Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

05:2011 : Anne Vilsb√łll
03:2011 : Lars Dan
12:2010 : David Lynch
11:2010 : Anselm Kiefer
10:2010 : Svend-Allan S√łrensen
05:2010 : Jytte Rex
03:2010 : Anita J√łrgensen
02:2010 : Cai-Ulrich von Platen
12:2009 : Margrete S√łrensen
09:2009 : Anette Abrahamsson
06:2009 : Jytte H√ły
05:2009 : Niels Bonde
04:2009 : Leonard Forslund
03:2009 : Nina Saunders
02:2009 : Svend-Allan S√łrensen
01:2009 : Jesper Rasmussen
11:2008 : Kirsten Ortwed
10:2008 : John Olsen
08:2008 : Torben Ebbesen
07:2008 : Christian Vind
05:2008 : Sophia Kalkau
04:2008 : Randi og Katrine
03:2008 : Lars N√łrg√•rd
02:2008 : Jasper Sebastian Sturup
01:2008 : Toni Larsen
12:2007 : Søren Elgaard
11:2007 : Anne Marie Ploug
10:2007 : Bjørn Nørgaard
09:2007 : Lise Harlev
07:2007 : Troels Wörsel
06:2007 : Erik A. Frandsen
05:2007 : Kirstine Roepstorff
04:2007 : Sys Hindsbo
02:2007 : Paul McCarthy
01:2007 : Bosch og Fjord
12:2006 : Adam Saks
11:2006 : Signe Guttormsen
10:2006 : Per Bak Jensen
09:2006 : Anders Moseholm
07:2006 : Per Kirkeby
06:2006 : Alechinsky
05:2006 : Cathrine Raben Davidsen
04:2006 : Eske Kath
03:2006 : Hans Voigt Steffensen
02:2006 : Michael Kvium
01:2006 : Kirsten Justesen
12:2005 : Morten Schelde
11:2005 : Bj√łrn Poulsen
10:2005 : Mona Hatoum
09:2005 : Pontus Kjerrman
08:2005 : Corneille
06:2005 : Peter Land
05:2005 : Martin Erik Andersen
04:2005 : Kirsten Dehlholm
03:2005 : Lars N√łrg√•rd
02:2005 : Erik Steffensen
01:2005 : Marco Evaristti
12:2004 : Lisa Rosenmeier
11:2004 : Claus Carstensen
10:2004 : Viera Collaro
09:2004 : Tal R
08:2004 : Hans Christian Rylander
06:2004 : Ib Geertsen
05:2004 : Vibeke T√łjner
04:2004 : Milena Bonifacini
03:2004 : Lone H√łyer Hansen
02:2004 : Peter Martensen
01:2004 : Frithioff Johansen
12:2003 : Anette H. Flensburg
11:2003 : Eva Koch
10:2003 : Carl-Henning Pedersen
09:2003 : Thomas Bang
08:2003 : Aksel Jensen
06:2003 : Ingvar Cronhammar
05:2003 : Kathrine Ærtebjerg
04:2003 : Morten Stræde
03:2003 : Nils Erik Gjerdevik
02:2003 : Peter Mandrup
Portr√¶t ¬Ė Peter Martensen  


Interview af Lisbeth Bonde



At male er at afdække

"Maleriet er en m√•de at √•nde p√•", siger maleren Peter Martensen. I hans manege flokkes ens, hvidskjortede m√¶nd. Ingen ved, hvad de vil, hvor de g√•r hen, eller hvad der har bragt dem ind i billedet. Men der sker noget, noget andet og mere end en dr√łm, der kan viskes bort. Det er en tyst manen, der opst√•r af alt det, som ikke siges. Fantasien kommer p√• arbejde.

Portr√¶t ¬Ė Peter Martensen
Peter Martensen
(Foto: Lars Gundersen).

GR√ėNT M√ėDE, 1999, 110/165cm, olie p√• l√¶rred
Gr√łnt M√łde, 1999, 110/165cm, olie p√• l√¶rred
Peter Martensens (f. 1953) v√¶rker er p√• den ene side forankret i klassicismen og p√• den anden i symbolismen - samtidig med at de har klare referencer til det nyrealistiske, amerikanske maleri, som Mark Tansey, Edward Hopper og Eric Fischl er eksponenter for. Men Martensen har sin egen tilgang til b√•de fotografiet og det nyrealistiske maleri. Hans v√¶rker st√•r uden for tiden. De navnl√łse skikkelser, som skildres, er hverken forankret i et specifikt rum eller i en specifik tid. De t√•gede konturlinjer forlener malerierne med en sf√¶risk, immateriel realitet, der forbinder dem med tidligere tider, og hans brug af lys og skygge har klare forbindelser til barokmaleriet. Og p√• den anden side refererer billederne ofte - og i stigende grad - til konfliktpunkter i nyere tids historie, f.eks. retsopg√łret efter anden verdenskrig. Kunstonline.dk har sat maleren og grafikeren st√¶vne i hans stemningsfulde atelier i Hellerup. Vi vil gerne h√łre om hans arbejdsmetode og billedsyn.

