Privatlivspolitik
Til kunstportalen KunstOnline.dkKunstOnline.dk - find kunstmuseer mm.KunstOnline.dk - find gallerier

 
Munch 150
2. juni – 13. oktober 2013
www.munch150.no

Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design
St. Olavs plass
Oslo
www.nasjonalmuseet.no

Munch-museet
Tøyen
Oslo
www.munch.museum.no


Edvard Munch, Rødt og hvitt, 1899-1900. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Rødt og hvitt, 1899-1900
Munch-museet, Oslo
MM M 460 (Woll M 463)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Munch Museum


Af Flemming Jespersen

Norge fejrer 150-årsdagen for Edvard Munchs fødsel med en række udstillinger og arrangementer. Højdepunktet er to store udstillinger på Munch-museet og Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design. Udstillingerne er de mest omfattende Munch-udstillinger nogensinde med hovedværker fra alle perioder. I alt vises omkring 220 malerier og 50 arbejder på papir. Blandt udstillingens højdepunkter er de næsten komplette rekonstruktioner af billedserierne Livsfrisen fra 1902 og Reinhardt-frisen fra 1906–07. Et gennemgående tema er Munchs skiftende fremstillinger af sig selv, og hvordan han gentog og bearbejdede bestemte motiver.

Edvard Munch var kunstnerisk aktiv i mere end 60 år, fra han debuterede i 1883 til han døde i 1944. Stilmæssigt er Munch helt sin egen, han tilhører ikke en bestemt isme eller kunstretning. Munchs selvstændige og skelsættende kunstneriske udtryk fik enorm indflydelse på en række yngre malere, og sammen med van Gogh og Gauguin banede han vejen for ekspressionismen i begyndelsen af 1900-tallet. Munchs indflydelse ses tydeligt hos kunstnere som Ernst Ludwig Kirchner, Max Beckmann, Emil Nolde og Oskar Kokoschka.

Udstillingen er delt på to museer. Værker fra 1882–1903 vises i Nasjonalgalleriet, mens arbejder fra 1904–1944 kan opleves i Munch-museet. Udstillingens kuratorer er Nils Ohlsen (Nasjonalmuseet), Mai Britt Guleng (Nasjonalmuseet), Jon-Ove Steihaug (Munch-museet) og Ingebjørg Ydstie (Munch-museet).


Edvard Munch, Livets dans, 1899-1900. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Livets dans, 1899-1900
Olje på lerret, 125 x 191 cm
Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo
NG.M.000941 (Woll M 464)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Børre Høstland, National Museum


Edvard Munchs liv og historie

1863 - 1884
Edvard Munch blev født den 12. december 1863 på gården Engelaug i Løten, Hedmark i Norge. Hans forældre, Christian Munch og Laura Cathrine Bjølstad, blev gift i 1861 og fik to børn, Sophie og Edvard, mens de boede i Løten. Hans far arbejdede som militærlæge. Familien flytter til Kristiania i 1864, men de beholder kontakten til beboerne på Engelaug. Gennem opvæksten bliver Edvard og lillebroderen Andreas flere gange sendt på sommerferie til Engelaug, og sønnen på gården, Ole Thingstad, forblev nær ven med Munch hele livet.
I december 1868 dør moderen af tuberkulose, 30 år gammel, og hendes søster Karen Bjølstad flytter ind og overtager ansvaret for de fem børn og husholdningen. Otte år senere dør Munchs ældste søster Johanne Sophie af tuberkulose, 15 år gammel. Edvard Munch led selv af kronisk astmatisk bronkitis og havde flere alvorlige feberanfald i barndommen. Mange år senere gav Munch udtryk for følelser som knytter sig til erindringen om moderens og søsterens død i værker som Den døde moren, Døden i sykeværelset og Det syke barn.

I 1880 bliver Munch optaget på ingeniøruddannelsen på Kristiania Tekniske Skole, men opgiver hurtigt studiet. I december 1880 starter han i stedet på en kunstnerisk uddannelse ved Den Kongelige Tegneskole i Kristiania til stor ærgrelse for hans gudfrygtige far, der er bekymret for kunstnerlivets mange fristelser. Året efter lejede Munch et atelier i centrum af Kristiania sammen med jævnaldrende kolleger, samtidig fik de undervisning af maleren Christian Krohg. Indflydelsen fra Christian Krohg og naturalismen er tydelig i Munchs malerier fra denne tid.
I 1883 debuterede Munch på den store Industri- og Kunstudstilling i Kristiania, senere samme år udstillede han også på Kunstnernes Høstudstilling.

