|
Portræt – Kirsten Justesen
|
|
|
Kirsten Justesen er en af de mest fremtrædende eksperimenterende kunstnere i Danmark i dag. – Oven i købet er hun nu meget anerkendt - hvad der faktisk sjældent overgår kvindelige kunstnere.
af Tania Ørum
|
Foto: Hans Ole Madsen
|
Membrane 1991-94
CLINCH med Wilhelm Freddie på Statens Museum for kunst 2004
Foto Anders Sune Berg
|
|
Faktisk kan man følge hele den danske avantgardes udvikling fra 1960'erne frem til i dag ved at følge Kirsten Justesens udvikling. Og hun er vel at mærke forblevet eksperimenterende hele vejen igennem. Hun har hverken opgivet ævret, sådan som en del af tresseravantgarden gjorde det i frustration over den vedvarende marginalisering, der overgik dem. Og hun er heller ikke faldet for fristelsen til at blive mere populær og salgbar ved at blive stående i en bestemt stil nedfældet i varige objekter.
|
Sculpture #2, 1968
Foto Poul Pedersen
|
Lunch, 1975
|
Klassekampen, 1976
|
Isbrud #3, fra Meltingtime #1, 1980
|
Flyvebillede #1, 1980-82
|
Rygskriver, 1985
|
|
Der er en umiskendelig særegen karakter over de skulpturer, udstillinger, performances, fotos, bøger, film og scenografier, Kirsten Justesen laver, der gør dem genkendelige som hendes. Men det gør dem aldrig forudsigelige. De rummer altid en udforskning af nye forhold, et åbent eksperiment.
|
Hvidt på gult, gult på hvidt (Samhørigheden), 1987
Fra Troløst Draperi på Willumsens Museum med Sorella Englund og Anders Hove
|
|
|
|
Når jeg siger, at man kan følge hele den danske avantgarde gennem Kirsten Justesens værk, taler jeg ikke kun om formsprog. (Selv om der i Danmark har været en tendens til at sætte det eksperimenterende og avantgardistiske lig med noget indadsnoet, formalistisk og virkelighedsfjernt.) Eksperimenterende billedkunst må selvfølgelig forholde sig reflekteret til sine virkemidler som kunst - altså altid overveje sit formelle grundlag. Men det karakteristiske for avantgarden er netop, at denne formelle udforskning aldrig foregår isoleret fra den omverden, kunsten befinder sig i, men altid sammenflettet med begivenhederne og tiden omkring; med reference til andre kunstarter, til videnskab og den politiske og teknologiske udvikling. Avantgarden stræber jo ud over det afgrænsede kunstrum; vil vise, at kunst er vigtig, en del af livet, at man kan se på tingene med nye øjne.
|
Anat & Volumen #2, 1989 & 1992
|
Turns, 1990. Event, Nifca / Sveaborg. Videofotograf Kimmo Koskela
|
Surfacing/Oven Vande #2, 1990-92
|
|
Kirsten Justesens arbejde som skulptør - fra starten i den klassiske figurative modellering til det minimalistiske nulpunkt og videre - foregår således i stadig vekselvirkning med de eksperimenter med livsstil, kønsroller og politik, der præger anden halvdel af 60'erne og første halvdel af 70'erne. Efterhånden som eksperimenterne udvider billedkunstens traditionelle område, så ethvert materiale kan indgå i den kunstneriske bearbejdningsproces, inddrager Kirsten Justesen også politiske og feministiske elementer i sine billedkunstneriske aktiviteter. Hun er en af de tidligste kunstnere inden for body art i Danmark. I denne brug af den kvindelige krop kan der ligge en feministisk og politisk pointe. Det gør der ofte i værkerne fra 1970'erne.