HOMESITE, 2000, 60/70cm, olie på lærred
Homesite, 2000, 60/70cm, olie på lærred

HOMESITE, 120/150cm, 2000, olie på lærred
Homesite, 120/150cm, 2000, olie på lærred
Nogle kunstnere holder fast i, at kunsten skal ligne alt det andet. De vil have kunsten ned fra soklerne og ud af rammerne. For at kunne spille op til virkeligheden må den låne af dens rekvisitter, siger de. Dine malerier synes at vedkende sig at være kunst?

"Kunsten skal adskille sig fra alt det andet, men den indg√•r jo i virkelighedens kredsl√łb. Kunsten ligger der, hvor individerne m√łder hinanden. Den er et m√łdested, hvor syn, erkendelse og sammenh√¶nge g√•r i et og samtidig en generator for nye indfald og syn. Et billede er et sted, hvor metaforer f√łdes og samtidig base for nye verdensbilleder. Men det er ogs√• et fuldst√¶ndig banalt, √¶stetisk objekt, der er interessant at se p√•. Men som kunstner m√• man bestr√¶be sig p√• at lave noget langtidsholdbart. Det er h√•bl√łst at lave kunst, der skal nedbrydes. Det var naturligvis vigtigt - som det skete i forrige √•rhundrede - at p√•pege, at s√•dan kan det ogs√• v√¶re. Da man unders√łgte, hvad kunst er. Men dybest set er der mest id√© i at skabe noget, som ogs√• senere generationer kan f√• del i. Jeg laver kunst for folket, uden at jeg dermed kan sige, at jeg er en folkelig kunstner. Men folk kan relatere sig til mine motiver."

CIVILISERET LANDSKAB, 2002, 125/115cm, olie på lærred
Civiliseret Landskab, 2002, 125/115cm, olie på lærred
Hvilke konfliktområder inddrager du i maleriet?

"Jeg maler m√•ske bare p√• m√łdet mellem min solbeskinnede barndom og voksenlivets realiteter. Kontrasten mellem dr√łm og virkelighed. Her er en enorm konflikt. Kontrasten mellem mit eget lille, trygge barndomshjem og den benh√•rde virkelighed var sl√•ende, da jeg tr√•dte ud i den som 17-√•rig.

Jeg har altid v√¶ret en dr√łmmer. Men jeg har l√¶rt mig selv at blive mere pragmatisk. For overhovedet at kunne geb√¶rde mig, har jeg tillagt mig evnen til at se p√• tingene - eller at afpr√łve dem - som de nu er. Mine malerier foretager den samme bev√¶gelse: Jeg g√•r fra det fantastiske mod det konkrete og pragmatiske. I dag befinder mine billeder sig i et ingenmandsland, kun med indirekte kontakt med mine inderste f√łlelser."

Overværelse, 2002. Olie på lærred 70 X 60 cm.
Overværelse, 2002. Olie på lærred 70 X 60 cm.
Du maler meget p√• f√łlelsen?

"Ja, men man m√• bruge sine f√łlelser professionelt, dvs. male p√• materialef√łlelsen, for som figurativ maler havner man let i noget bekendelsesagtigt, og s√• bliver billederne derefter. Det handler snarere om udeladelser, antydninger og tilbageholdelser. Jeg har besluttet mig til at forholde mig neutralt til alt, hvad jeg arbejder med. Det er en slags standard. N√•r jeg forholder mig neutralt, kan jeg hele tiden have fokus p√• maleriet. Maleriet m√• p√• intet tidspunkt v√¶re tjener for noget andet. Det skal altid v√¶re hovedsagen. Jeg er godt klar over, at fort√¶llingen altid ligger og lurer, uanset om det er Richard Mortensens abstrakte billeder eller psykologisk realistiske malerier. Derfor har jeg taget fort√¶llingen med ind som en v√¶rdig partner til rytmen, stofligheden og kompositionen. "
THE FINAL POINT, 2002, 60/70cm, olie på lærred
The Final Point, 2002, 60/70cm, olie på lærred
Hvad bruger du det monokrome filter til?

