Privatlivspolitik
Kunstrejser Cote d′Azur
Albissola
» Mere om
rejsen til
Cote d′Azur
» Mere om
rejsen til
Albissola
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portræt - John Olsen

John Olsen

Af Peter Haarby

"Det vigtigste det er at se! At g√łre erfaring gennem √łjnene som sans. Det burde v√¶re et fag i skolen at l√¶re b√łrnene at se. Det er som om, at erfaring hentet gennem √łjnene ikke rigtigt t√¶ller, som om al viden skal erhverves ved l√¶sning og g√• gennem hjernen for at blive regnet¬Ē.
John Olsen

√ėjesol, 1996. Litografi

Enspænder
John Olsen, der er √©n af dansk kunsts ensp√¶ndere. Tidligt i karrieren vendte han storbyen ryggen og flyttede til Fyn ¬Ė ud i naturen. Og siden har naturen, naturens gang og det sk√¶bnef√¶llesskab mennesket har med naturen, v√¶ret kernen i hans kunst og liv.

John Olsen overskrider og udfordrer vores gr√¶nser. Vi fanges ind af hans billeders umiddelbare sk√łnhed. Men hurtigt fornemmer vi, at der bag alt det smukke, er noget farligt p√• f√¶rde.

Seeren John Olsen
John Olsen ser. Han lever gennem synet. Han ser naturen, dådyret, der vover sig frem i lysningen, kragerne på marken eller strukturen i en fuglevinge. Han ser opmærksomt, nysgerrigt og intenst.

Tit ser John Olsen noget, vi andre ikke l√¶gger m√¶rke til. Det kan v√¶re undseelige detaljer. Et gr√¶sstr√• eller klipper p√• Island, som han g√•r helt t√¶t p√• i sine tegninger og forst√łrrer op, s√• de forvandles til strukturer af en helt egen sk√łnhed.

Han ser ogs√• sk√łnheden i ting, vi andre vil finde m√¶rkelige eller direkte ul√¶kre. I en f√•remaves fedtv√¶v eller en indt√łrret bananskr√¶l. I en hjerne eller i en mumificeret kat. Han finder sk√łnheden der, fordi han ser rent og uden fordomme. Han ser farver og strukturer f√łrst og fremmest som farver og strukturer - og ikke som hjerne, skimmel, blod eller fedtv√¶v.

John Olsen registrerer det, han ser. Han tegner det med blyanten eller kullet på den tegneblok, han altid har med på sine spadsereture i naturen. Eller han fotograferer det.

De unge år
Fuglene har hele livet igennem fascineret John Olsen. Blandt den unge mands f√łrste tegninger er en lang r√¶kke ualmindeligt smukke fuglestudier, der viser indflydelsen fra det store forbillede Johannes Larsen. En kunstner, som den unge mand dristede sig til at bes√łge, dan han i 1959 besluttede sig for at tage Danmark rundt.

Gråkrager, 1959. Akvarel

John Olsens kunstneriske karriere havde taget sin begyndelse et par √•r inden. Efter en 8 m√•neders l√¶retid som reklametegner, og en endnu kortere som h√•ndv√¶rksmaler, kom den 16-√•rige John Olsen i l√¶re som overglasurmaler p√• Den Kongelige Porcel√¶nsfabrik, hvor han fik sin f√łrste, egentlige kunstneriske uddannelse.

Fuglestudierne gav den unge Olsen adgang til Kunstakademiet, hvor han blev optaget p√• billedhuggerskolen i 1960, hvor han modtog undervisning af professor Mogens B√łgild. De f√łrste skulpturer hentede ogs√• deres inspiration fra fugleverdenen ¬Ė bl.a. fine skulpturer af en en√łjet Troldand og en Engelsk Kampdv√¶rgh√łne.

Gammel Engelsk Kampdv√¶rgh√łne. 1964

Grafikeren John Olsen
I 1965 skiftede John Olsen fra Kunstakademiets Billedhuggerskole til Grafisk Skole, hvor han fik Holger J. Jensen og S√łren Hjorth Nielsen som l√¶rere. De n√¶ste 20 √•r blev grafikken hans foretrukne kunstneriske udtryksform. Motiverne hentede John Olsen i naturen omkring hjemmet p√• Hindsholm, eller fra de √•rlige sommer-ekspeditioner til F√¶r√łernes forrevne kystfjelde, hvor strukturer og forfald antog storladne universelle former.

Igennem 1980¬íerne blev det grafiske univers overf√łrt til billedhuggerens reliefform, og der eksperimenteredes med collage-kompositioner og tr√¶snit i monumental-udgaver.

Demolerende natur, 1981. √Ütsning. Tilh√łrer Holstebro Kunstmuseum

Naturen som råmateriale
Naturen er ikke kun genstand for gengivelse. Den leverer ogs√• helt konkret materiale til John Olsens v√¶rker. Han er en utr√¶ttelig samler af indt√łrrede bananskr√¶ller, m√•ge√•dsler, forunderlige grenknuder, dyrekranier og -knogler, udstoppede fugle og fugle√¶g. Ogs√• lossepladsen og loppemarkedet leverer r√•materiale til John Olsens kunstneriske virksomhed.