1884 - 1888
Munch får kontakt til Hans Jæger og kredsen omkring Kristianiabohemen i 1884, og i sensommeren 1884 modtager han Schäffers legat og besøgte Frits Thaulows friluftsakademi på Modum. I 1885 får Munch sin første udenlandsrejse med finansiel støtte fra Frits Thaulow. Han udstiller på Verdensudstillingen i Antwerpen i april-maj, derefter følger tre ugers ophold i Paris, hvor han studerede samlingerne på Louvre og ser Salonen, der var en vigtig udstilling for samtidskunsten i Paris. Kunstnerkollegaen Eyolf Soot var følgesvend på rejsen. Munch tilbringer herefter sin første sommer i den lille kystby Asgårdstrand. Sidst på året i 1885 udstiller han for anden gang på Kunstnernes Høstudstilling og modtager igen Schäffers legat.
I 1886 maler Munch sin første version af Det syge barn, Pubertet og Dagen derpå. I 1888 besøger han København og deltager på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling og ser Den Franske Kunstudstilling.


Edvard Munch, Skrik, 1893. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Skrik, 1893
Tempera og fettstift på papplate, 91 x 73.5 cm
Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo
NG.M.00939 (Woll M 333)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Børre Høstland, National Museum


1889 - 1890
Munch får sin første separatudstilling i Det norske Studentersamfund i Kristiania i 1889, hvor han udstiller 63 malerier og et stort antal tegninger. Pressen forholdt sig kritisk til værkerne, men Christian Krohg skrev i en begejstret artikel, at Munch "forstår at vise os, hvad han har følt, og hvad der har grebet ham og underordner alt andet". Munch modtager Statens stipendium. Om sommeren lejede Munch-familien et hus i Åsgårdstrand ved Kristianiafjorden, og i årene efter rejste Munch på egen hånd hver sommer tilbage til feriestedet ved fjorden. I oktober 1889 rejser Munch til Paris og bliver elev på Léon Bonnats kunstskole. I Paris ser han bl.a. værker af de franske impressionister. Faderen Christian Munch døde i november 1889.

I starten af 1890 tager Munch et kort ophold i Saint-Cloud i udkanten af Paris sammen med den danske digter Emanuel Goldstein. Han kom under indflydelse af Vincent van Gogh og Paul Gauguins ekspressive og symbolske billedsprog, der fik afgørende betydning for Munchs kunstneriske udvikling i 1890’erne. Munch skriver i det såkaldte St. Cloud-manifest "Det skulde ikke lenger males interiører, folk som læser og kvinder som strikker. Det skulde være levende mennesker som puster og føler, lider og elsker". Hans hovedværk fra opholdet i St. Cloud er Nat, 1890 (Nasjonalgalleriet, Oslo).

Da Lichtenstein gik fra populærkulturens tegneserier til reproduktioner af kunsthistoriens billeder, fastholdt han sin mekaniske stil med brug af grafiske rastepunkter, som vi kender fra kommercielle reproduktionstryk. Ved at puste små banale billeder op i stor størrelse på et lærred, får de en næsten monumental og allegorisk karakter. Lichtensteins værker kan også opleves med en ironisk og humoristisk distance til deres forlæg; han citerer ikke alene fra andre værker, men stykker flere citater fra forskellige værker sammen i det enkelte værk.

I de sidste år af sit liv, skabte Lichtenstein bl.a. en serie billeder med nøgne kvinder og sublime kinesiske landskaber.


