelsen sværmede Morris for middelalderens æstetik og håndværksmæssige kunnen. Han flyttede på landet og skabte et inspirerende, produktivt og til tider dramatisk kunstnerkollektiv sammen med nogle af tidens førende malere, kunsthåndværkere, arkitekter og designere. Han giftede sig med gruppens ombejlede yndlingsmodel og muse, den smukke Jane Burden. Og så var han både en succesrig forretningsmand og en af Englands første socialister.

Alt, hvad William Morris gjorde, var båret af en revolutionær gnist. Kunstneren higede efter at gøre verden og tilværelsen bedre med sit design - ved at give al magt til skønheden!

Udstillingen viser desuden værker af hans nærmeste samarbejdspartnere Edward Burne-Jones, Dante Gabriel Rossetti og Philip Webb.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Millesgården i Stockholm, der viste den i efteråret 2018.

Læs mere



KUNSTEN viser Rita Kernn-Larsen
SOLO
Rita Kernn-Larsen
6. februar - 5. maj 2019

Udstillingen kaster ikke bare et blik på Rita Kernn-Larsens surrealistiske storhedstid i 1930erne, men også den senere del af kunstnerskabet, som er blevet mindre belyst gennem årene. I udstillingen vil man således kunne følge Kernn-Larsens virke gennem alle årene; fra 1930ernes drømmende og dragende scenarier og mystiske figurer til hendes senere års naturalistiske landskaber, finurlige collager og keramiske værker.

Rita Kernn-Larsen var en banebrydende figur i forhold til surrealismens gennembrud, og hendes billeder er både erotiske og i samtiden provokerende. Oveni det hele var hun noget så sjældent som kvindelig, internationalt anerkendt kunstner, der levede det meste af sit liv i England og Frankrig. Men efter at have oplevet 2. verdenskrigs grusomheder, blandt andet Blitzen i London i 1940, søgte hun ind i en mere rolig, naturalistisk tradition. I udstillingen kan man opleve værker fra hele Rita Kernn-Larsens virke, siger Caroline Nymark Zachariassen, museumsinspektør på Kunsten.

Det er ikke blot på de hjemlige breddegrader, Rita Kernn-Larsen får ekstra opmærksomhed. Også Guggenheim-museet i Venedig har i 2017 vist en lille udstilling af Rita Kernn-Larsens malerier. I den forbindelse udlånte Kunsten et Kernn-Larsen-værk til det prestigefulde museum, ligesom Kunsten indlåner et værk af Kernn-Larsen fra Guggenheims samling til denne udstilling.
Udstillingen i Aalborg sker i et samarbejde med Gl. Holtegaard.

KUNSTEN



Patricia Piccininis fabelunivers på ARKEN
9. februar - 8. september 2019

Under titlen Patricia Piccinini - En kærlig verden inviterer kunstmuseet indenfor i en spektakulær og tankevækkende udstilling om fremtidens livsformer og fællesskaber, som bliver Piccininis første soloudstilling i Norden.

Patricia Piccinini (f. 1965) har med sine hyperrealistiske skulpturer vakt både opsigt og begejstring verden over. Hendes storslåede og sanselige installationer udspiller sig i krydsfeltet mellem science fiction, naturvidenskab og feminisme. I den australske kunstners univers myldrer det med magiske fabeldyr, levendegjorte maskiner og muterede menneskevæsener, der har fået liv gennem nye teknologier. Med silikone, fiberglas, nylon, plastik og menneskehår skaber Piccinini livagtige fremtidsfortællinger, der rejser højaktuelle spørgsmål om eksistens, klima og teknologi.

På opdagelse i fremtiden
Et virkelighedstro kentaur-lignende fabelvæsen med pels ned langs ryggen og lange, spidse kløer er kravlet op i sengen til en lille pige. Scenariet er umiddelbart skræmmende, men rummer alligevel en helt særlig magi. Blikke og smil mellem væsen og barn udtrykker gensidig glæde og ømhed. Værket bærer titlen Den velkomne gæst, (2011) og viser kontrasterne i Piccininis kunst, hvor det legesyge og det fantasifulde møder det aparte og det gruopvækkende. Med sine hybride skabninger udfordrer Piccinini grænsedragninger mellem menneske, dyr og planter. Indtoget af nye teknologier og menneskets aftryk på planeten danner baggrund for Piccininis kunst, men det er følelsernes rum og forestillingerne om fremtidens mulige livsformer og fællesskaber, som står helt centralt i hendes univers.

