Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Klee & Cobra

30. september 2011 - 8. januar 2012
Tirsdag-fredag 11-22, lørdag, søn- og helligdage 11-18. Mandag lukket

Louisiana Museum for Moderne Kunst
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

http://www.louisiana.dk/

 


Paul Klee
Dame Daemon, 1935, 115
Damedæmon
Zentrum Paul Klee, Bern

 

Efterårets store udstilling på Louisiana udforsker for første gang forholdet mellem Cobra-bevægelsen (1948-51) og den schweiziske kunstner Paul Klees (1879-1940) arbejder og kunstneriske tænkning. For kunstnere som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Ejler Bille og Corneille synes Klees kunst efter krigen at vise vejen frem. De mødte hans værker i publikationer allerede i 1930´erne; senere kom de første udstillinger i Danmark og Holland og - mest betydningsfuldt - den siden legendariske visning af flere end 300 af Klees værker på Stedelijk Museum i Amsterdam i 1948. De danske abstrakte kunstnere søgte som Klee umiddelbarheden og spontaniteten i barnets enkle og kraftfulde udtryk, og opdagelsen af børns evne til at udtrykke sig i billeder var en vigtig kilde til kunstnerisk inspiration for både Klee og Cobra-malerne.

For Klee og andre af avantgardens kunstnere som Wassily Kandinsky og Picasso åbnede beskæftigelsen med børns og de "primitives" kunst i begyndelsen af det 20. århundrede et helt nyt billedunivers og gav afgørende impulser til frigørelsen fra overleverede kunstkonventioner og traditioner. Ingen kunstner, med undtagelse måske af Jean Dubuffet, har beskæftiget sig så kontinuerligt, intensivt og mangfoldigt med børns billedproduktion og omsat den i sit kunstneriske arbejde som Paul Klee. Det ses f. eks. i hans beskæftigelse med ikonografien i hans egne og sønnen Felix' børnetegninger samt i eksperimenter som hans "blinde" tegninger fra 1920´erne, hans radikale afvisning af alle formelle bånd og hans tilbagevenden i 1930´erne til barndommens uformidlede følelser.

Fyrre år efter at Klee som ung kunstner havde genopdaget sine egne barnetegninger, begyndte flere malere i Cobra-gruppen, bl.a. Asger Jorn, Karel Appel, Constant, Corneille og Pierre Alechinsky, ligeledes at fordybe sig i børnenes billedverden - om end på en helt anden historisk baggrund. Den beredvillighed til at slippe tøjlerne og søge efter maleriets rødder, som de opdagede dér, udgjorde på én gang en kunstnerisk revolution og en eksistentiel oplevelse. Som Klee havde gjort det før dem, opbyggede både Jorn og Corneille samlinger af børnetegninger, som blev vigtige inspirationskilder for dem. Det, der for Klee havde været et middel til indsigt i hans egen kunstneriske udvikling, fik i efterkrigstiden en politisk dimension for Cobra-kunstnerne. Deres stræben efter en umiddelbar, til tider nærmest fysisk forbindelse med virkeligheden, f. eks. i deres spontane og sanselige behandling af farver og materialer som elementære udtryksmidler, indebar, at de radikalt vendte ryggen til tidens herskende kunstneriske konventioner.



Paul Klee
Ein Anlitz auch des Leibes, 1939, 1119
Et ansigt også af kroppen
Zentrum Paul Klee, Bern, donation Livia Klee

 

Fascinationen af den billedskabende urkraft, der forbinder Klee med Cobra, manifesterer sig i overraskende paralleller og berøringspunkter i udstillingens mange værker. Ved hjælp af sammenligninger og modsætninger fokuserer udstillingen på en række nøgletemaer - børn, akrobatik, dyr, krig og masker - der har præget såvel Klees som Cobra-kunstnernes værker. Som udstillingens omdrejningspunkt er det store centrale udstillingsrum i museets vestfløj, hvor udstillingen vises, omdannet til en formidlingsplatform opdelt i tre afsnit, der belyser både Paul Klees og Cobra-kunstnernes tilgang til børnekunsten og dennes indflydelse på deres værker samt Cobra-kunstnernes fortolkning af Klees tanker og værk i efterkrigstiden.



Karel Appel
Kindje met bloemen, 1947
Lille barn med blomster
Stedelijk Museum Schiedam

 

Udstillingens temaer:

Børn i fokus
Paul Klee fordyber sig i børnenes blik på verden og træder ind i deres drømme. Hans værker beskæftiger sig lige så meget med barnets eftertænksomhed som med barnets overmod og trang til bevægelse og leg - og med dets alvor, nysgerrighed og tilbageholdenhed. Cobra er også en protest mod det moderne samfund og de kræfter, der styrer det. Barnet er endnu ikke en del af dette samfund, og for Cobra-kunstnerne kommer barnet derfor til at stå som den endegyldige legemliggørelse af det frie og uafhængige individ.