1891 - 1895
I maj 1891 vender Munch tilbage til Norge, og samme år udførte han de første skitser til en række af hovedmotiverne til Livsfrisen, der skulle optage ham de næste 30 år. Han tog i 1891-92 to nye ophold i Frankrig og kom i denne periode under indflydelse af Georges Seurats pointillistiske stil. I 1892 besøgte han malervennen Christian Skredsvig i Nice. Her udførte han Fortvivlelse (Thielska Galleriet, Stockholm), som en forløber for Skrig. Samme år fik han sit internationale gennembrud i forbindelse med en separatudstilling i Verein Berliner Künstler. Udstillingen fremkaldte stor skandale og måtte lukke, men den omstridte udstilling gjorde, at Munchs navn med et slag blev kendt. Skandaleudstillingen blev dog senere på året genåbnet i Berlin, forinden havde den været på turne i München og Köln. Munch bosatte sig i Berlin i slutningen af 1892 og arbejdede her i de følgende fire vintre. I Berlin fandt han et internationalt avantgardemiljø, hovedsageligt fra litteraturens verden, bl.a. den svenske forfatter August Strindberg. I Berlin var der ligeledes kunstsamlere, der begyndte at interessere sig for Munchs værker. Og det var netop i de få år i Berlin, han for alvor udviklede sin egen stil og skabte en række af sine allervigtigste værker. Munch udførte ligeledes sine første grafiske blade i Berlin.

I foråret 1893 åbner Kleis’ kunsthandel i København en udstilling af Munchs malerier fra skandaleudstillingen i Berlin.

Edvard Munch, Rød villvin, 1898–1900. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Rød villvin, 1898–1900
Olje på lerret, 121 x 119.5 cm
Munch-museet, Oslo
MM M 503 (Woll M 440)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Munch Museum


1896 - 1897
I 1896 flyttede Munch fra Berlin til Paris for at udvikle sit arbejde med grafikken på nogle af de førende trykkerier i Frankrig. Hos den kendte trykker Auguste Clot skabte han en lang række af sin berømte og revolutionerende grafiske værker i litografi, akvatinte og træsnit, bl.a. det litografiske mesterværk Det syge barn. Inden han forlod Paris i 1897, nåede han at udstille sine grafiske værker sammen med en række nye malerier, der var inspireret af de forenklede motiver i grafikken. Udstillingen blev ikke det store gennembrud i Paris, som han havde håbet på. Hans grafik og især hans træsnit fik imidlertid stor betydning for de tyske ekspressionister.

1898 - 1901
I 1898 møder Munch Tulla Larsen hjemme i Kristiania. De indleder et forhold, men hans angst gjorde det vanskeligt at tage skridtet fuldt ud, og ægteskab kunne han under ingen omstændigheder gå med til. Han følte sig fristet af kvinden, men følte også, at hun sugede kræfterne ud af hans kunstneriske virke. Munch beskrev forholdet til kvinden således: "Jeg har altid sat min kunst foran alt andet – og jeg følte ofte kvinden som en hindring for mit arbejde." Forholdet til Tulla sluttede dramatisk i 1902 i Åsgårdstrand, hvor Munch ved et vådeskud kom til at skyde sig i venstre hånd og gav Tulla skylden for det. Munch valgte herefter et liv i ensomhed, men forholdet til Tulla satte varige spor i hans kunst.


Edvard Munch, Pikene på broen, 1901. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Pikene på broen, 1901
Olje på lerret, 136 x 125 cm
Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo
NG.M.00844 (Woll M 483)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Børre Høstland, National Museum


1902 - 1906
Munch vendte tilbage til Berlin i 1902, hvor han samme år fik sit store internationale gennembrud med Livsfrisen på Berliner-secessionen. Billederne blev vist som en frise rundt på alle fire vægge, og udstillingen blev året efter vist i Leipzig. Munch fik samtidig et stort salg på udstillingen og fik kontakt med øjenlægen og kunstsamleren Max Linde i Lübeck, der blev hans vigtigste mæcen i flere år. Linde udgiver bogen Edvard Munch und die Kunst der Zukunft. I 1902 anskaffede Munch sig også sit første Kodak fotografiapparat.

I 1904-1906 tilbragte Munch meget tid sammen med mæcen og øjenlæge Max Linde og hans familie i Lübeck. I denne periode modtog han et meget stort antal bestillingsopgaver og blev tilbudt mange udstillinger rundt i Europa. Den store succes betød også megen uro med mange rejser og megen selskabelighed, og det harmonerede dårligt med Munchs skrøbelige psyke. Han fik efterhånden et større og større alkoholforbrug og efter et nervesammenbrud oplevede Munch hallucinationer og forfølgelsesvanvid.