Et nyt biologisk grænseland
I hjertet af Patricia Piccininis praksis ligger tematikker som omsorg, empati og forplantning i et nyt biologisk grænseland. I sanselige og komplekse værker undersøger Piccinini, hvordan vi lever og skaber relationer i en tid, hvor det naturlige og det kunstige forbinder sig på nye måder. Hendes værker handler om helt grundlæggende biologiske og eksistentielle spørgsmål om at være til og høre til. Med et kunstnerisk udtryk, der balancerer hårfint mellem det foruroligende og det følsomme, drager Piccinini den besøgende ind i en fascinerende verden fuld af kærlige relationer mellem arterne.

ARKEN



Hornung - Ind i stoffet
9. februar - 12. maj 2019
Sorø Kunstmuseum markerer 100-året for maleren Preben Hornungs fødsel med udstillingen Hornung - Ind i stoffet. Udstillingen fokuserer især på de 15 år fra 1970 til 1985, hvor Hornung boede i Alsted Gamle Præstegård nær Sorø med hustruen Ena og sønnen Hans Christian.

Hornung har slået sit navn fast som en af den danske efterkrigstids betydeligste kunstnere. Hans maleriske udtryk spænder fra den hårde geometri, som vi møder i hans tidlige værker, over 1950ernes konstruktioner til 1960ernes kødelige studier.

Flytningen til den gamle præstegård i Alsted betød et markant brud med storbytemaerne, der havde præget hans malerier indtil da. Nu fandt hans maleriske udtryk og stil et helt nyt afsæt, nemlig i naturen, i haven og det gamle bindingsværkshus interiører.

Manden Hornung
Udstillingen formidler ikke alene et omsving i det kunstneriske udtryk, men også Hornungs personlige opgør med samtidens kunst og ikke mindst hans opgør med sig selv. I Sorø-tiden opfandt Hornung to fiktive identiteter: "Albert" brugte han, når han malede mere figurative værker, som den strenge, kritiske Preben ikke selv ville lægge navn til, og samtidig opstod "Ruth Rasmussen", en reaktionær provinsfrue, der afskyede moderne kunst og diskuterede med Hornung i de lokale aviser. Ruth Rasmussen var en kærkommen mulighed for Hornung til at sætte provinsboerne på plads, men hun var også et udtryk for Hornungs irritation over det provinsielle i kunsten.

Sorø Kunstmuseum



Louisiana modtager storslået dontation fra Cecily Brown
Den britiske kunstner, Cecily Brown, sikrer, at hovedværket på hendes udstilling kan indlemmes i museets samling efter udstillingen er forbi.

Cecily Brown har i lang tid stået på ønskesedlen på Louisiana. Den aktuelle udstilling har været første skridt, spørgsmålet var, om museet kunne tage det næste, nemlig at indlemme et værk af kunstneren i samlingen.

Det er lykkedes - og på helt sensationel vis. Cecily Brown har besluttet, at hendes mere end ti meter lange maleri Where, When, How Often and with Whom - som har lagt navn til udstillingen - kan blive hængende på museet i Humlebæk efter udstillingen er slut i marts.

Louisiana Museum of Modern Art



SMK præsenterer Sonja Ferlov Mancoba
9. februar - 5. maj 2019

Hun udstillede i begrænset grad sine skulpturer, sendte kun få i handlen og levede det meste af sit liv i stor fattigdom. Med udstillingen Sonja Ferlov Mancoba trækker Statens Museum for Kunst en af nyere tids mest betydningsfulde og kompromisløse danske kunstnere frem i lyset.

Gulnede avisudklip, tegninger, personlige breve, samtaler optaget på kassettebånd, klassebilleder og bøger. I foråret 2017 fik SMK syv flyttekasser med arkivmateriale fra den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancobas (1911-1984) atelier og hjem i Paris stillet til rådighed. Og med det en unik mulighed for at dykke dybt ned i nye fortællinger om hendes liv og kunst.

