Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Kunsthistorisk nedslag
Labyrinthe Miró 1962

Joan Miró
Joan Miró. Le grand Arche. Beton

Joan Mir√≥ p√•begyndte i 1962 arbejdet med sit monumentale skulpturprojekt Labyrint til Fondation Maeght ved Saint-Paul de Vence, n√¶r Nice. Mir√≥ havde allerede i 1948 indledt et samarbejde med det internationalt anerkendte Galerie Maeght i Paris. I 1957 bes√łgte Marguerite og Aim√© Maeght Mir√≥s nye hjem p√• Mallorca, hvilket blev af helt afg√łrende betydning for realiseringen af deres √łnske om at skabe et Fondation Maeght. Et sted, hvor kunsten skulle udstilles t√¶t p√• sit udspring og hvor kunstnerne kunne bo og arbejde, og hvor kunsten indgik i en helhed med naturen og de smukke, sydfranske omgivelser.

Maeght valgte ligesom Mir√≥, Josep Lluis Sert som deres arkitekt. Det blev hurtigt besluttet, at Mir√≥ skulle skabe en r√¶kke skulpturer til haven. Det blev til det monumentale v√¶rk Labyrint, best√•ende af 13 store skulpturer langs en sti, der snor sig ned gennem et terr√¶n anlagt i tre plateauer. Skulpturerne er hver is√¶r n√łje afstemt med landskabet og arkitekturen. Labyrinten blev til i et samarbejde mellem Mir√≥, arkitekten Josep Lluis Sert og keramikeren Josep Llorens Artigas.

Et af Labyrintens st√łrste skulpturer er Buen fra 1963, som er et opadstr√¶bende mesterligt arkitektonisk v√¶rk inspireret af de gr√¶ske og catalanske mytologier, og som samtidig er en hyldest til den store spanske arkitekt Antoni Gaudi. Labyrintens skulpturer viser en r√¶kke af Mir√≥s kendte figurer fra hans dr√łmmeagtige univers, h√łtyven, strygebr√¶ttet og √¶gget. De er udf√łrt i forskellige materialer som Mir√≥ benyttede sig af: beton, marmor, bronze, jern og lert√łj. Fondation Maeght med La Labyrinth √•bnede for offentligheden i 1964.


Joan Miró
Joan Miró. La Fourche. Jern og bronze

Mir√≥ begyndte i 1944-45 at samarbejde med keramikeren Josep Llorens Artigas i Barcelona. I denne tidlige periode udf√łrte han de f√łrste sm√• figurer i ler. Men det var f√łrst i 1950¬íerne, at de f√łrste skulpturer blev st√łbt i bronze. Mir√≥¬ís f√łrste store bronze- og marmorskulpturer var ofte forst√łrrelser af hans tidlige figurer fra 1944, samt opstillinger med fundne dagligdags v√¶rdil√łse ting. Tidligere havde kubister, dadaister og surrealister brugt fundne ting i deres objekter og billeder. Fra omkring 1966 voksede Mir√≥¬ís produktion af bronzeskulpturer betydeligt.



Joan Miró
Joan Miró. Le Cadran Solaire. Keramik


Joan Miró
Joan Miró. L’Oiseau lunaire. Marmor


Joan Miró
Joan Miró. L’Oiseau solaire. Marmor


Joan Miró
Joan Miró. L’Oeuf. Keramik


Joan Miró
Joan Miró. Gargouille Keramik


Joan Miró
Joan Miró. Les Gargouilles Keramik


Joan Miró
Joan Miró. Le Lézard. Keramik


Joan Miró
Joan Miró. Tårn med en keramisk mur


JOAN MIRO - BIOGRAFI

1893
Joan Mir√≥ Ferr√† bliver f√łdt den 20. april i Pasaje del Credito 4, Barcelona. Hans far var guldsmed og urmager fra Barcelona og moderen kom fra Mallorca.

1907
Mir√≥ studerer p√• handelsskolen i Barcelona og p√• byens kunstakademi. Som 17-√•rig deltager han p√• sin f√łrste udstilling. Han arbejder som bogholder i et √•r, men helliger sig hurtigt kunsten.

