KunstOnline.dk - Portr�t � Lone H�yer Hansen

Form, krop og tid af Mai Misfeldt, Cand.mag. kritiker ved Berlingske Tidende	Lone Høyer Hansen (Foto: Sacha Vincent).
Lone Høyer Hansen er en skulptør, der gennem hele sit virke har arbejdet med relationen mellem krop, rum og beskuer. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1980-85, og blev i 1994 cand.mag. i kunstformidling og filmvidenskab. Hun debuterede i 1980, hvor hun var en del af det nybrud i dansk kunst som fandt sted, både indenfor maleriet og skulpturen. Lone Høyer Hansen har lige fra begyndelsen gået sine egne veje og holdt fast i sit syn på skulpturen som noget der ér, hvilende i sig selv og sit eget rum, men også altid er i relation til rummet, kroppen og beskueren. Lone Høyer Hansen er uddannet hos Villy Ørskov, og hans teoretiske arbejder omkring den skulpturelle syntaks, fik stor betydning for hendes tidlige værker. Villy Ørskov skriver et sted, at "den primære opgave for billedkunsten må være at udvide vor erfaring af virkeligheden, dvs.. udvide vor virkelighed slet og ret - og dermed vore livsressourcer". Og det er bl.a. det, som Lone Høyer Hansen gennem hele sin produktion har fastholdt. Karakteristisk for de tidlige værker er deres nonfigurativitet kombineret med stærke antropomorfe, dvs. menneskelignende træk. Det menneskelignende ligger ikke så meget i figurerne, jo, de er som mennesker kroppe, der enten er oprejste, knælende, bukkende, siddende eller liggende, men derudover ligger det genkendelige og det, der paradoksalt nok samtidig gør dem fremmedartede, i deres gestik. En ødeland er en person, der ødsler alt væk. Det kan være en negativ egenskab, i og med at man sjusker med sit liv, men der kan også ligge en positiv værdi, en livsglæde hos ødelanden. Figuren Ødeland,1986, har bukket sig forover i et dramatisk knæk, som man ikke er sikker på, at den kan holde balancen i så længe. Det synes som om ødelanden, har fortrudt sin ødselhed, og nærmest søger at suge sig selv op igen, at samle kraft til at rejse sig ved nu, hvor alt er givet bort. Der er en voldsom spænding i figuren, som er fanget i et her og nu.
Ødeland 1986, Beton, 74 x 88 x 49cm
De tidlige skulpturer er ydmyge skulpturer, rent materialemæssigt, udført i beton, gips eller træ. Det overordnede ved disse skulpturer, er arbejdet med konstruktion og skulpturfunktion. Karakteristisk for disse værker er også deres markerede tilstedeværelse som lige præcis fanget midt i en bevægelse, på vej mellem en position og en anden. Eller man kunne sige - et sted mellem to rum. Hermed kommer tiden som begreb også ind i figuren. Tiden som dimension er noget Lone Høyer Hansen vender tilbage til i sine værker i slutningen af 90´erne, hvor hun arbejder med at overføre kvaliteter fra det filmiske rum til kunstens rum. I 1985 laver Lone Høyer Hansen også en række homage figurer til hhv. Carl von Linné, August Strindberg og Ingmar Bergman. Systematik, individ og relation kunne man sige, for helt kort at pege på, hvad de tre store svenskere arbejdede med. Og det er netop tre nøgleord for Lone Høyer Hansens skulpturer. De er skabt gennem et systematisk arbejde, ikke spontant og ekspressivt, de er alle enestående unikke individer og kroppe med deres eget rum, og deres eget drama, samtidig med at de indgår i delikate og svært formulerbare relationer til andre - andre skulpturer og til betragteren. Lone Høyer Hansen har altid brugt sproget som en del af skulpturen. Som det led, der rækker fra skulpturens fysiske rum ind i menneskets sproglige rum, og gør det muligt for os, at tænke endnu flere dimensioner på værket. Man kan sige, at skulpturen vokser i kraft af de yderligere associationer, der med titlen føjes til. Endnu et muligt rum åbnes. Det gælder også for værker som Uudgrundelig, fra 1990 og Puntello, 1993.
