KunstOnline.dk - Portr�t � Peter Martensen

At male er at afdække

"Maleriet er en måde at ånde på", siger maleren Peter Martensen. I hans manege flokkes ens, hvidskjortede mænd. Ingen ved, hvad de vil, hvor de går hen, eller hvad der har bragt dem ind i billedet. Men der sker noget, noget andet og mere end en drøm, der kan viskes bort. Det er en tyst manen, der opstår af alt det, som ikke siges. Fantasien kommer på arbejde.

Peter Martensen
(Foto: Lars Gundersen).

Grønt Møde, 1999, 110/165cm, olie på lærred

Peter Martensens (f. 1953) værker er på den ene side forankret i klassicismen og på den anden i symbolismen - samtidig med at de har klare referencer til det nyrealistiske, amerikanske maleri, som Mark Tansey, Edward Hopper og Eric Fischl er eksponenter for. Men Martensen har sin egen tilgang til både fotografiet og det nyrealistiske maleri. Hans værker står uden for tiden. De navnløse skikkelser, som skildres, er hverken forankret i et specifikt rum eller i en specifik tid. De tågede konturlinjer forlener malerierne med en sfærisk, immateriel realitet, der forbinder dem med tidligere tider, og hans brug af lys og skygge har klare forbindelser til barokmaleriet. Og på den anden side refererer billederne ofte - og i stigende grad - til konfliktpunkter i nyere tids historie, f.eks. retsopgøret efter anden verdenskrig. Kunstonline.dk har sat maleren og grafikeren stævne i hans stemningsfulde atelier i Hellerup. Vi vil gerne høre om hans arbejdsmetode og billedsyn.

Homesite, 2000, 60/70cm, olie på lærred

Homesite, 120/150cm, 2000, olie på lærred

Nogle kunstnere holder fast i, at kunsten skal ligne alt det andet. De vil have kunsten ned fra soklerne og ud af rammerne. For at kunne spille op til virkeligheden må den låne af dens rekvisitter, siger de. Dine malerier synes at vedkende sig at være kunst?

"Kunsten skal adskille sig fra alt det andet, men den indgår jo i virkelighedens kredsløb. Kunsten ligger der, hvor individerne møder hinanden. Den er et mødested, hvor syn, erkendelse og sammenhænge går i et og samtidig en generator for nye indfald og syn. Et billede er et sted, hvor metaforer fødes og samtidig base for nye verdensbilleder. Men det er også et fuldstændig banalt, æstetisk objekt, der er interessant at se på. Men som kunstner må man bestræbe sig på at lave noget langtidsholdbart. Det er håbløst at lave kunst, der skal nedbrydes. Det var naturligvis vigtigt - som det skete i forrige århundrede - at påpege, at sådan kan det også være. Da man undersøgte, hvad kunst er. Men dybest set er der mest idé i at skabe noget, som også senere generationer kan få del i. Jeg laver kunst for folket, uden at jeg dermed kan sige, at jeg er en folkelig kunstner. Men folk kan relatere sig til mine motiver."

Civiliseret Landskab, 2002, 125/115cm, olie på lærred

Hvilke konfliktområder inddrager du i maleriet?

"Jeg maler måske bare på mødet mellem min solbeskinnede barndom og voksenlivets realiteter. Kontrasten mellem drøm og virkelighed. Her er en enorm konflikt. Kontrasten mellem mit eget lille, trygge barndomshjem og den benhårde virkelighed var slående, da jeg trådte ud i den som 17-årig.

Jeg har altid været en drømmer. Men jeg har lært mig selv at blive mere pragmatisk. For overhovedet at kunne gebærde mig, har jeg tillagt mig evnen til at se på tingene - eller at afprøve dem - som de nu er. Mine malerier foretager den samme bevægelse: Jeg går fra det fantastiske mod det konkrete og pragmatiske. I dag befinder mine billeder sig i et ingenmandsland, kun med indirekte kontakt med mine inderste følelser."

Overværelse, 2002. Olie på lærred 70 X 60 cm.

Du maler meget på følelsen?