1910
Miró opgiver kunststudierne og ansættes i et handelsfirma i Barcelona.

1911
Miró lider af depression og tyfus. Rekreation hos forældrenes nyerhvervede hus i Mont-roig.

1913
Miró er som ung kunstner inspireret af bl.a. Cèzanne og Matisse samt af kubisterne.

1914
F√łrste Verdenskrig bryder ud. Spanien forbliver neutral, men i de f√łlgende √•r indkaldes Mir√≥ flere gange til milit√¶rtjeneste.

1916
Mir√≥ m√łder kunsthandleren Josep Dalmau, hvis galleri i Barcelona er centrum for byens avantgardebev√¶gelse.

1917
Mir√≥ m√łder kunstneren Picabia, hvis dadaistiske tidsskrift 391 udgives i Barcelona.

1918
Mir√≥ havde sin f√łrste separatudstiling i Galerie Dalmau i Barcelona, men udstillingen fik en k√łlig modtagelse. Maler flere vigtige billeder i Mont-roig, bl.a. √Üslet i k√łkkenhaven og Huset med palmen.

1919
I for√•ret tilbringer Mir√≥ tre m√•neder i Paris. Han gennemg√•r Louvres samlinger og bes√łger Pablo Picasso, det bliver starten p√• et livslangt venskab.

1920
I årene 1920-1933 tilbringer Miró vinteren i Paris og sommeren i Mont-roig, Catalonien.

1921
Mir√≥ fik sit eget atelier i Paris Gennem Picasso m√łdte han mange andre kunstnere, filosoffer, forfattere og intellektuelle, heriblandt den fransk-rum√¶nske digter Tristan Tzara, der var en af hovedkr√¶fterne bag den europ√¶iske dada-bev√¶gelse og maleren Andr√© Masson. Samme √•r havde Mir√≥ sin f√łrste separatudstilling i Paris i Galerie La Licorne. Udstillingen blev d√•rligt modtaget.

1922
Miró flytter til Rue Blomet i Montparnasse-kvarteret i Paris og bliver nabo til André Masson. Her omgås han bl.a. digterne André Breton, Paul Eluard og Louis Aragon.

1923
Miró lærte de amerikanske forfattere Henry Miller og Ernest Hemingway at kende. Hemmingway erhvervede Mirós tidlige mesterværk Gården, som han betragtede som det dyrebareste, han ejede.

1924
Andr√© Bretons f√łrste surrealistiske manifest udkommer.

1925
Mir√≥ begynder sin serie af ¬Ēdr√łmme¬Ē-billeder. Den 13. november √•bner den f√łrste surrealistiske udstilling p√• Galerie Pierre, hvor Mir√≥ deltager med to malerier. Udstillingen har deltagelse af Giorgio De Chirico, Hans Arp, Max Ernst, Paul Klee, Man Ray, Andr√© Masson, Joan Mir√≥, Picasso og Pierre Roy.

1926
Miró og Max Ernst laver scenografi til balletten Roméo et Juliette for Diaghilevs Ballets Russes.

1927
Miró forlader venstre bred og slår sig ned på Montmatre, i Rue Tourlaque, hvor han bliver nabo til Max Ernst, Paul Eluard, Jean Arp og René Magritte.

1928
Mir√≥ f√•r sit store gennembrud som kunstner med sin soloudstilling i Galerie Georges Bernheim i Paris. F√łrste rejse til Holland.

1929
Miró gifter sig med Pilar Juncosa i Palma de Mallorca. De flytter til Rue François Mourton. Miró begynder at eksperimentere med collage og objekt-assemblage.

1930
Mir√≥ laver illustrationer til Tristan Tzaras L'arbre des voyageurs, og han arbejder mere intensivt med litografier. F√łrste soloudstilling i USA i Valentine Gallery, New York og han m√łder Pierre Matisse.

1931
Mir√≥s datter Maria Dolors bliver f√łdt. De surrealistiske kunstnere udstiller for f√łrste gang i USA, i Hartford, Connecticut. Udstillingen har deltagelse af Salvador Dal√≠, Giorgio De Chirico, Max Ernst, Andr√© Masson, Joan Mir√≥, Picasso og Pierre Roy.

1932
Gennem Joan Prats m√łder Mir√≥ m√łder den spanske arkitekt Josep Llu√≠s Sert, som bliver hans mange√•rige ven og samarbejdspartner. Mir√≥ designer kostumer, scenografi og leget√łjsdekorationer for Les Ballets Russes de Monte Carlo til balletiscenes√¶ttelsen af Jeux d'enfants af L√©onide Massine. F√łrste soloudstilling i Pierre Matisse Gallery i New York.