Edvard Munch, Nysnø i alleen, 1906. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Nysnø i alleen, 1906
Olje på lerret, 80 x 100 cm
Munch-museet, Oslo
MM M 288 (Woll M 676)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Munch Museum


1907 – 1908
Sommeren 1907 og 1908 blev tilbragt i den tyske badeby Warnemünde ved Østersøen, hvor han forsøgte at komme til kræfter igen efter flere nervesammenbrud. I Warnemünde udviklede han samtidig et nyt og mere livsbekræftende udtryk. Men i oktober 1908 fik han et nyt tilbagefald i København, og han lod sig indlægge på neurologen dr. Daniel Jacobsons klinik på Frederiksberg. I otte måneder blev han behandlet af dr. Jacobson. Munch forvandlede sin sygestue til atelier og udførte adskillige malerier, grafiske værker samt fotografier. Under klinikopholdet blev der afholdt en separatudstilling i Kunstforeningen i København. Munch var på dette tidspunkt anerkendt som kunstner og blev under klinikopholdet også slået til ridder af Den kongelige St. Olavs Orden.

1909-1915
I maj 1909 kunne Munch vende rask tilbage til Norge. Han slog sig ned i den lille kystby Kragerø i det sydlige Norge, hvor han købte ejendommen Skrubben. Han var nu næsten helt befriet for angstanfaldende, men det fratog ham samtidig noget af grundlaget for hans skaberkraft. Munch skrev: "Mit helbred forbedrer sig stadig. Jeg kan omgås mennesker stadig mere. Men mærkeligt nok gør det ikke det kunstneriske arbejde lettere. Egentlig var den tidligere syge sjælelige tilstand meget god for kunstnerisk arbejde."
Munchs farver blev nu klarere og hans temaer skiftede fra det psykologiske til det mere alment menneskelige og samtidig mere optimistiske. Munch tog nu fat på flere store udsmykningsopgaver til bl.a. Oslo Universitetsaula og Oslo Rådhus. Han fik udstillinger i Helsinki, Kristiania, Bergen, Stavanger og Kristiansand. Fra udstillingen i Bergen gør kunstsamler Rasmus Meyer store indkøb.
Senere deltog han i store udstillinger som Sonderbund i Köln i 1912, hvor han blev inviteret som æresudstiller sammen med van Gogh, Gauguin, Picasso og Cézanne. I de følgende år blev der afholdt store retrospektive udstillinger i Berlin, Paris, Zürich og Oslo.

Edvard Søvnløs natt. Selvportrett i indre opprør, 1920. © Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Edvard Munch
Søvnløs natt. Selvportrett i indre opprør, 1920
Olje på lerret, 150 x 129 cm
Munch-museet, Oslo
MM M 76 (Woll M 1383)
© Munch Museum / Munch-Ellingsen Group / BONO, Oslo 2013
Photo: © Munch Museum


1916 - 1944
I de sidste 28 år levede Munch isoleret på sin ejendom Ekely tæt ved Oslo. Her brugte han al sin tid på at arbejde med sin kunst og skabte omkring 600 malerier og flere tusinde tegninger og grafiske værker. Munch var på dette tidspunkt en af de mest efterspurgte kunstnere i Europa. Ene mand administrerede han sin internationale kunstvirksomhed med udstillingsaftaler, markedsføring, forsikringer, transporter, rejser, regnskab m.m.

I 1916 erhverver Munch eiendommen Ekely ved Kristiania. Fra huset havde han udsigt over byen. Han opførte også flere udendørsatelierer på grunden. I september 1916 afsløres udsmykningen af Universitetets aula i Kristiania, der regnes for et hovedværk i norsk monumentalmaleri. Parallelt med aulaudsmykningen udviklede Munch et landskabsmaleri med et beslægtet udtryk. Motiverne hentede han fra skjærgården og skoven ved Kragerø og Hvitsten.

I 1919 fik han bygget et atelier på Ekely, tegnet af arkitekten Arnstein Arneberg. Under opførelsen af atelieret malede og tegnede Munch håndværkerne. Samme år udstillede han 57 grafiske arbeider i Bourgeois Galleries i New York. I Tyskland får Munch beslaglagt 82 værker som Entartete Kunst.

I de allersidste år skabte han en serie selvportrætter, som nådesløs viser den ældre mands møde med døden. I vinteren 1943 pådrog han sig lungebetændelse, og i januar 1944 dør Munch 81 år gammel.