Af Flemming Jespersen

Aksel Jensen i sit atelier i Saltofte, 2003

Opvæksten i Jylland og de første år på Fyn 1914-1940

Aksel Jensen er født 1914 i Århus og opvokset i Juelsminde. Han flytter efter endt skolegang i 1928 til Varde, hvor han kommer i malerlære og bliver udlært som malersvend med bronzemedalje i 1933. Han forlader det vestjyske i 1935, for at flytte til Fyn, hvor han kommer til at virke som malersvend i Odense indtil 1941.

Aksel Jensens første møde med kunsten husker han tydeligt. Det var som 10-årig, da han en smuk sommerdag ved Juelsminde sejlede ud i en lille båd og blev vinket ind til strandkanten af den lokale kunstner Alfred Märtens, der var i færd med at male et kystmotiv. Kunstneren spurgte Aksel, om han ikke kunne sejle lidt frem og tilbage, så han kunne få båden med på billedet. Efter en halv time blev han igen vinket ind af kunstneren, der nu ville vise ham det færdige billede. Aksel fik oven i købet 50 øre for ulejligheden af den rare kunstner; det var en fyrstelig belønning for en 10-årig knægt. En håndværkstimeløn var på det tidspunkt 80 øre.

Aksel Jensen blev tidligt interesseret i billeder, og allerede som 12-årig gjorde et maleri på Århus Kunstmuseum af Frants Henningsen med titlen "Forladt. Dog ej af venner i nøden" fra 1888 et voldsomt indtryk. Det er et meget sentimentalt billede, men også et billede med store maleriske kvaliteter. Aksel Jensen har flere gange og senest her for nylig genset billedet. http://www.textanalyse.dk/Midterkomposition%202.htm

Også Rembrandt gjorde et stort indtryk på Aksel Jensen i drengeårene. Han var kommet i besiddelse af et lille hæfte med Rembrandts malerier og kobberstik, men han indså dog hurtigt, at Rembrandt var så genial, at han aldrig selv ville kunne måle sig med ham. Rembrandt havde gjort arbejdet færdigt og lukket døren efter sig.

Benediktsgade i Odense, 1953. Olie på lærred 28 X 31 cm.

I årene 1941-43 modtager Aksel Jensen undervisning på Albert Elmstedts malerskole i Odense. Aksel Jensen finder sammen med jævnaldrende fynske malere som Otto Deleuran og Erik Enevold, og i flere år udstiller de sammen.

Aksel Jensen udstiller seks år i træk på Kunstnernes Efterårsudstilling med debut i 1941. Han udstiller ligeledes jævnligt på Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstilling.

Aksel Jensen dyrker i årene 1941-63 et landskabsmaleri der er malet efter indtryk fra hans daglige cykelture i det fynske landskab; der er altså ikke tale om et friluftsmaleri, da alle billeder er malet i atelieret. Han maler bedst efter erindringen, motivet skal han først have på afstand, og helt fra den tidlige start tilstræbte Aksel Jensen en enkelhed i sine naivistiske by- og landskabsbilleder.

Mig selv på Brændholt Bjerg, 1956. Olie på lærred 34 X 28 cm.

"Mig selv på Brændholt Bjerg" illustrerer den stolte, men ensomme kunstner, der går sin egen vej. For Aksel Jensen findes der ingen genvej eller nemme løsninger. Netop modet til at udvikle sit eget kunstneriske udtryk uagtet tidens strømninger bliver karakteristisk for Aksel Jensens kunst. Han nåede sin bjergtop.

Brogede køer i klitterne, 1962. Olie på lærred 28 X 37 cm.

"Brogede køer i klitterne" er fra Fanø og er et af Aksel Jensens sidste landskabsbilleder. Han taber efterhånden interessen for landskabsmaleriet, da han føler, at han er kørt fast og har problemer med at udvikle det yderligere i en mere personlig retning.

Pige i brunt, 1967. Olie på lærred 37 X 23 cm.

Det personlige udtryk - flademaleriet 1964 -

Aksel Jensen forlader landskabsmaleriet og finder igennem sine stilleben- og figurbilleder frem til et yderst originalt og personligt udtryk. Billederne er nu helt uden perspektiv, et rent flademaleri, der er baseret på stor stoflighed i maleriet, og stor konsekvens og enkelhed i tegningen.

Motivkredsen er det nære, som familien, naboen, katten, en buket blomster plukket i en grøftekant, og banale hverdagsting, som en kop, en kurv med garn, eller tal og bogstaver. Han er optaget af skønheden i hverdagen, skønheden i de små ting. For ham er intet for ydmygt som kunstnerisk motiv. Han maler små billeder ligesom han holder af provinsbyernes små og menneskelige proportioner.