P√• biennalen i Venedig i 1995 viste John Olsen flere kasser bl.a. med m√•gemumier og indt√łrrede bananskr√¶ller. Umiddelbart m√¶rkv√¶rdigt og vanskeligt at acceptere som kunst. Men ved anden √łjekast forvandledes de d√łde fugle og bananskr√¶llerne til tegn og bliver derved til naturens egen kalligrafi.

Mågemumier, 1995

John Olsen s√¶tter ogs√• sine fund op i glasskabe, der giver mindelser om ren√¶ssancens raritetskabinetter og kunstkamre. I disse forundringsskabe og undrekamre, der med deres mylder af genstande n√¶sten ikke er til at overskue, skabes der nye overraskende helheder og betydninger. Farve, form og stoflighed stilles overfor hinanden, og g√łr beskueren opm√¶rksom p√• det smukke i forfaldet.

I disse v√¶rker udfordrer John Olsen vores normale opfattelse af, hvad der er kunst, og tvinger os til at se p√• en anderledes m√•de, end den vi er vant til. Han skaber nye overraskende helheder og betydninger, og han g√łr os opm√¶rksomme p√•, at sk√łnhed er mange ting og at den ogs√• kan rummes i forfaldet.

Undrekammer, 2001
Tilh√łrer Holstebro Kunstmuseum. Fotograf: J√łrn Valentin

Skalaer
Mange af John Olsens store skulpturer er lavet med udgangspunkt i ting, han har fundet i naturen eller p√• loppemarkedet. De bliver forst√łrret mange gange, og bliver derved forandret og forvandlet. Det sm√• spejler sig i det store ¬Ė og det store i det sm√•.

Skulpturen Resonans er lavet med udgangspunkt i et b√¶ltedyrsskjold. Men idet den oprindelige ting skaleres op i overst√łrrelse, bliver tingen til en urform ¬Ė et naturens grundtegn. Det samme sker i skulpturen Hv√¶lvinger, hvor knoglerne fra et s√¶t vinger netop bliver til hv√¶lvinger, som man kan g√• ind under, og danner et afgr√¶nset og n√¶sten sakralt rum.

Resonans, 1995. Bronze
Tilh√łrer Holstebro Kunstmuseum. Fotograf: Guldager foto

Naturen som medskaber
Helt magisk og mærkværdigt bliver det, når John Olsen lader naturen være medskaber af værkerne. Når han tilrettelægger en situation, som så udvikler sig, uden at han har indflydelse på den.

N√•r han lader dagens h√łst af dr√¶bersnegle tr√¶kke spor p√• et stykke papir pr√¶pareret med farvet pigment. Eller n√•r han i de tre v√¶rker med titlen ¬ĒHjortens Flugt¬Ē l√¶gger et stort stykke papir og skindet af en hjort ¬Ė begge pr√¶pareret med farve ¬Ė mellem to tr√¶plader, og derefter k√łrer hen over det med sin havetraktor. Her f√•r begrebet grafik en helt ny dimension.

Dræbersneglenes vandring. Pigment på papir

I de seneste √•r har John Olsen brugt aftryk af dyreindvolde, som f.eks. f√•remaver, til at skabe forunderlige, universelle, organiske former, der s√•vel kunne v√¶re hentet fra det uendelige rums stjernet√•ger som fra mikroskopets mikro-mikro verden. Man sl√•s med undren og snubler ind i oplevelser, der p√• en m√¶rkelig m√•de oph√¶ver tid og rum, liv og d√łd.

Formentlig er John Olsen aldrig n√•et t√¶ttere p√• de naturens grundformer, der altid har v√¶ret et m√•l for ham. Former, der konkretiserer samspillet mellem strukturer og bev√¶gelser, der genfindes i s√•vel det uendeligt store som i det uendeligt sm√• ¬Ė og alts√• midt imellem f√•rets indvolde.

Det er smukt, magisk og dybt foruroligende. V√¶rkerne er fyldt med en forunderlig sk√łnhed, som John Olsen har gjort til sit helt eget udtryk og s√¶rkende. Og som adskiller ham fra alle andre danske kunstnere.

Organisk univers, 2003. Pigment på papir
Tilh√łrer Holstebro Kunstmuseum

Shamanen og svedetegninger
Fra 1994 arbejdede John Olsen i saunaens varme hule, en livmoder hvor åndesyner kan fremkaldes, som de indianske shamaner gjorde det i deres svedehytter. Det kræver tid, lang tid at komme ind til det sted, hvor underbevidstheden åbner sig, så man kan stikke snabelen ned i en umådelig fælles menneskelig bevidsthed.

¬ĒMan er et med istidsj√¶geren, fremmaner dyrekroppe, konfronterer sig undertiden med sin d√łdsangst og f√•r krystet depressionen ud i kraftige sorte og hvide tegn. Det st√¶rke er, at underbevidstheden er s√• f√¶lles menneskelig, at andre genkender stedet og tegnet ¬Ė de har selv v√¶ret der!¬Ē ¬Ė siger han selv.