Uudgrundelig 1990, Bronze, 199 x 82 x 50cm
Uudgrundelig er netop uudgrundelig med sit tunge nedadbøjede, navlepegende hoved. I et værk som dette handler det, som i værket Puntello, 1993, om balance. En puntello er et klassisk ord for den sidste lille støttekonstruktion, som tages væk efter støbningen. I Lone Høyer Hansens arbejde er puntelloen vokset til at være det bærende. Uden den kunne skulpturen ikke balancere, som nu, hvor en delikat spænding opretholdes.
Puntello (rust, okker) 1993, Bronze, corténstål. 179,5 x 230,5 x 70,5cm
I midten af 90´erne sker der et nybrud i Lone Høyer Hansens arbejder. Hun sætter fokus på konstruktion, som i værkerne Point of view, 1996 og 1997, men især er hun optaget af at undersøge rumlige forhold i skulpturen. I Point of View, 1996 ser beskueren ind på skulpturen gennem små vinduer og sprækker. Her mangedobles og forskydes rummene gennem brug af spejle, ligesom Lone Høyer Hansen, ved at placere to ens figurer, som man ikke kan se samtidigt, udfordrer dels mimesisbegrebet, dels tidsbegrebet. Er det den samme figur i en anden tid - eller er det to forskellige?
Point of View 1996, MDF, træ, gips. 200 x 240 x 450cm
I modsætning hertil, eller som en bevidst omvending heraf er Point of view II fra 97 en skulptur, som man kan kigge igennem og ud på omgivelserne. Mellem de forskellige moduler opstår der nye kig, nye indramninger af det omgivende rum. Her vendes forholdet altså om, sådan at kunsten indrammer virkeligheden.
Point of View II 1997, MDF, stål, stof, plast. 300 x 100x 35cm
I værket Grillages I-V, 2000 er Lone Høyer Hansen gået et skridt videre. Her har hun vendt rummet på vrangen - man plejer jo at se ud på noget gennem sådanne gitre, men her er det rummet der "ser ind" - på dig. I disse værker tager hun sin interesse for mønstre op igen. Mønstre forbinder man med flader og forløb, hvor det karakteristiske er, at de ikke kan fanges i ét blik. Et mønster kan opstå og afbrydes, men principielt kan det forsætte i det uendelige. Gennem mønstret, som jo også kan indeholde fortællende elementer, kan der dannes længere fortællinger og forløb, som på den måde forstærker en oplevelse af tid. For at betragte et mønster er der ikke et sandt point of view, ikke én rigtig betragtervinkel, men netop flere. Lone Høyer Hansen bliver optaget af at bringe det flademæssige ind i skulpturens rum og i at lave flertydige fortællinger som i endnu højere grad implicerer beskuerens aktive fysiske medleven.
Grillages I - V 2000. Jern, pulverlak. 85 x 150 x 15cm
Arbejdet med afskærmninger og rumopdelinger bliver for Lone Høyer Hansen en måde at forandre beskuerens position i lokalet; fra passivt stående og iagttagende bliver beskueren nu nødt til at bevæge sig rundt, hvorved der opstår mange blikfacetter, mange synsvinkler, og på den måde en mulighed for kunstneren til at fortælle en større historie. I Perspective - Space, 2000 kan skærmene faktisk sættes op sådan, at alle blomsterudskæringerne fra én bestemt synsvinkel er lige store, men pointen er, at de er mobile, påført hjul, og dermed hele tiden i stand til at indtage rummene på nye måder.