Aksel Jensen er en provinsmaler der altid har holdt sig fri af avantgardisme og akademisme. For Aksel Jensen er det personlige i kunsten det mest interessante; det er noget man må kæmpe sig frem til gennem egne erfaringer. Personlighed kan du ikke stjæle fra andre.

Ettaller, 1984. Olie på træplade 39 X 28 cm.

I 1984 maler han en serie billeder udelukkende med ettaller som motiv. Det bliver de mest abstrakte og radikale billeder han overhovedet maler. Aksel Jensen havde i Vor Frue Kirke i Assens set gravstene bag alteret på væggen med enkle tekster og motiver. Gravstenene havde for flere år siden ligget i kirkegulvet, og folk havde igennem mange år gået på dem. Denne slidtage havde givet gravstenene en patina, som Aksel Jensen fandt meget smukt og inspirerede ham til denne serie med ettaller.

Selve maleprocessen, hvor han ikke alene maler, men også skraber og ridser heftigt med forskelligt værktøj, bliver nu noget helt centralt for Aksel Jensen. Billederne kommer nu mere til at handle om sig selv, som toner i musikken. Det er som om, at intet punkt i billedet er vigtigere end et andet. De flade, perspektivløse billeder får nu næsten karakter af objekter på væggen.

Rødhåret pige, 1988. Olie på masonit 41 X 43 cm.

Figurbillederne bliver dog Aksel Jensens foretrukne. "Rødhåret pige" er et af hans meget karakteristiske billeder, med det enkle motiv, den sikre farvekontrol med den dominerende og dæmpede baggrundsfarve der brydes af mindre partier af rene farver, orange, rød og grøn. Den gennemarbejdede baggrund med de pastose farvelag giver billedet denne rustikke struktur, der kan have mindelser om en rå mur. Aksel Jensen behersker det forfinede spil mellem figur og baggrund, hvor figuren på samme tid træder frem og trækker sig tilbage, og hvor figur og baggrund bliver tillagt lige stor værdi.

Kurv med garn, 1996. Olie på masonit 31 X 33 cm.

Aksel Jensen har ligeledes gennem alle årene malet en række fine og følsomme stillebenbilleder, og han indgår i en tradition med rødder langt tilbage i kunsthistorien, hvor bl. a. den italienske stilleben-maler Giorgio Morandi har været en stor inspirationskilde.

Joker, 1996. Farvetræsnit 32 X 22 cm.

Det grafiske værk spiller en stor rolle og er et selvstændigt kapitel i Aksel Jensens kunst. I farvetræsnit og i sort/hvide raderinger kan han med stor autoritet udnytte sit enkle formsprog fra maleriet. Det giver hans grafik en naturlig lethed i udtrykket og supplerer samtidig det mere tunge maleriske udtryk. Motivkredsen i grafikken er den samme som i malerierne.

Ko bag hegnet en sen vinterdag, 2003. Olie på masonit 52 X 39 cm.

Aksel Jensen har i alle årene nydt stor respekt og anerkendelse blandt kunstnerkollegaerne, men den mere officielle anerkendelse kom først efter en stor retrospektiv udstilling i Kunsthallen Brandts Klædefabrik i Odense i 1995 og på Sophienholm i Kgs. Lyngby i 1996.

Kvantitativt har Aksel Jensens produktion altid været omvendt proportionalt med kvaliteten. Hans årlige produktion har ligget på 8-10 billeder gennem alle årene. Han har altid givet sig god tid, sjælen og kærligheden er nærværende i hvert enkelt billede. For ham giver det ingen mening, hvis man ikke har kærlighed til det man laver.

Når man betragter Aksel Jensens kunst som helhed er det tydeligt, at vi har at gøre med et gennemreflekteret værk, der bygger på stor konsekvens og præcision. Form og indhold går her op i en højere enhed.

Dame med gule blomster, 2003. Olie på pap 61 X 50 cm.

Aksel Jensen og hans kone Helga har siden 1975 boet i Saltofte ved Assens i den fynske maler Lauritz Mikkelsens tidligere hus. I den lille landsby finder han inspiration, her kan han arbejde uforstyrret i sit eget tempo, og den høje alder har tilsyneladende ikke svækket hans malerlyst.

Aksel Jensen er æresmedlem af Fyns Grafiske Værksted, og han modtog Eckersberg Medaillen i 1996.