|
Fama Koncerten, skulptur, 1996
Forarbejdet til FAMA Instant Saints. Nikolaj Udstillingsbygning
|
Fama #50 og #51, 1996
|
|
Kirsten Justesen har sat både sin person og sin kunst ind i tidens bevægelser. Men i Justesens billedtænkning er der altid en humor, en poetisk - og ofte også filosofisk - dimension, der forhindrer politisk entydighed og rækker ud over den konkrete anledning. Det bliver måske endnu tydeligere i værkerne fra 1980'erne frem til idag, bl.a. i den serie af "Smeltetider" - som begynder i 1980, og  bliver til MELTINGTIME # 14 i Katuaq, kulturhuset i Nuuk i Grønland i august 2006 -  hvor det er tiden som sådan, der visualiseres.
|
3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland
|
3 timer performance / installation Meltingtime #3 1992, Finland
|
30 minuter performance på Brandts Klædefabrik 1999
|
|
Det handler både om historisk tid og erindringens tid - den kan man følge i kataloget  MELTINGTIME #11, fra den første Smeltetid til idag. Eller hvis man ser på den teknologiske udvikling, der indgår i disse Smeltetider. Det handler om tidens umærkelige forvandlinger af mennesker og stof. Om nærvær og fravær, mødet mellem varme og kulde, forholdet mellem natur og teknik, kontrol og tilfældighed, proces og gentagelse.
|
Draperi #1, 1995-99
|
Draperi #2, 1995-99
|
Draperi #4, 1995-99
|
En række filosofiske spørgsmål, erkendelsesteoretiske og eksistentielle temaer kan uden besvær knyttes til Kirsten Justesens Smeltetider.
Jeg vil nøjes med at citere en lille smule fra en kunstfilosof, der havde stor indflydelse på en lang række af Kirsten Justesens amerikanske samtidige i 1960'erne: George Kubler: The Shape of Time (1962), hvor han bl.a. spekulerer over, hvordan man kan opfatte det aktuelle nu i forhold til den forudgående og efterfølgende tid:
Det aktuelle nu "er når fyret er mørkt ind imellem blinkene; det er sekundet mellem urets tikken: det er et tomt interval der for evigt glider gennem tiden: bruddet mellem fortid og fremtid: sprækken ved polerne i det drejende magnetiske felt, uendeligt lille, men ultimativt virkeligt. Det er den interkroniske pause, når intet sker. Det er tomrummet mellem begivenheder. / Og dog er aktualitetens øjeblik det eneste, vi nogensinde direkte kan kende til."
|
Ice-pedestal #1, 2000
|
Ice-pedestal #2, 2000
|
Pedestal-Piece #1, 2000-02
|
I det nu, Kirsten Justesen viser os , kan dette tomme interval næsten sanses og gribes i sin bevægelse fra tik til tak, fra is til vand, så vi kan få et glimt af den bevægelse, der kobler fortiden sammen med nutiden og fremtiden.
Men selv om Kirsten Justesens minimale, næsten objektløse værker således har både poetiske og filosofiske dimensioner - er de samtidig også ganske ligetil, næsten barnligt enkle og fornøjelige at gå til. Børn med deres fordomsfri, åbne blik sætter faktisk ofte pris på Justesens kunst. "Happy new ears", sagde den amerikanske komponist John Cage. Jeg vil ønske jer "glædelige nye øjne" til at se KUNSTONLINE med.
|
Manual for Gloves #3, 2000
|
Og i den ånd vil jeg slutte med at tilføje et lille digt, som ikke er kommet med i MELTINGTIME #11 katalogets samling af sne-, is- og tø-digte, men som I sikkert kender - så kan I selv overveje de kønspolitiske, eksistentielle og filosofiske dimensioner:
Snemand Frost og frøken Tø
gik en tur ved Søndersø
fandt en bænk og slog sig ned
talte lidt om kærlighed.
Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: MÃ¥ jeg kysse dig?
Men da frøken Tø var varm,
smeltede hans højre arm.
Da han kyssed hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind.
Da han kyssed hendes mund,
blev han væk i samme stund.
På en bænk ved Søndersø
sidder stakkels frøken Tø.
Snemand Frost er smeltet op.
Hun må ha ham i en kop.
Halfdan Rasmussen (Børnerim)
MELTINGTIME # 11 er i kommission hos Gyldendal
|
Ice Dress #1, 2002
|
www.kirstenjustesen.com
|