1934
Underskriver en kontrakt med galleriejer Pierre Matisse, der herefter repræsenterer Miró i USA.

1935
Mir√≥ deltager i januar 1935 p√• den internationale udstilling Kubisme Surrealisme i Den Frie Udstillingsbygning i K√łbenhavn. Udstillingen var arrangeret af den danske kunstner Bjerke-Petersen. Andr√© Breton havde valgt de internationale kunstnere. Udstillingen havde deltagelse af 40 kunstnere, heriblandt Arp, Dali, Ernst, Giacometti, Klee, Magritte, Man Ray og Mir√≥. Blandt de danske deltagere var Franciska Clausen, Henry Heerup, Rita Kernn-Larsen og Gustaf Munch-Petersen. Ejler Bille og Richard Mortensen deltog ikke p√• grund af deres konflikt med Bjerke-Petersen. Breton omtalte dog Bille og Mortensen i positive vendinger i sit bidrag til udstillingskataloget.

1936
Den Spanske Borgerkrig bryder ud, Miró og familien bosætter sig mere permanent i Paris.

1937
Mir√≥ maler monumentalmaleriet Le faucheur, som pendant til Picassos Guernica til Spaniens pavillon p√• Verdensudstillingen i Paris. V√¶rket eksisterer ikke l√¶ngere. Mir√≥ designer plakaten Aidez L¬íEspagne for at st√łtte Spaniens republikanske frihedsbev√¶gelse.

1938
Udf√łrer kobberstik hos Atelier Lacouri√®re i Paris.

1939
Miró begynder at male på sækkelærred. Flytter fra Paris i sommeren og lejer et hus i Varengeville-sur-Mer i Normandiet, hvor familien bor frem til 1940.

1940
P√• grund af Anden Verdenskrig vender Mir√≥ og familien tilbage til Spanien. Mir√≥ p√•begynder sine ber√łmte Constellations, 23 sm√• gouacher i Palma, serien afsluttes i Mont-roig i september 1941.

1941
Museum of Modern Art i New York arrangere den f√łrste retrospektive udstilling med Mir√≥s v√¶rker, udstillingens kurator James Johnson Sweeney skrev og publicerede en monografi om Mir√≥.

1942
Miró flytter ind i sit barndomshjem i Barcelona.

1944
Mir√≥ udf√łrer sine f√łrste keramiske v√¶rker sammen med Llorens Artigas. Enkelte st√łbes efterf√łlgende i bronze. Mir√≥ begynder at male p√• l√¶rred igen, for f√łrste gang siden 1939.

1945
Anden Verdenskrig slutter, Miró arbejder på flere serier monumentale malerier.

1946
Mir√≥ laver sine f√łrste egentlige bronzeskulpturer. Han m√łder Aim√© og Marguerite Maeght i midten af 1940erne. De bliver hans n√¶re venner og gallerister.

1947
Mir√≥ rejser for f√łrste gang til USA, hvor han √łvede indflydelse p√• amerikanske abstrakte ekspressionister som Jackson Pollock og Robert Motherwell. Samme √•r deltager han i udstillingen Exposition Internationale du Surr√©alisme sammensat af Duchamp og Breton i Galerie Maeght i Paris. Indleder samarbejde med Fernand Mourlots litografiske v√¶rksted.

1948
Mir√≥ vender tilbage til Paris for f√łrste gang i otte √•r. Han viser sin f√łrste separatudstilling i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 88 malerier og keramiske arbejder. Aim√© Maeght repr√¶senterer herefter Mir√≥ i Frankrig.

1949
Retrospektive udstillinger med Miró i Bern, Basel og Stockholm. Miró tilbringer det meste af sin tid i Barcelona.

1950
Mir√≥ viser separatudstillingen Sculptures ¬Ė Art Graphique i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 130 v√¶rker.

1951
I Mont-roig arbejder Miró med skulpturer.

1953
Miró viser separatudstillingen Oeuvres Récentes i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 100 værker.

1954
Mir√≥ deltager i den 27. Venedig Biennale og modtager le Grand Prix for sit intensive arbejde med grafikken. Starter et nyt samarbejdsprojekt med keramikeren Josep Llorens Artigas i Gallifa, n√¶r Barcelona. I l√łbet af de n√¶ste to √•r skaber de mere end 200 keramiske v√¶rker.