"P√• en m√•de kan man sige, at jeg er en klassicistisk maler, men egentlig er jeg - i hjertet - romantiker. Det er i det sp√¶ndingsfelt, at mine malerier bliver til. At jeg undsiger farven er med til at neutralisere processen. Det svarer til synet af et veld√¶kket bord, hvor maden mangler. S√• kan man forestille sig, hvad der kan komme til at ligge p√• tallerkenen. Det er det samme, som sker i mine malerier: Betragteren m√• selv digte videre ud fra mit opl√¶g. Jeg laver ganske vist ikke mine billeder for andre, men for mig selv. Men hvis man nu holder maleriet ude i strakt arm - som en genstand - som st√•r midt imellem alt, mellem liv, objekt, historier etc., s√• jeg kan se p√• det som en del af en historie, af et √łjeblik, af en dr√łm eller en filosofi - men samtidig som et objekt. Jeg vil gerne male p√• frav√¶ret. Alt det, der udelades, er i virkeligheden det v√¶sentligste. Det er i den proces, at mine billeder bliver til.

Jeg er lige så optaget af billedet som af maleriet. Det er jo to sider af samme sag. Farven er psykisk og befordrer nogle irrelevante ting. Jeg friholder billedet fra alle de ting, jeg har lært om det koloristiske. Jeg vil ikke skabe orkesterværker à la Kandinskys farveklange, når jeg maler. Mine malerier relaterer sig til fotografiet, men er tydeligvis malet. Virkeligheden er jo så broget, at når man maler med dens farver, skal man presse dem så hårdt for overhovedet at kunne se dem som noget andet, som en del af et kunstværk. Jeg går den anden vej, og det monokrome bevirker, at malerierne skiller sig ud og bliver mere synlige som billeder."

VELSIGNELSEN, 2002, 120/150cm, olie på lærred
Velsignelsen, 2002, 120/150cm, olie på lærred
På en måde fremtræder dine monokrome billeder mere virkeligt - de relaterer sig til det fotografiske medie.

"Ja, det vil jeg også meget gerne have frem."

Betragter du maleprocessen s√•ledes, at du g√•r ind i et m√łrkekammer og fremkalder de billeder, der allerede ligger der? S√•dan at forst√•, at du hj√¶lper billederne p√• vej?

"Ja, noget i den retning. Jeg oplever maleprocessen som en afd√¶kning. Som maler - og her f√łler jeg mig n√¶sten som en clairvoyant - henter jeg fremtiden ned. I virkeligheden findes de billeder allerede derude i fremtiden, og s√• henter jeg dem ned til nuet via maleprocessen. S√•dan f√łles det, og det er en god tanke at male p√•."

Opera, 2003. Olie på lærred 120 X 150 cm.
Opera, 2003. Olie på lærred 120 X 150 cm.
Du bruger ofte fotografier som afsæt for dine malerier. Men du er også begyndt at benytte dig af video. Hvad bruger du video-mediet til?

"Mit maleri er i en fase, hvor den konsekvens, det er rundet af, samtidig ogs√• er meget begr√¶nset i forhold til mine impulser, s√• jeg har m√•ttet finde veje til at realisere andre sider af min vision, der nok er knyttet til billedet, men ikke n√łdvendigvis til maleriet. Derfor har jeg arbejdet med andre medier, bl.a. video-mediet. Jeg iagttager en stigende fascination af de levende billeder. Videoen har en anden rytme end maleriet; men jeg har faktisk arbejdet med levende billeder igennem 12 √•r. Jeg optager l√łbende mennesker med smalfilmskamera i projektet 'Dr√łmme'. Ideen er, at den valgte person skulle fort√¶lle en dr√łm. Det varer n√łjagtigt 3 minutter. N√•r man fort√¶ller en dr√łm, undg√•r man, at personen forstiller sig eller spiller en rolle foran kameraet - og derudover vidner dr√łmmen jo ogs√• om personens indre liv, hvorfor man m√•ske kommer lidt dybere. Det ved personen selvf√łlgelig godt, s√• vedkommende v√¶lger ofte en lidt ufarlig dr√łm - og s√• er vi igen tilbage ved det neutrale", smiler Peter Martensen.

Privacy, 2003. Olie på lærred 80 X 100 cm.
Privacy, 2003. Olie på lærred 80 X 100 cm.