Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Fernand Léger – Arken

Fernand Léger – Mennesket i den ny tid
5. februar - 16. maj 2005
Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-21, mandag lukket

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100
2635 Ishøj
http://www.arken.dk/


ARKEN viser 96 værker af den franske kunstner Fernand Léger. Udstillingen er en bred indføring i Légers kunst fra 1905 og frem til 1954 - et år inden hans død.
Udstillingen fokuserer på Légers skildringer af mennesket i den første halvdel af det 20. århundrede. Léger var optaget af menneskets rolle i den moderne tidsalder. Samtidig var han oprigtigt engageret i at skabe et bedre samfund, og som kunstner følte han sig moralsk forpligtet til at forbedre menneskets generelle livsvilkår gennem sin kunst.

Légers kunst afspejler derfor en optimistisk tro på fremtiden. Men den tematiserer også mange af de konflikter, som har præget den moderne kultur, og som på afgørende vis har forandret menneskets tilværelse i den vestlige verden.
I 1908 destruerede Léger hovedparten af sine værker. Med denne dramatiske handling ville han bryde radikalt med den impressionistiske stil, som kendetegnede hans helt tidlige værker. Léger ønskede at være på højde med sin tid, og derfor valgte han at lægge impressionismens malemåde bag sig, som han fandt for harmonisk. Han udviklede et anderledes kontrastfyldt billedsprog, der afspejler den hektiske og dynamiske storbykultur, som tog form i begyndelsen af det 20. århundrede.

Fernand Léger - Den sorte chauffør, 1919 - Privateje - FERNAND LÉGER/COPY-DAN
Fernand LĂ©ger
Den sorte chauffør, 1919
Privateje
FERNAND LÉGER/COPY-DAN


Perioden efter 1917 betegnes som Légers "mekaniske periode". I disse år udvikler han sin karakteristiske maskininspirerede stil. Han er intenst fokuseret på menneskets oplevelse af de nye systemer og produktionsforhold, som forvandler storbyens rytme og puls.
I maleriet Den sorte chauffør, 1919 er Léger optaget af maskinen, industriproduktionen, de nye motoriserede transportformer, og frem for alt skildrer han menneskets tilpasning til storbyens mekaniserede bevægelsesmønstre.
Billedet er bygget op som en rytmisk sammenfletning af skarpt optegnede og kontrastfyldte farvefelter. De gule, røde, grønne, blå og sorte felter giver værket et næsten abstrakt udtryk.
Imellem de farvestrålende billedelementer placerer Léger en række genkendelige elementer. Dels i form af arkitektoniske fragmenter såsom rækværk, nedløbsrør, trappestiger og maskindele. Dels i form af chaufføren, en stærkt forenklet menneskefigur i billedets venstre halvdel.
Chaufføren er skildret i en metallisk grå farve og er bygget op af maskinagtige former. Han forsvinder næsten i byrummet; som et moderne menneske går han fuldstændig i ét med metropolens rytmiske maskineri.

Fernand Léger - Frokosten, 1921 - Musée national Fernand Léger, Biot - Deponeret af Musée national d'art moderne, Centre Georges Pompidou, Paris. - Gave fra Louise og Michel Leiris, 1984 - FERNAND LÉGER/COPY-DAN
Fernand LĂ©ger
Frokosten, 1921
Musée national Fernand Léger, Biot
Deponeret af Musée national d'art moderne, Centre Georges Pompidou, Paris.
Gave fra Louise og Michel Leiris, 1984
FERNAND LÉGER/COPY-DAN


I begyndelsen af 1920erne stiftede Léger bekendtskab med den franske arkitekt Le Corbusier, som efterfølgende blev en nær ven og vigtig kunstnerkollega.
Under indtryk af Le Corbusiers udvikling af purismen, der var en reaktion på kubismens fragmenterede billedsprog og "uordentlighed", blev Légers billeder mere figurative. Resultatet er et rent stiludtryk, der knytter an til purismens krav om orden, præcision, rationalitet og geometri.

I Frokosten, 1921 skildres de portrætterede kvinder som harmoniske og helstøbte menneskefigurer. Den tidligere, maskinelle dynamik bliver erstattet af et statisk og afmålt, arkitektonisk udtryk. Kvindernes kroppe er malet i lyse grå toner, og deres lange, sorte hår er stiliserede bølgeformer. Ansigterne er reduceret til to næsten identiske cirkelformer.
Interiøret afspejler den geometriske strenghed i billedets komposition, der er rettet ind efter horisontale og vertikale linjer. Med udgangspunkt i et enkelt og afklaret stiludtryk fremstiller Léger de portrætterede kvinder som tidløse figurer uden nogen form for følsomhed eller udtryk i krop, ansigt eller positur.
Den puristiske inspiration er markant i værkets velordnede komposition og tekniske formfuldendthed.

