En tankevækkende udfordring af den skulpturelle logik.
Jytte Høy laver kunstnerisk grundforskning og undersøger med konsekvens og originalitet forskellige strukturer og systemer i verden, undertiden tilsat underfundig humor. Forankret i konceptkunstens bestræbelse på at sætte ideen og tanken i centrum formår Jytte Høy alligevel først og fremmest at være billedhugger.
Af Mai Misfeldt
Jytte Høy arbejder inden for det, man kalder det udvidede skulpturbegreb. Hos hende er de associationer og tanker, som genstanden sætter i spil, en ligeså stor del af værket som selve genstandens fysiske tilstedeværelse. Hendes arbejder kan deles i to kategorier. Dels er der enkeltværkerne, genstande, der af og til optræder i mindre grupper, dels er der den store udstilling, som i sig selv er et værk, en helstøbt installation, opbygget af flere delelementer.
Lemonesque, Den Frie Udstilling, 2009
Alphabet News, farveblyant pĂĄ papir, 2009
Jytte Høy arbejder med enkle, men virksomme greb. Perspektivet skal bare lige forskubbes lidt, for at verden så at sige tager sig helt ny ud. Det handler i virkeligheden om at se. Ikke om at se det man ved, man ser, men om at se på et utal af forskellige måder.
F.eks. gennem opmærksomhed på mellemrummet mellem tingene, eller gennem den måde hvorpå to forskellige logikker støder sammen. I en montre ligger en mariekiks med synåle stukket i. Man når lige at mærke den søde, klæge, til ganen klistrende masse, før det stikker overalt. Det er fysisk ubehageligt, og samtidig ligger kiksen der, og er både kiks og en fin rund arkitekturmodel, der næsten svæver.
Mr. Foggi, model i mdf, 1:5, 2008
Mr. Foggi, Keramisk skulptur til Naviair, Kastrup Lufthavn, 2009
Jytte Høys værker forbinder sig altid på en eller anden vis til kroppen og sansningen, også selv om værkerne kan være ganske små. Det kan handle om måden, man skal bruge kroppen på for at se dem, om deres kropslige reference eller om den fornemmelse, de vil afsætte i kroppen.
Jytte Høy arbejder ud fra en undren over sammenhænge og en spørgen til strukturer og systemer, og værkerne er ofte en form for paradoksale møder eller kortslutninger mellem forskellige logikker.
Rum 2 fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legatudstilling, Den Frie, 2008
Think of something, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legatudstilling, Den Frie, 2008
Man kunne kalde Jytte Høys værk for elastisk. Hun kan tage et lille værk og spænde det ud til et stort, ligesom det kan foldes den anden vej. Det kan blive helt immaterielt og være en tanke. Således kan Lenins hjerne komme til en dansk udstilling, bare fordi de to ord nævnes, og derfor allerede sidder og rumsterer i hjernen på folk. I de store museumsudstillinger Tankens Museum og Et Historisk Alfabet til dig, har Jytte Høy strakt værkbegrebet helt ud, sådan at udstillingerne i sig selv er værker med en egen logik.
Udstillingerne er store kompositioner, hvori hver enkelt del har sin egen nødvendighed. Forbindelsestrådene spindes ofte via associationer. En association kan føre til en anden association og så fremdeles indtil syvende led, hvor vi ender tilbage til den første igen. Sådan spænder Jytte Høy et kunstnerisk edderkoppespind ud til beskueren, som man kan vandre ad, og bedst som man tror, man har fundet vejen, ender den alligevel et uventet sted.
Fra serien TOUCH, various small objects, 1997
Udstillet på Ny Kunst fra Danmark og Skåne, Louisiana, Humlebæk
Fra serien TOUCH, various small objects, 1997
Udstillet på Ny Kunst fra Danmark og Skåne, Louisiana, Humlebæk
