Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

Henry Heerup

1. februar ¬Ė 9. juni 2003

Tirsdag-s√łndag 10-17, onsdag 10-21, mandag lukket

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100
2635 Ish√łj
http://www.arken.dk/

Tro, håb og kærlighed
Foråret på ARKEN er tilegnet . Det bliver et anderledes gensyn med kunstneren, der hele sit liv skildrede de basale menneskelige vilkår: tro, håb og kærlighed.

er kendt og elsket for sine stærke, klare farver og for sine fabulerende fortællinger om livets glæder og sorger. Fra den 1. februar præsenterer ARKEN et omfattende udvalg på mere end 140 af Heerups bedste malerier, stenskulpturer og skraldemodeller. Kendte og ukendte hovedværker er lånt fra de bedste danske museumssamlinger samt mange danske og internationale privatsamlere.

Heerups kunst er enestående i sit på én gang folkelige og nyskabende udtryk.

Ole i badekarret, ca. 1935

I et umiddelbart og direkte sprog taler han om livets store sp√łrgsm√•l gennem motiver og materialer fra naturen og hans egen hverdag. I sine billeder af familielivet og den erotiske k√¶rlighed viser han en st√¶rk interesse for mennesker og deres indbyrdes forhold. De skildres i dyb afh√¶ngighed af naturen som den livgivende urkraft. Selvom billederne virker ganske fredelige p√• overfladen, er der - hvis man g√•r bagom hyggen - ofte alvorlige emner p√• spil. Livet og d√łden er eksempelvis v√¶sentlige temaer hos Heerup - ikke kun generelt, men ogs√• hvor konkrete begivenheder tr√¶nger sig p√•. Hans mors d√łd, hans b√łrns f√łdsel og krigens destruktion.

Hele sit liv arbejdede Heerup fra morgen til aften med skulpturen, maleriet, litografiet og skraldemodellerne. Hans kolossale produktion er både velkendt og uudforsket - den byder fortsat på et hav af nye betydninger og muligheder for fortolkning. Med fokus på emner som det vitalistiske og det sociale i Heerups oeuvre bidrager ARKENs udstilling til en udvidet forståelse af Heerups kunstneriske univers. I forbindelse med udstillingen udgiver museet et rigt illustreret katalog med artikler, der belyser Heerups sociale, vitalistiske og folkelige sider. Derudover fortæller den danske kunstner Tal R i et interview om "Mester Heerups" betydning for ham.

(1907-93) voksede op p√• N√łrrebro i K√łbenhavn i fattige k√•r. Allerede i de tidlige 1930ere havde han fundet det unikke fort√¶llende, folkelige og fabulerende udtryk, som han dyrkede udend√łrs resten af livet i sine haver i Vanl√łse og R√łdovre. Heerup udstillede bl.a. sammen med Asger Jorn og de √łvrige CoBrA kunstnere, som delte hans fascination af fantasien og det folkelige i kunsten.

Vitalismen i Henry Heerups kunst
Heerups kunst og hans livsanskuelse er st√¶rkt pr√¶get af vitalismen. Vitalismen blev udviklet i slutningen af 1800-tallet i k√łlvandet p√• bl.a. Darwins evolutionsteori og Nietzsches ideer om det st√¶rke, livsduelige og selvst√¶ndige menneske. Vitalisterne dyrkede solen, frugtbarheden, det jordiske og det primitive ud fra tanken om, at der eksisterer en s√¶rlig livskraft i naturen, der hverken kan forklares ud fra religi√łse eller biologiske principper.

Hos Heerup kommer indflydelsen fra vitalismen til udtryk i en r√¶kke vitalistiske motiver og former. Solen, fosteret, livmoderen, mandens og kvindens k√łnsdele, plantev√¶kst og abstrakte "urformer" findes overalt i hans v√¶rker. Hans fork√¶rlighed for store temaer som fx k√¶rlighed og erotik, mor og barn og den livgivende, besj√¶lede natur er ogs√• klare udtryk for en vitalistisk tanke-gang. Ogs√• helt konkret levede Heerup i overensstemmelse med vitalismens principper. Han arbejdede altid udend√łrs i pagt med √•rstidernes skiften og d√łgnets rytme. Han dyrkede kroppens fysiske styrke og erotiske kraft. Desuden var han livet igennem inkarneret soldyrker og naturist p√• stranden ved Bellevue.

Heerups kunst har mange ligheder med andre vitalistiske kunstnere, fx Edvard Munchs brug af sædcellen og fosteret som symbol og ornament og hans skildringer af solens kraft; J.F. Willumsens badebilleder og stærke kvinder; Constantin Brancusis falliske og feminine grundformer; og Kai Nielsens fremstilling af sundhed, frodighed og styrke samt hans motiver af mor og barn.