1955
Mir√≥ deltager i den f√łrste Documenta-udstilling i Kassel.

1956
Mir√≥ bos√¶tter sig permanent i Palma de Mallorca, hvor vennen, arkitekten Sert, tegner hans nye hjem og atelier, Son Abrines. Mir√≥ viser separatudstillingen Terres de Grand Feu i Galerie Maeght i Paris, udstillingen omfatter 43 keramiske v√¶rker udf√łrt i samarbejde med Llor√©ns Artigas i perioden 1950-1956. Udstillingen vises herefter i Pierre Matisse Gallery i New York.

1957
Mir√≥ arbejder p√• to store keramiske v√¶gmosaikker ¬Ė solv√¶ggen og m√•nev√¶ggen ¬Ė til UNESCO-bygningen i Paris

1958
Mir√≥ afslutter arbejdet med keramikudsmykningen til UNESCO-bygningen i Paris, der samme √•r bliver bel√łnnet med Guggenheim International Award.

1959
Mir√≥ rejser til USA i anledning af sin anden store retrospektive udstilling p√• Museum of Modern Art i New York. Udstillingen vises efterf√łlgende p√• Los Angeles County Museum of Art. Mir√≥ deltager p√• Documenta II i Kassel.

1960
Mir√≥ k√łber en gammel g√•rd, San Boter, n√¶r ved Son Abrines. Her arbejder han is√¶r med skulpturer. Udf√łrer en keramisk v√¶gudsmykning i samarbejde med Josep Llorens Artigas til Harvard University.

1961
Miró rejser igen til USA.

1962
Mir√≥ viser sin f√łrste store retrospektive udstilling i Paris p√• Mus√©e National d¬íArt Moderne. Udstillingen omfatter 241 v√¶rker. Jacques Dupins biografi Joan Mir√≥: Life and Work udgives. Mir√≥ p√•begynder arbejdet med sit monumentale skulpturprojekt Labyrint til Fondation Maeght sammen med arkitekten Sert og keramikeren Llorens Artigas.

1963
Miró viser i samarbejde med keramikeren Llorens Artigas separatudstillingen Céramiques Monumentales i Galerie Maeght i Paris, som omfatter 41 keramiske værker.

1964
Fondation Marguerite et Aim√© Maeght i Saint-Paul-de-Vence indvies. Mir√≥ er repr√¶senteret med en malerisal, flere skulpturer og Labyrinten, et anl√¶g i haven med 13 monumentale skulpturer skabt til stedet. Mir√≥ deltager p√• Documenta III i Kassel. Udstillingen Thirty Years of Graphic Art i Institute og Contemporary Arts i London. Retrospektiv udstilling p√• Tate Gallery i London med maleri, keramik og skulptur. Udstillingen vises efterf√łlgende i Kunsthaus, Z√ľrich.

1966
Miró rejser til Japan, hvor der afholdes retrospektive udstillinger i Tokyo og Kyoto. Miró viser en stor grafikudstilling på Philadelphia Museum of Art.

1967
Mir√≥ udf√łrer i samarbejde med Josep Llorens Artigas en keramisk v√¶gudsmykning til Solomon R. Guggenheim Museum, New York. Mir√≥ modtager Carnegie Prisen i Pittsburgh. Han arbejder hovedsageligt med bronzeskulpturer skabt ud fra fundne genstande, hvoraf en del bemales i st√¶rke farver. Separatudstillingen L¬íOiseau Solaire, L¬íOiseau Lunaire, √Čtincelles vises i Galerie Maeght, Paris og Pierre Matisse Gallery i New York.

1968
Mir√≥ rejser for sidste gang til USA, han udn√¶vnes til Doctor Honoris Causa af Harvard University. Mir√≥s 75 √•rs f√łdselsdag bliver fejret med to udstillinger, Fondation Maeght i Saint-Paul viser en retrospektiv udstilling og Barcelona by hylder Mir√≥ med udstillingen Mir√≥ Barcelona 1968-1969 i Antic Hospital de la Santa Creu, Barcelona.

1969
Retrospektiv udstilling med Mirós grafiske arbejder på Pasadena Art Museum i Californien.

1970
Mir√≥ udstiller skulpturer i Galerie Maeght, Paris og i Pierre Matisse Gallery i New York. Mir√≥ udf√łrer murmaleri til Verdensudstillingen i Osaka og til Barcelona lufthavn.

