Mariko Mori - Oneness

13. oktober 2007 - 27. januar 2008
Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-22, mandag lukket

ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Aarhus C
http://www.aros.dk

Mariko Mori
Wave Ufo, 2002
Pinchukartcentre Collection, Ukraine
Foto: Ole Hein Pedersen

ARoS præsenterer en enestående udstilling af den japanske og i New York-bosiddende kunstner Mariko Mori. Med sin højteknologiske og interaktive kunst, der forener buddhistisk meditation med cyber-fantasier, har Mariko Mori høstet stor anerkendelse og popularitet verden over for sine på én gang spirituelle og spektakulære værker. I et tæt samarbejde med kunstneren er det lykkes ARoS at skaffe en række af Mariko Moris hovedværker til landet i en intens og nytænkende udstilling, der former sig som en meditativ rejse gennem Fortid, Nutid og Fremtid. Med den knap 2.000 kvadratmeter udstilling MARIKO MORI ONENESS vises Mariko Mori for første gang i det store udtræk på et dansk museum.

Mariko Mori forener spiritualitet, massekultur, design, videnskab og højteknologi, og hun bringer en japansk kulturtradition med dens begreb om den besjælede natur ind i en hypermoderne sammenhæng med stor skønhed og fascinationskraft. De eksistentielle grundvilkår finder hos hende et naturligt udtryk: At hele verden er forbundet på tværs af tid og sted. At vi alle er en del af noget større. Og at også vores moderne virkeligheds højteknologiske strukturer kan være et middel til åndelig søgen og erkendelse. Mariko Mori er nyskabende ved at sætte mennesket i centrum og kommunikere med et bredt publikum. Mens de yngre generationer vil være naturligt tiltrukket af den overraskende, utvungne brug af hypermoderne teknologi til at bringe verden tættere på mennesket, vil et mere modent publikum finde klangbund i hendes poetiske og eventyrlige fantasier.

Mariko Moris sammenknytning af den materielle, den spirituelle og den teknologiske verden er grundstammen i udstillingen, der former sig omkring hovedværket Wave UFO: dels en række store fotopaneler og avancerede film, hvor japanske og buddhistiske symboler sættes ind i et cyber-agtigt fremtidsscenarium, og dels en række nyere, interaktive skulpturelle værker og ruminstallationer, der er logget op på supercomputere i Tokyo og via den nyeste teknologi forbinder fx stjerneskud, tidevand og himmellegemernes bevægelse med den visuelle fremtoning. Hovedværket i udstillingen er Wave UFO fra 2002: et stort og smukt designet rumskib, der forbinder computergrafik, lyd, arkitektonisk ingeniørarbejde og teknologisk hjerneforskning i en dynamisk, interaktiv oplevelse. Tre mennesker ad gangen har mulighed for at blive sendt ind i rumskibet. Her bliver forbindelsen mellem teknologi og spiritualitet skærpet gennem brugen af specialdesignede computerprogrammer og udstyr, der måler de tre menneskers hjerneaktivitet og omdanner disse til billeder i rumskibets loft. Hvis alle tre opnår meditativ ro, vil de visuelt blive forbundet med hinanden som organiske billeder på loftet. Den buddhistiske grundtanke, at alle former for liv i universet er forbundne, finder her et stærkt og tidssvarende udtryk i et fremtidsorienteret sprog.

Mariko Mori
Oneness, 2002-2003
Courtesy Deitch Projects, New York. Foto: Red Saunders

Udstillingen er bygget op i to spor omkring dette hovedværk, som Mariko Mori arbejdede intensivt med i fem år i tæt samarbejde med arkitekter, hjerneforskere og designere. Allerede i 1997 fik Mariko Mori idéen til ufoen, der kom til hende som et syn i hendes dengang nyopståede interesse for spiritualitet, religion og særligt buddhisme efter flere år i London og New York. Denne interesse omsatte kunstneren til science-fiction inspirerede set-ups, hvor hun som en anden alien indsatte sig selv i computeranimerede fotografier og videoer, iklædt specialdesignede, futuristiske gevandter. Oprindeligt kom Mariko Mori fra modeverdenen, hvor hun først som model og senere som designer satte helt nye standarder for design og selvfremstilling, og dette udgangspunkt er tydeligt i kunstnerens gennemførte udtryk og stil.

Mariko Mori
Miko No Inori, 1996

Første afdeling af udstillingen centrerer sig om disse tidlige værker, der alle har det fællestræk, at Moriko Mori selv optræder som model. I videoværkerne Miko no Inori og Kumano bliver kunstnerens trang til at transcendere tid og rum omsat til forførende og eventyrlige universer af science-fiction og traditionel buddhisme, cyberspace og ældgamle shintoistiske ritualer. I hovedværket Esoteric Cosmos fire 6 m store fotografier iscenesætter Mori sig selv i cyberfuturistiske landskaber bygget op over buddhismens fem elementer vind, ild, vand, jord og det tomme rum. Billederne komprimerer dog et væld af referencer fra fx bioteknologien, tibetansk meditation og små pastelfarvede aliens i rollen som svævende musikere, der oprindeligt optrådte i freskoer fra det 8. århundredes Japan. En tidlig version af Ufoen dukker også op i disse store, eventyrlige fotografier. I det teknisk komplicerede pragtværk, 3-D videoen Nirvana, tager Mori os med til det buddhistiske paradis i et sart lyserødt univers, omgivet af japansk skønsang og små flyvende rumvæsener i en blanding af poppet kitch og eftertænksom åndelighed et værk, som Mori vandt en pris for på Venedig Biennalen i 2001.