Det er blandt andet dette arkivmateriale, der nu danner baggrund for en stor monografisk udstilling på SMK. Udstillingen Sonja Ferlov Mancoba præsenterer 140 værker af kunstneren - heraf flere originale gips- og lerskulpturer, der ikke tidligere har været udstillet - sammen med tegninger, malerier og collager fra årene 1935-1984.

Det store fællesskab
Det globale udsyn går som en rød tråd gennem Ferlov Mancobas kunst og liv. Hun udviklede tidligt sit helt eget kraftfulde formsprog, der voksede ud af en dyb interesse for ikke-vestlige kulturer. Interessen opstod allerede i 1920erne, da Ferlov Mancoba som ung pige oplevede afrikansk kunst hos den danske samler Carl Kjersmeier. Hun fastholdt interessen livet igennem næret af samlivet med den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba. De to mødte hinanden i Paris i 1939, blev gift i 1942 og levede sammen resten af livet med sønnen Wonga.

Ferlov Mancoba følte sig som del af et større menneskeligt net, der gik på tværs af tider og kulturer. Og hun fandt især inspiration i kunst fra afrikanske kulturer, men også fra Ægypten, det ældste Grækenland og fra Indonesien, Mexico og Norden og andre egne og kulturer. Maskemotivet er et eksempel på Ferlov Mancobas arbejde med at bruge træk fra global kultur i sin egen kunst. For hende var der dog ikke kun tale om formmæssig inspiration. I de traditionelle, ikke-vestlige samfund fandt hun ting, der var resultatet af en fælles søgen efter spirituelt indhold. Og det blev også idealet for hendes eget arbejde og en hjørnesten i hendes kunstsyn.

For Ferlov Mancoba gjaldt det i overført forstand om at "tage hinanden hånd i hånd" og skabe i fællesskab. Som et kritisk modtræk til den egoistiske, åndløse og materialistiske verden, hun følte, hun levede i, søgte hun med sin kunst at virke for det store fællesskab mellem mennesker på tværs af landegrænser og kulturer. I et brev til kunsthistoriker Troels Andersen formulerede hun det sådan: "? Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene?".

Kunstner og kriger
Ferlov Mancoba begyndte som maler, men det var skulpturen, som endte med at blive hendes primære kunstform. Ind imellem tegnede hun for at fastholde rytmen og udfylde pauserne i arbejdet med skulpturerne. Udstillingen på SMK udfolder for første gang hele Ferlov Mancobas livsværk. Den følger hendes kunst fra midt i 1930erne, hvor hun var del af miljøet omkring gruppen linien og sammen med bl.a. Richard Mortensen og Ejler Bille kom på sporet af surrealismen. I 1936 tog hun videre til Paris, fik atelier ved siden af Alberto Giacometti, som hun blev ven med, og kom desuden i kontakt med kunstnere som Jean Arp og Joan Miró.

Af ler og gips byggede hun halvabstrakte væsener, vogterfigurer og masker. Nogle blev med tiden støbt i bronze, men mange nåede aldrig så langt, fordi Ferlov Mancoba kasserede dem, hvis hun ikke var tilfreds. Hun var skånselsløs i sin selvkritik. Et tidligt hovedværk endte i Birkerød sø, fordi det med hendes egne ord ikke ville "makke ret". Hun engagerede sig nødigt i det kommercielle kunstmarked og solgte kun få af sine arbejder med stor fattigdom og afsavn til følge. Ferlov Mancobas værker er resultatet af en kompromisløs bestræbelse på at udforme en ny, global, almenmenneskelig kunst. Den skulle både være af sin egen tid og trække på erfaringer og udtryk fra andre tider og fra både vestlige og ikke-vestlige kulturer. Og det skulle være en kunst, der igen kunne forbinde mennesker med hinanden og introducere åndelige værdier i massekulturens og forbrugssamfundets åndløse virkelighed.

Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Musée National d'Art Moderne, Centre Pompidou i Paris, hvor den bliver vist i perioden 26.6.- 23.9.2019.

SMK



Louisiana viser grafik af Dea Trier Mørch
Louisiana on Paper
Dea Trier Mørch
Ind i verden
17. januar - 28. april 2019

Udstillingsserien Louisiana on Paper viser grafiske arbejder og tegninger samt andre arbejder på papir.