Svedetegning, 2003

Glaseksperimenter
I √•rene 2003-04 eksperimenterede John Olsen med glaskunst sammen med glasmager Per Hebsgaard. Udgangspunktet var grafiske ridsninger i glas. Men inspireret af insekterne i ravklumperne begyndte John Olsen at eksperimentere med at st√łbe organiske ting som planter og dyr, indst√łbt ind i glasset.

Det er en vanskelig og til dels ustyrbar proces, men som kunstneren selv udtrykker det: ¬ĒDet er meget leg, og der er meget tilf√¶ldighed, men det er ramme alvor for sjov. Der opst√•r noget helt nyt og helt specielt og anderledes, end noget man kan forestille sig og styre; det er i den rene processtyring at nye, m√¶rkelige og sp√¶ndende udtryk opst√•r.¬Ē

Glaseksperiment, 2005

Erotisk univers
John Olsen sanser. Og et centralt element i John Olsens kunstneriske univers er sanseligheden ¬Ė i mere end √©n forstand. Han sanser og nyder verden ikke kun med √łjnene, men med alle sanser og hele sin bevidsthed.

Det har blandt andet manifesteret sig i, at John Olsen gennem de seneste √•r har produceret en lang r√¶kke erotiske tegninger under f√¶llestitlen ¬ĒLivet vil¬Ē, der, som John Olsen selv siger det, er tegnet med baggrund i mange √•rs betagelse af kvinden, hendes krop og sammenh√¶ng med naturen.

Livet vil, 2004-05. Tusch

Kunsten at se
N√•r vi ser John Olsens v√¶rker undrer vi os. Og vi undrer os endnu mere, n√•r vi f√•r fortalt hvad der gemmer sig bag dem. Vi undrer os, fordi John Olsen f√•r os til at se verden p√• en anden m√•de, end vi er vant til. Vi undrer os, fordi John Olsen pr√¶senterer os for en verden, vi ikke umiddelbart kender til eller har erfaring med. Og vi undrer os, fordi vi ikke altid umiddelbart kan f√• √łje p√•, hvad det er, John Olsen vil vise os. Og n√•r vi s√•, efter et stykke tid pludselig opdager, hvad der gemmer sig bag billedets forunderlige sk√łnhed - opdager, at det er en dyrehuds aftegning eller en f√•remaves aftryk p√• papiret ¬Ė ja s√• undrer vi os endnu mere.

I billedkunsten ser vi verden gennem et andet menneskes √łjne. Bogstaveligt talt. V√¶rkerne er et andet menneskes m√•de at se og opleve verden p√•. I billedkunsten bliver vores eget syn p√• verden hele tiden udfordret af den kunstner, hvis √łjne vi l√•ner. Og det g√¶lder i s√¶rdeleshed for John Olsen, fordi hans syn ser s√• meget mere og s√• meget mere anderledes end vores.

Men n√•r vi f√łrst har l√¶rt at se med John Olsens √łjne, bliver hans undren og nysgerrighed ogs√• vores. S√• opdager vi, at der er sk√łnhed overalt. En sk√łnhed, vi normalt ikke ville l√¶gge m√¶rke til, men som John Olsens kunst √•bner vores √łjne for. En sk√łnhed, der ogs√• er i forfaldet og den d√łd, som vi ved er der, men helst ikke vil konfronteres med.

Fugleham, 2001. Pastel og tusch på papir
Tilh√łrer Johannes Larsen Museet

John Olsen ¬Ė kunsten at se
Holstebro Kunstmuseum, der gennem de sidste tyve √•r m√•lbevidst har opbygget en omfattende John Olsen samling, der bl.a. omfatter det fantastiske ¬ĒUndrekammer¬Ē og monumentalskulpturen ¬ĒResonans¬Ē, viser udstillingen ¬ĒJohn Olsen ¬Ė Kunsten at se¬Ē frem til den 16. november 2008. Udstillingen er tilrettelagt af Johannes Larsen Museet i Kerteminde i anledning af John Olsens 70-√•rs dag i for√•ret. Her blev den vist i perioden 24. maj ¬Ė 17. august. I 2009 forts√¶tter udstillingen til Sophienholm.

Udstillingen er retrospektiv og viser v√¶rker fra hele John Olsens karriere. De tidligste v√¶rker stammer fra hans ungdom i 1950erne, hvor han arbejdede som overglasurmaler p√• Den Kongelige Porcel√¶nsfabrik. Her ser man tydeligt inspirationen fra det store forbillede Johannes Larsen. Der er ogs√• v√¶rker med fra John Olsens tid p√• Kunstakademiet i K√łbenhavn, hvor han gik p√• billedhuggerskole i perioden 1960-65 og p√• grafisk skole fra 1965-67.

Og s√• viser udstillingen ellers hele John Olsens forunderlige verden. Grafik, tegninger, fotografier, fund fra lossepladsen og loppemarkedet, keramikkakler, skulpturer og glaseksperimenter. Et stort undrekammer fuldt af m√¶rkv√¶rdigheder, men ogs√• af stor sk√łnhed.




www.at-se.dk