Fernand Léger - Skitse til scenetæppe (fra Skating Rink), ca. 1922 - Dansmuseet, Stockholm - FERNAND LÉGER/COPY-DAN
Fernand LĂ©ger
Skitse til scenetæppe (fra Skating Rink), ca. 1922
Dansmuseet, Stockholm
FERNAND LÉGER/COPY-DAN


Fra 1920 og frem arbejder Léger med en række film- og teaterprojekter.
Teaterforestillingen Skating Rink fra 1922 hører til blandt Légers mest kendte. Forestillingen tog udgangspunkt i det hektiske og pulserende liv i den moderne storby.
Léger ønskede at skabe et dynamisk scenesprog ved at integrere de medvirkende dansere i scenografien. Det stationære scenetæppe bestod af geometriske figurer i stærke kontrastfarver.
Den nederste del var bevægelig, idet den bestod af dansere i kostumer med kraftige farvefelter, som spredtes og samledes i overensstemmelse med et nøje koreograferet system. Effekten blev som et maleri, hvor den nederste del af billedet hele tiden forandrede sig.
I arbejdet med kostumerne lod Léger sig også inspirere af rytmen i den moderne storby. Ideen var at mekanisere den menneskelige krop ved at skabe kostumerne af geometriske former og ved at lade dansernes bevægelser være stive og maskinelle.
Selv om de menneskelige figurer er præget af storbyens mekaniske bevægelsesmønstre, er de ikke underlagt den teknologiske udvikling. Léger fremstiller snarere mekaniseringen af mennesket som et potentiale, der skaber en række nye, enestående muligheder for det moderne menneske.

Fernand Léger - De to gracier, 1929 - Moderna Museet, Stockholm - FERNAND LÉGER/COPY-DAN
Fernand LĂ©ger
De to gracier, 1929
Moderna Museet, Stockholm
FERNAND LÉGER/COPY-DAN


I værkerne fra slutningen af 1920erne tager Léger motivisk afsæt i kvinder, der flyder vægtløst ved siden af hinanden i et abstrakt og udefinerbart rum.
Værkerne introducerer en anderledes kontinuitet i den menneskelige figur. I De to gracier, 1929 er kvindernes arme og ben bøjede i bevægelse. De anatomiske former fremstår – til trods for de overdrevne volumener – mere organiske end tidligere; håret er ikke længere gengivet som en stereotyp form, men falder frit og levende ned over skulderen.
Figurskildringerne giver umiddelbart associationer til surrealismens drømmelignende motiver, men er ikke på samme måde som hos surrealisterne ladet med psykologiske og symbolske betydninger. De vidner snarere om Légers formelle interesse for at skildre menneskekroppen som en plastisk figur bestående af linjer, former og farver.

Fernand Léger - Dansen, 1942 - Galerie Louise Leiris, Paris - FERNAND LÉGER/COPY-DAN
Fernand LĂ©ger
Dansen, 1942
Galerie Louise Leiris, Paris
FERNAND LÉGER/COPY-DAN


Under 2. verdenskrig emigrerer Léger til New York, hvor han bosætter sig i perioden frem til 1945. Her oplever han et fænomen, som kommer til at påvirke hans kunstneriske udtryk i de følgende år; de blinkende lysreklamer på Broadway, der om natten kaster farvede lyskegler rundt på pladsen og på de tilfældigt forbipasserende.
Inspireret af de abrupte farveskift i New Yorks gadebillede begynder han at anskue farver og former som delvist uafhængige størrelser. I Dansen, 1942 eksperimenterer han med at få farverne til at fremtræde som selvstændige og løsrevne i forhold til motivet.
Effekten opnår han ved først at påføre farven i brede strøg på lærredet og dernæst udføre motivet frit med en sort konturstreg.
Teknikken kaldes "couleurs en dehors" - farver, der falder udenfor. På den måde arbejder Léger med at oversætte oplevelsen af storbyens flimrende lysreklamer til maleriet.

Fernand Léger - Konstruktionsarbejderne (endelig version), 1950 - Musée national Fernand Léger, Biot - Doneret af Nadia Léger og Georges - Bauquier, 1969 - FERNAND LÉGER/COPY-DAN
Fernand LĂ©ger
Konstruktionsarbejderne (endelig version), 1950
Musée national Fernand Léger, Biot
Doneret af Nadia LĂ©ger og Georges
Bauquier, 1969
FERNAND LÉGER/COPY-DAN