Perspective - Space 2000. MDF, jern. Variabel størrelse
Værket Hide, 1998 er også en afskærmning, men her foldet sammen, sådan at man ikke kan gemme sig bag den. Den gemmer sig i sig selv. Samtidig refererer den, ligesom skærmene i øvrigt, til den kunsthistoriske brug af sløret, draperingen, som et på en og samme tid tildækkende og afslørende element. Et element som også er gennemgående for Lone Høyer Hansens allertidligste arbejder, hvor hun f.eks. støbte kendte genstande iklædt en drapering som på en og samme tid afslørede og fremmedgjorte eller selvstændiggjorte dem. De klassiske billedhuggere brugte netop draperiet til officielt at tildække nøgenhed, men i samme bevægelse til at afsløre kroppens nøgne væren.
Hide 1998. Stof, jern. 230 x 80 x 55cm
Under Influence, 1999 tilhører en gruppe af værker, der alle er betitlet Under Influence. Som titlen siger, er det værker, der omhandler inspirationen eller indflydelsen fra andre, i dette tilfælde forfattere såvel som filminstruktører. Værkerne arbejder med at skabe rum, der kan reflektere dette mentale inspirationsfelt. Under Influence, 1999 skiller sig ud ved at danne et indfoldet rum: Ved at bevæge sig rundt om den stativlignende figur, dvs. bevæge sig i tid, folder der sig et rum ud for beskuerens blik. Farver, vinkler og flader som knytter tilbage til det køkkenbillede af kunstfotografen Martin Rosswog, som er clipset på en af siderne. Det er her især arbejdet med film, lys og tid, der har influeret Lone Høyer Hansen til denne række af skulpturer.
Under Influence (Martin Rosswog) 1999. Jern, lysstofrør, lysfiltre, print. 196 x 66 x 67cm
Lys bliver også et vigtigt element for Lone Høyer Hansen, bl.a. i udendørsinstallationen Flowers cannot be ignored, 2002, afholdt på Thorvaldsens Plads, og på udstillingen A Four Letter Word, 1998, hvor et af rummene udelukkende bestod af en Mac-lampes afsøgende lysspor. Som et stort øje, der udforsker rummet.
Flowers cannot be ignored 2002. Mac 2000, gobo, stålblomster. Lyssekvens på Thorvaldsens Plads
A FOUR LETTER WORD 1998. Neon, print, træ. 60 x 140 x 10 cm
Men at Lone Høyer Hansen er og bliver skulptør, viser værket Medium, 2002, hvor hun, efter at have lavet en bevægende afsøgning ud mod perspektiv, rum, synsvinkler, tid og lys, igen vender tilbage til formen. Værket Medium handler om form, om krop, masse og volumen.. Hvordan kan man danne form, er det muligt overhovedet at arbejde med form som begreb? Det er det Lone Høyer Hansens nye quest handler om.
Medium 2002. Pæretræsfiner. 45 x 127 x 150cm, 40 x 140 x 110cm
Det peger igen på Lone Høyer Hansen som en kunstner der ikke står stille, men bevæger sig. Ikke lineært fremad, men i cirkulære bevægelser, fra platform til platform, hvor tidligere tematikker kan genoptages med nyerhvervede erfaringer. Umiddelbart kan hendes værker tage sig meget forskellige ud, men dykker man ned i dem viser det sig, at de alle er del af den grundige, koncentrerede og fænomenologiske udfordring og undersøgelse af skulpturens væsen, som Lone Høyer Hansen har dedikeret sig til. Både fra dansk, men også fra udenlandsk side har der været stigende bud efter Lone Høyer Hansen. Hun har de seneste år udstillet skulpturer og installationer i "LIDO OPEN" 1999 og 2002, Venedig. I Villa Merkel, Esslingen, "Moving Pictures, Photography and Film in Contemporary Art", 2001 og The 8th Cairo Biennale 2001.Sidst har hun fungeret som kurator af en udstilling af 7 tyske kunstnere, der ligeledes arbejder med problematikker omkring rum, tid og form. Udstillingen BETWEEN SPACES, blev dels vist i Kunsthalle Centro Cultural Andratx, Mallorca, 2003 dels i Galleri Asbæk i København, 2004.