Paul Klee
Ein Kind träumt sich, 1939, 495
Et barn drømmer
Zentrum Paul Klee, Bern

 

Akrobater, artister og jonglører
Artisterne tilhører en anden verden og repræsenterer til en vis grad det borgerlige samfunds modsætning. I den forstand er de beslægtet med den umiddelbarhed og frihed, som kendetegner barnet. I akrobaternes, cirkusartisternes, jonglørernes og dansernes legende undersøgelse af verden opdager (og opfinder) Paul Klee sindbilleder på bevægelse og balance. Syg og isoleret efter at være drevet i eksil af nazisterne og truet på sin fysiske og kunstneriske eksistens, genkender Klee dem som beslægtede ånder: Med deres dristige løjer lykkes det dem at overvinde tyngdekraften og virkelighedens materielle natur. Cobras fantastiske væsner henviser ikke bare til legende mennesker, men skaber også en forbindelse til en anden verden, en verden hinsides den håndgribelige virkelighed, der umiddelbart kan opfattes. Evnen til at gøre det umulige muligt - det var dét, Karel Appel værdsatte ved cirkusartisterne.

Et imaginært bestiarium
Dyr hos Paul Klee er kærlige, grotesk komiske skabninger - små uhyrer, der ikke skal tages alvorligt, og som med deres ejendommeligheder og små særheder spiller ironisk på (kun alt for) menneskelige adfærdsmønstre. Klees værker fra hans sidste år rummer imidlertid også det uigennemtrængelige, det hemmelighedsfulde ved dyrenes natur, og skildrer det instinktives truende dimension og dét, som menneskenes sunde fornuft ikke kan styre. Bevidst naive og stiliserede dyremotiver, herunder fugle, hunde, heste og mytiske skabninger og eventyrvæsener, indgår alle sammen i det motivrepertoire, som blev karakteristisk for Cobra-kunstnerne. I deres søgen efter personlige udtryksformer og efter deres egen originale billedverden, bruger Cobrakunstnerne dyr som symboler på forskellige menneskelige egenskaber eller som allegoriske bærere af en bred vifte af betydninger.



Constant
Fauna, 1949
Cobra Museum of Modern Art, Amstelveen, fra Hans og Alice de Jong Collection, erhvervet med støtte fra BankGiro lotteri, Titus Fund under Rembrandt Society, Mondriaan Foundation, VSB Fund og Amstelveen Kommune

 

Kampe mellem børn
Paul Klees syn på barndommen er langt fra klichéforestillingen om uskyld eller oprigtighed, og i stedet præget af en dyb interesse i børns uudgrundelige og komplekse adfærdsmønstre og indbyrdes forhold. For Klee bliver analysen af barndommen nøglen til hans egen identitet og menneskets inderste væsen. Det gælder i særdeleshed hans værker fra årene 1932-33 og 1939-40, som markerer store forandringer i hans liv. På baggrund af den politiske uro i Tyskland bliver Klees skildringer af barndommen til afgrundssyner og panoramaer af ødelæggelse. Cobra er kendetegnet af optimisme og tro på en bedre verden, men gruppemedlemmernes kunstneriske udvikling er også uløseligt forbundet med efterkrigsårene, og både politisk og kunstnerisk blev kunstnere inspireret af erfaringerne fra de grusomme krigsår. Flere af kunstnerne udforskede vold og aggression, ikke mindst Asger Jorn og Constant, der også var aktive som teoretikere. De udviklede knugende, mørke lag i værker, der beskæftigede sig med menneskehedens dystre sider.

Masker og fysiognomier
Masker skjuler, skæmmer og forvrænger det menneskelige åsyn. Forvrængningen kan imidlertid udtrykke det, som ligger usynligt bag overfladen: det tvangsmæssige, skjulte og irrationelle i underbevidstheden. Klee var lige så fascineret af maskernes mangefacetterede væsen som af deres foruroligende fremmedhed. Det billedsprog, som især danskerne tilfører Cobra-gruppens fælles kunstneriske indsats, består især af masken som bærer af komplekse betydninger og mytisk indhold. Cobra-kunstnerne var ikke så optaget af maskens formelle muligheder som af dens magiske, psykologiske indhold. Masken bliver for dem vejen til et nyt frirum for kunstnerisk fantasi, og samtidig et forsøg på at finde et universelt sprog, der kan videregive denne oplevelse til andre. Udstillingen på Louisiana sker i et samarbejde med Paul Klee Zentrum i Bern, Schweiz og Cobra Museum of Modern Art i Amstelveen, Holland. Udstillingen viser desuden værker fra andre europæiske museer og privatsamlinger.



Høst-udstillingen, København, 1948.

Stående fra venstre mod højre: Sixten Wiklund, Ernest Mancoba, Carl-Henning Pedersen; Erik Ortvad, Ejler Bille, Knud Nielsen, Tage Mellerup, Aage Vogel-Jørgensen og Erik Thommesen; midterste række: Karel Appel, Tony Appel, Christian Dotremont, Sonja Ferlov og Else Alfelt; foran: Asger Jorn, Corneille, Constant og Henry Heerup. Med tegning af Carl-Henning Pedersen. Courtesy Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Herning.