"Ja, men man må bruge sine følelser professionelt, dvs. male på materialefølelsen, for som figurativ maler havner man let i noget bekendelsesagtigt, og så bliver billederne derefter. Det handler snarere om udeladelser, antydninger og tilbageholdelser. Jeg har besluttet mig til at forholde mig neutralt til alt, hvad jeg arbejder med. Det er en slags standard. Når jeg forholder mig neutralt, kan jeg hele tiden have fokus på maleriet. Maleriet må på intet tidspunkt være tjener for noget andet. Det skal altid være hovedsagen. Jeg er godt klar over, at fortællingen altid ligger og lurer, uanset om det er Richard Mortensens abstrakte billeder eller psykologisk realistiske malerier. Derfor har jeg taget fortællingen med ind som en værdig partner til rytmen, stofligheden og kompositionen. "

The Final Point, 2002, 60/70cm, olie på lærred

Hvad bruger du det monokrome filter til?

"På en måde kan man sige, at jeg er en klassicistisk maler, men egentlig er jeg - i hjertet - romantiker. Det er i det spændingsfelt, at mine malerier bliver til. At jeg undsiger farven er med til at neutralisere processen. Det svarer til synet af et veldækket bord, hvor maden mangler. Så kan man forestille sig, hvad der kan komme til at ligge på tallerkenen. Det er det samme, som sker i mine malerier: Betragteren må selv digte videre ud fra mit oplæg. Jeg laver ganske vist ikke mine billeder for andre, men for mig selv. Men hvis man nu holder maleriet ude i strakt arm - som en genstand - som står midt imellem alt, mellem liv, objekt, historier etc., så jeg kan se på det som en del af en historie, af et øjeblik, af en drøm eller en filosofi - men samtidig som et objekt. Jeg vil gerne male på fraværet. Alt det, der udelades, er i virkeligheden det væsentligste. Det er i den proces, at mine billeder bliver til.

Jeg er lige så optaget af billedet som af maleriet. Det er jo to sider af samme sag. Farven er psykisk og befordrer nogle irrelevante ting. Jeg friholder billedet fra alle de ting, jeg har lært om det koloristiske. Jeg vil ikke skabe orkesterværker à la Kandinskys farveklange, når jeg maler. Mine malerier relaterer sig til fotografiet, men er tydeligvis malet. Virkeligheden er jo så broget, at når man maler med dens farver, skal man presse dem så hårdt for overhovedet at kunne se dem som noget andet, som en del af et kunstværk. Jeg går den anden vej, og det monokrome bevirker, at malerierne skiller sig ud og bliver mere synlige som billeder."

Velsignelsen, 2002, 120/150cm, olie på lærred

På en måde fremtræder dine monokrome billeder mere virkeligt - de relaterer sig til det fotografiske medie.

"Ja, det vil jeg også meget gerne have frem."

Betragter du maleprocessen således, at du går ind i et mørkekammer og fremkalder de billeder, der allerede ligger der? Sådan at forstå, at du hjælper billederne på vej?

"Ja, noget i den retning. Jeg oplever maleprocessen som en afdækning. Som maler - og her føler jeg mig næsten som en clairvoyant - henter jeg fremtiden ned. I virkeligheden findes de billeder allerede derude i fremtiden, og så henter jeg dem ned til nuet via maleprocessen. Sådan føles det, og det er en god tanke at male på."

Opera, 2003. Olie på lærred 120 X 150 cm.

Du bruger ofte fotografier som afsæt for dine malerier. Men du er også begyndt at benytte dig af video. Hvad bruger du video-mediet til?

"Mit maleri er i en fase, hvor den konsekvens, det er rundet af, samtidig også er meget begrænset i forhold til mine impulser, så jeg har måttet finde veje til at realisere andre sider af min vision, der nok er knyttet til billedet, men ikke nødvendigvis til maleriet. Derfor har jeg arbejdet med andre medier, bl.a. video-mediet. Jeg iagttager en stigende fascination af de levende billeder. Videoen har en anden rytme end maleriet; men jeg har faktisk arbejdet med levende billeder igennem 12 år. Jeg optager løbende mennesker med smalfilmskamera i projektet 'Drømme'. Ideen er, at den valgte person skulle fortælle en drøm. Det varer nøjagtigt 3 minutter. Når man fortæller en drøm, undgår man, at personen forstiller sig eller spiller en rolle foran kameraet - og derudover vidner drømmen jo også om personens indre liv, hvorfor man måske kommer lidt dybere. Det ved personen selvfølgelig godt, så vedkommende vælger ofte en lidt ufarlig drøm - og så er vi igen tilbage ved det neutrale", smiler Peter Martensen.

Privacy, 2003. Olie på lærred 80 X 100 cm.