Den nye udstilling i serien fokuserer på en pionérfigur i den feministiske kunst i Danmark, Dea Trier Mørch (1941-2001) og er den første museumsudstilling af kunstnerens grafiske værk, set som billedkunst. Familien, som i dag varetager kunstnerens arkiv, har generøst stillet udstillingens ca. 90 værker til rådighed - værker med fokus på perioden 1967-77, hvor grafikken spillede en hovedrolle i Dea Trier Mørchs kunstneriske virke. De fleste af værkerne har sjældent været udstillet før.

Nutidigt blik på en kunstner
Selvom Dea Trier Mørchs forfatterskab er kendt af mange - især i 1960er generationen, og hun som del af kunstnerkollektivet Røde Mor har opnået en bred folkelig udbredelse af specifikke kunstneriske motiver, er hendes grafiske produktion alligevel relativt ubeskrevet i en billedkunstnerisk sammenhæng.

Dermed åbner udstillingen Ind i verden for et nyt blik på en kunstners værk. Dea Trier Mørchs linoleumssnit spænder motivisk fra intime skildringer af fødsler og hverdagsliv ? med en distinkt kropsaktivistisk og feministisk toning - til politiske motiver af politiske fanger og frihedskæmpere - med det stærke menneskelige portræt i centrum. Værkerne viser Dea Trier Mørch som humanist og socialrealist. Hun retter blikket mod den fødende, det nyfødte barn, den nybagte far, det ældre menneske, arbejdsmanden, kvinden der gør rent på hospitalet, frihedskæmperen og den unge soldat.

På afstand af hendes egen samtid er det værkets humanistiske karakter, troen på det enkelte menneskes værdi og berettigelse, der træder frem. Koblingen mellem det intime, nære liv og tidens politiske strømninger er del af et samlet projekt, der handler om at få kunsten ud i livet og ind i verden.

Læs mere



Historisk højt besøgstal på Louisiana i 2018
2018 blev et historisk år på Louisiana i mere én forstand, for museet kunne fejre sit 60-års jubilæum med det største besøgstal nogensinde.

755.500 gæster besøgte Louisiana i løbet af året, som både har budt på samtidskunst og klassiske udstillinger som Gabriele Münter, tematiske udstillinger som Månen, arkitekturudstillinger, Louisiana Live, koncerter og litteraturfestival og meget mere.

Året har også båret frugt for Louisianaklubben, som kan gå ind i 2019 med det største antal medlemskaber nogensinde, over 64.000 medlemskort, svarende til mere end 100.000 mennesker.

Museets direktør, Poul Erik Tøjner, siger om året, der gik: "Det er glædeligt og stærkt opmuntrende, at der er så stor interesse for Louisianas program og måde at drive museum på, ligesom det i det hele taget er glædeligt, at der er mange mennesker på museerne i Danmark, for vi er ikke de eneste, der har haft et godt år. Louisianas popularitet er et klart udtryk for, hvor langt man kan nå, når både offentlige tilskud og fondsmidler virker sammen på et ambitiøst niveau med langsigtet perspektiv."

Louisiana Museum of Modern Art



Troels Wörsel 1950-2018
Maleren og grafikeren Troels Wörsel er gået bort d. 12. december i Köln, 68 år gammel.

Troels Wörsel blev født i 1950 i Aarhus, Danmark. I 1974 flyttede han til München og senere til Köln, Tyskland, hvor han blev en integreret del af den internationale kunstscene. Siden 1997 levede og arbejde Troels Wörsel i Pietrasanta, Italien og Köln, Tyskland.

Af større soloudstillinger kan nævnes Statens Museum for Kunst, København (2008), Den Danske Pavillon, Venedig Biennalen (2007), Nordiska Akvarellmuseet, Skärhamn (2006), og Musée des Beaux-Art de Nantes (1996). Troels Wörsel er repræsenteret i en række offentlige samlinger herunder Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, ARoS, Aarhus, Statens Museum for Kunst, København, Moderna Museet, Stockholm, Kiasma, Helsinki, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo, Pompidou, Paris, MoMA, New York. Troels Wörsel har blandt andet modtaget Thorvaldsens Medalje (2004), Carnegie Art Awards første pris (2002) og Eckersberg Medaillien (1995).

Læs portræt af Troels Wörsel på kunstonline.dk