1971
Miró udstiller skulpturer i Walker Art Center, Minneapolis. Udstiller malerier, skulptur og keramik på Casino de Knokke-le-Zoute i Belgien.

1972
Mir√≥ udstiller 51 skulpturer i Hayward Gallery, London. Stor retrospektiv udstilling Das plastische Werk i Kunsthaus Z√ľrich, udstillingen omfatter 194 v√¶rker. Separatudstilling i Galerie Maeght i Z√ľrich. Arkitekten Josep Llu√≠s Sert f√•r til opgave at tegne bygningen til Fundaci√≥ Joan Mir√≥ - Centre d'Estudis d'Art Contemporani i Barcelona.

1973
Miró viser stor grafikudstilling i Kunstverein Hamburg. Separatudstillingen Sobreteixims i Galerie Maeght, Paris. Fondation Maeght i Saint-Paul viser en retrospektiv udstilling med 278 skulpturer og keramiske arbejder af Miró og Llorens Artigas. Stor plakatudstilling i Kristianstads Museum i Sverige. Museum of Modern Art i New York viser udstillingen Homage to Miró, from the Collection of Museum of Modern Art, New York.

1974
2 store retrospektive udstillinger i Paris, malerier og skulpturer i Grand Palais og grafiske værker i Musée d’Art Moderne. Udstilling på Louisiana, Humlebæk.

1975
General Franco d√łr. Fundaci√≥ Joan Mir√≥ - Centre d'Estudis d'Art Contemporani i Barcelona indvies.

1976
Udf√łrer keramiske fliser til Las Ramblas i Barcelona. Mir√≥ begynder at samarbejde med teatergruppen La Claca , der fik forbud mod at optr√¶de under Franco-regimet.

1977
Laver stort v√¶gt√¶ppe The National Gallery, Washington D.C. og udf√łrer keramisk v√¶gudsmykning til University of Kansas, Wichita. Udstiller maleri, skulptur og grafik p√• Mus√©e d¬íArt Moderne, C√©ret.

1978
Retrospektiv udstilling med Mir√≥s malerier p√• Museo Espa√Īol de Arte Contempor√°neo i Madrid. Udstiller 117 malerier og tegninger i Galeria Maeght, Barcelona. Skaber plakat, dekorationer og kostumer til forestillingen Mori el Merma af teatergruppen La Claca i Gran Teatro del Liceo i Barcelona. Retrospektiv udstilling 100 Sculptures 1962-1978 i Mus√©e d¬íArt Moderne de la Ville de Paris. Udstiller 51 grafiske arbejder i Galerie Maeght, Paris.

1979
Miró bliver Æresdoktor ved universitetet i Barcelona. Fondation Maeght i Saint-Paul viser en stor retrospektiv udstilling med 378 værker. Separatudstillingen Homenatge a Gaudi i Galeria Maeght, Barcelona. Miró skaber en glasrude til Fondation Maeght i samarbejde med Charles Marcq.

1980
Mir√≥ udstiller malerier og grafik i Isetan Museum i Tokyo og p√• Museo de Arte Moderno de M√©xico. Han udf√łrer en stor keramisk v√¶gudsmykning til det nyindrettede udstillings- og kongrespalads i Madrid. Mir√≥ fik overrakt Medalla de Oro de Bellas Artes af Kong Juan Carlos og fik ved samme lejlighed en plads i Madrid opkaldt efter sig. Mir√≥ laver et stort v√¶gt√¶ppe til Fondation Maeght.

1981
Indvielse af Fundació Pilar i Joan Miró a Mallorca, Palma de Mallorca. Miró laver en monumentalskulptur Miss Chicago til Brunswick Building Plaza, Chicago.

1982
Monumentalskulpturen Kvinde og Fugl opstilles i Parc de Joan Miró, Barcelona. Monumentalskulpturen Personage og fugle opstilles foran arkitekt I.M. Peis JPMorgan Chase Tower i Houston, Texas.

1983
Mir√≥s 90 √•rs f√łdselsdag fejres med en r√¶kke udstillinger. Museum of Modern Art i New York viser udstillingen Joan Mir√≥: A Ninetieth-Birthday Tribute og Fundaci√≥ Joan Mir√≥, Barcelona viser ligeledes en f√łdselsdagsudstilling. Mir√≥ d√łr den 25. december i Palma de Mallorca og bliver begravet p√• Montju√Įc kirkeg√•rden i Barcelona