Heerups sociale instinkt
havde en instinktiv, humanistisk indstilling til samfundet og det enkelte menneske - og hans evne for at formidle sit demokratiske livssyn var letforståeligt og direkte. Han tog udgangspunkt i sin egen hverdag - barndommens små kår, familielivet og arbejdet - og forvandlede sine private erfaringer til almene, kunstneriske udsagn. Hans kunst udtrykker sociale værdier som familie, tryghed, sundhed og arbejde.

Samtidig var Heerup en kunstner, der levede sine sociale holdninger indefra og ud. Han satte selve det at arbejde meget h√łjt, og hans kunst kunne ogs√• helt konkret v√¶re demokratisk og jordn√¶r. Blandt andet genbrugte han hverdagens "v√¶rdil√łse" materialer. De s√•kaldte skraldemodeller best√•r af skrammel og skrot, og mange af stenskulpturerne er lavet af kasserede sten fra byggepladser etc.

Det gjorde ham ikke til en politisk kunstner, men det gav hans kunst stor, social v√¶rdi. Ikke mindst fordi hans kunst er s√• udbredt. Heerup er en af Danmarks mest kendte kunstnere. Han har ikke blot udstillet utallige gange. Hans mest popul√¶re motiver er ogs√• mangfoldiggjort p√• alverdens kaffed√•ser, plakater, julekalendere, receptkuverter, t√¶ndstik√¶sker etc. Han har desuden udf√łrt mange offentlige udsmykninger.

Figurkomposition (Sindbillede), 1942
Figurkomposition (Sindbillede) er et forholdsvist ukendt hovedv√¶rk i dansk sammenh√¶ng. Det h√łrer til blandt Heerups mest betydningsfulde og storsl√•ede familieportr√¶tter, hvor virkelighed og dr√łm, bevidst og underbevidst, smelter sammen i en kosmisk frugtbarhedsvision. Maleriet er samtidig et meget fint eksempel p√• Heerups enest√•ende sans for at forene det ornamentale og det fort√¶llende billedsprog.

Figurkomposition (Sindbillede), 1942

En lysende, fallisk str√•leform gennemtr√¶nger et delvist unders√łisk landskab, befolket af urtids-fisk, s√¶re plantev√¶kster og indianere. Str√•len er p√• √©n gang sol, s√¶dcelle og livmoder. Indianerh√łvdingen er et symbolsk selvportr√¶t af naturmennesket Heerup i selskab med sin squaw, hustruen Mille, og deres to b√łrn, Nanna og Ole. Hans fjerprydelse slynger sig ud fra hans √łre som et fosterlignende symbol. En form, der i et vitalistisk perspektiv kan opfattes som et tegn p√• naturens og menneskets livskraft.

I dette univers indg√•r mennesket i en t√¶t symbiose med planter og dyr. Familiens univers er biologisk og organisk. Heerup s√łger at skildre livets inderste principper i en stor, spirituel og mytologisk fort√¶lling om naturens og familiens centrale betydning for hans eget liv.

Vanl√łse-madonna, 1934
Et af Heerups mest elskede motiver er mor med barn. I hovedv√¶rket Vanl√łse-madonna har han skildret hustruen Mille med den nyf√łdte Ole p√• armen. Kompositionen l√¶gger sig t√¶t op ad √¶ldre, klassiske fremstillinger af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Mille med barnet st√•r centralt og frontalt i kompositionen med en flad, gul baggrund, som i de religi√łse forbilleder.

Vanl√łse Madonna, 1934

Foreningen og ligestillingen af det almindelige og det oph√łjede - af hverdagen og det √•ndelige, det lokale og det almene, Mille og Maria - er et vigtigt element i Heerups kunst. Heerup oph√łjer Mille i kraft af hendes lighed med kirkekunstens madonnaer, men hun er ikke hellig p√• samme m√•de. Hun er en almindelig ung kvinde fra k√łbenhavnerforstaden Vanl√łse. Hun b√¶rer ikke Marias r√łde kjole og bl√• kappe, men en bl√• arbejdskittel med store, praktiske lommer, der viser, at hun tilh√łrer arbejdsklassen. Hendes - og barnets - udtryk er ikke himmelvendt og fjernt, men n√¶rv√¶rende og umiddelbart. Derfor er Vanl√łse-madonna samtidig et godt eksempel p√• Heerups instinktive sociale bevidsthed.