I starten af 1950erne udfører Léger en række værker, der skildrer den moderne arbejderklasse. Konstruktionsarbejderne (endelig version) (1950) gengiver en række bygningsarbejdere omgivet af stilladser.
Kompositionen er bygget op af horisontale og vertikale jernkonstruktioner i røde og gule farver, der er placeret på en baggrund af blå himmel. De skarpt optegnede strukturer og den konsekvente brug af primærfarverne gul, rød og blå giver billedet et udpræget grafisk udtryk.
På trods den stiliserede fremstilling er de portrætterede mænd imidlertid gengivet med individuelle karaktertræk. De optræder desuden ikke i et abstrakt og ikke-lokaliserbart rum, som i tidligere værker, men derimod i umiddelbart genkendelige arbejdsomgivelser. På den måde forsøger Léger at gøre det muligt for beskueren at identificere sig med den portrætterede arbejderklasse.
LĂ©ger var optaget af at forbedre de generelle levevilkĂĄr for arbejderklassen. I Konstruktionsarbejderne (endelig version) kommer hans engagement direkte til udtryk i motivet.
Légers sociale indstilling til kunsten fik imidlertid også indflydelse på hans udstillingspraksis. Det var afgørende for ham, at kunsten skulle nå ud til det arbejdende folk. I stedet for at udstille værket på en kunstinstitution valgte han derfor at udstille maleriet i kantinen på bilfabrikken Renault.

Fernand LĂ©ger i sit atelier i New York - Foto: Archives Georges Bauquier
Fernand LĂ©ger i sit atelier i New York
Foto: Archives Georges Bauquier


Biografi

1881-1903 Fernand Léger er født d. 4. februar 1881 i Argentan i Normandiet. Fra 1897 til 1899 står han i lære hos en arkitekt i Caen, og da han flytter til Paris i 1900, fortsætter han i faget som rentegner hos en arkitekt.
I 1903 bliver han optaget på École des Arts Décoratifs, og ved siden af følger han undervisning ved École des Beaux-Arts ved Léon Gérôme og Gabriel Ferrier.

1906-1913 Légers tidlige værker er påvirket af impressionismen som i Selvportræt fra 1906. I 1908 sker et markant skift i hans kunstforståelse: Efter at have set en retrospektiv udstilling med Paul Cézannes post-impressionistiske værker på Salon d'Automne i 1907 destruerer han en stor del af sine tidlige impressionistiske værker. Han mener ikke længere, de er i overensstemmelse med tidens kunstneriske udtryk. Léger stifter bekendtskab med kubismen gennem Pablo Picasso og Georges Braque, som han møder hos galleristen Daniel-Henry Kahnweiler. Frem til 1913 er Légers billeder altovervejende abstrakte, og allerede på det tidspunkt har han udviklet sine idéer om form, linje og farve som det vigtigste i et billede, en idé som forbliver et omdrejningspunkt resten af hans liv.

1914-1920 Fra 1914 til 1917 er Léger soldat under 1. verdenskrig. Efter krigen og frem til 1920 maler han nogle af sine mest berømte værker i sin "mekaniske periode", bl.a. Mændene i byen fra 1919. I den mekaniske periode forsøger Léger at indfange storbyens rytme og sanseindtryk i et kubistisk formsprog ved at integrere reklameskilte, mekaniske og arkitektoniske former. I 1919 har Léger sin første soloudstilling på Léonce Rosenbergs Galerie L'Effect Moderne. Samme år gifter han sig med Jeanne Lohy.

1920erne I 1920erne indleder Léger et væld af samarbejder med kunstnere inden for andre kunstarter. Han illustrerer bl.a. bøger sammen med skribenten Blaise Cendrars, og han udfører kostumer og scenografi til Rolf de Marés Skating Rink på Den Svenske Ballet. I 1924 har Ballet méchanique premiere, en eksperimenterende film som Léger laver sammen med Man Ray og Dudley Murphy. Léger får stor betydning for dansk kunst, idet han sammen med maleren Amédée Ozenfant åbner kunstskolen l'Académie Moderne, hvor danske kunstnere som Asger Jorn og Franciska Clausen er elever. I 1925 udsmykker han den franske ambassades pavillon på L'Exposition Internationale des Arts Décoratifs tegnet af arkitekten Mallet-Stevens.

1930-40erne Den første retrospektive Fernand Léger-udstilling åbner i Zürich Kunsthaus i 1933, og i 1935 vises en stor Léger-udstilling på Museum of Modern Art i New York og derefter på The Art Institute of Chicago. Fra 1940 til 1945 bor og arbejder Léger i New York. Da han vender tilbage til Frankrig efter 2. verdenskrig, melder han sig ind i det franske kommunistparti. Hans humanistiske indstilling afspejler sig meget tydeligt i de senere værker både i store murmalerier og i hans motivvalg. De sene værker er overvejende idealistiske motiver med frie mennesker på udflugt i naturen, akrobater og musikere.

1955 Fernand Léger dør i 1955 i Gif-sur-Yvette. I 1960 indvies Musée national Fernand Léger i Biot i Sydfrankrig på initiativ af Nadia Léger (som Léger giftede sig med i 1952) og Georges Bauquier. I 1969 bliver museet overdraget til kulturminister André Malraux, og det får status af statsligt museum.