KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Niels Reumert
Født 1949 Hellerup, Danmark

Niels Reumert fandt tidligt ind i det arbejdsfællesskab, der i 1971 blev til sammenslutningen Violet Sol. Her var han en central figur indtil gruppens opløsning i 1988. Reumert udtrykker sig ekspressionistisk mellem figuration og abstraktion og har fastholdt det klassiske oliemaleri som sit foretrukne medium. De tidlige malerier kan virke voldsomme og tunge i kraft af mange lag fed oliefarve, men fra midten af 1980erne ses en rigere nuancering og en voksende interesse for spillet mellem pastose og laserende farvelag. Også penselskriften har fået en særlig betydning. Reumerts virksomhed kan opleves som én lang række af eksperimenter i en stadig søgen efter at udvikle billedsproget.