Mariko Mori
Esoteric Cosmos: Mirror of Water, 1996-1998
Courtesy Deitch Projects, New York

Anden del af udstillingen vil med Wave UFO som det centrale værk trække spor ud til de værker, der opstod sideløbende med arbejdet med ufoen. Dels fotoinstallationerne Miracle og Connected World, hvor Moris computermanipulerede billeder af abstraktioner, der minder om en blanding af planeter og celler, er opstået som billeder efter meditation, hvor Mariko Mori har oplevet altings sammenhæng. Og dels det rørende værk Oneness en cirkel af rumvæsener i børnehøjde, hvis hjerte banker, når man omfavner deres bløde, techno-gel-kroppe. Idéen, om at vi alle er ét på tværs af tid og sted, får her en direkte menneskelig dimension. Tredje del af udstillingen viser Moris seneste værker, hvor kunstneren tager udgangspunkt i ældgamle rituelle steder, der omdannes til højteknologiske stenformationer skabt i slebet glas, corian og lysende materialer. Mange af disse værker, der bærer titlerne Transcircle, Flatstone, Moonstone og Primal Memory antager form som arkæologiske sites, som Mori har opsøgt verden over. Disse former er nu logget op på supercomputere i Tokyo, og deres fremtrædelse er derfor afhængig af fx tidevandet, solsystemet eller himmellegemernes bevægelse i verdensrummet.

I særudstillingsfoyeren er Mariko Moris måske længstvarende værk blive præsenteret: serien The Beginning of the End, som kunstneren har arbejdet på siden 1995. Mori har rejst verden rundt, medbringende en transparent, celleformet rumkapsel. I en specialdesignet dragt har hun lagt sig med lukkede øjne i denne kapsel i rollen som den rejsende fra en fjern galakse. På Picadilly Circus i London, i Tokyos fortravlede centrum, ved de mexicanske templer og de ægyptiske pyramider, og i Dubais og Paris (La Defense) futuristiske arkitektur har rumkapslen ligget med sit eget tyste nærvær, enten alene eller omgivet af nysgerrige folk. Disse oplevelser har Mori fastholdt i store, panoramiske fotos, der er sammensat til tre, store ringe, der hver symboliserer fortiden, nutiden og fremtiden. Idet ringene hænger fra loftet tvinges beskueren til at træde ind i cirklens centrum. Således omsluttet bliver mennesket igen centrum for en verden, der er forbundet cirkulært på tværs af tid og sted, liv og død. En verden fremvist til os af Mariko Mori, der indtager rollen som den fremmede, som er trådt ud af verdensrummet og ned på jorden for at vise os den på ny.

I samarbejde med Zentropa Interaction og Alexandra Instituttet A/S, IT-byen Katrinebjerg, herunder Center for Interactive Spaces og professor Wayne Siegel, har ARoS i relation til udstillingen udviklet en række interaktive formidlingstiltag, The Sound & Contemplations of Art. Disse består dels af lydzoner i selve udstillingen, hvor publikum selv aktiverer Mariko Moris stemme, der fortæller om sine tanker og idéer bag værkerne. Og dels af en række rum i særudstillingsfoyeren, hvor publikum via interaktion når dybere ind i Mariko Moris inspirationskilder fra ældgamle japanske riter til den nyeste teknologi.

Udstillingen er blevet til i tæt samarbejde med kunstneren og er kurateret delvist i samarbejde med Groninger Museum i Groningen, Holland. Det internationale forlag Hatje Cantz udgiver en stor bog i anledning af udstillingen, skabt og konciperet af kunstneren selv.

Mariko Mori, 2007
Foto: Ole Hein Pedersen

Biografi

Mariko Mori er født i 1967 i Tokyo, Japan. Fra slutningen af 80erne studerede Mori design ved Bunka Fashion College i Tokyo, og sideløbende arbejdede hun som model. I 1989 flyttede hun til London og fortsatte sine studier ved Chelsea College of Art and Design. Da hun i 1992 flyttede til New York, startede hun på den uafhængige uddannelse på Whitney Museum of American Art. Siden har Mariko Mori haft fast base i New York og Tokyo.

I 1995 fik Mariko Mori sit internationale gennembrud med en række store, manipulerede fotografier, hvor hun iscenesatte sig selv i en slags civilisationskritisk moderne pop-univers.
Igennem 1990erne havde hun en lang række udstillinger på bl.a. MoMA, Chicago, Centre Georges Pompidou, Paris, Kunsthaus Bregenz, Østrig, Rooseum , Malmø, Museum of Contemporary Art, Tokyo, Kunstmuseum Wolfsburg, Tyskland, Prada Foundation, Milan og Dallas Museum of Art, USA. Hun har deltaget adskillige gange på Venedig Biennalen, senest i 2005, hvor hendes Wave UFO var udstillingens store samtaleemne. Wave UFO var et resultat af det skifte, som Mori foretag omkring år 2000, hvor hun arbejde mindre med fotografi og video og mere med skulptur. De fleste af hendes værker er dog samtidig genstand for performances, hvor Mori udøver selvinstruerede performances med eget tøjdesign i tæt samarbejde med japanske komponister.

Mariko Mori er repræsenteret i en lang række offentlige og private samlinger verden over, bl.a. Guggenheim, Centre Georges Pompidou og MoMA. Hun har udgivet en lang række bøger og udstillingskataloger.

Mariko Mori er repræsenteret af Jeffrey Deitch, New York, Albion, London, Galerie Emmanuel Perrotin, Paris og SCAI, Tokyo.